Forum

Aargh, alle chilier er døde!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 7. marts 2015 kl. 7.47

Jeg vågnede op her til morgen og kunne se, at stort set - formentlig - alle mine nysåede chilier fra februar er døde.

Det hele begyndte med, at jeg fik bladlus ind med en plante sidste sommer. Siden har jeg gjort alt for at få de bæster slået ihjel, og jeg troede endelig, det var lykkedes.

Men i går opdagede jeg til min store skræk, at næsten alle mine fine nye små chilier havde bladlus! Jeg tog alle dem, jeg kunne med fingrene meget forsigtigt. Men jeg kunne se, at der sad små lus helt inde hos de fine nye blade, som jeg ikke kunne nå.

Jeg tog noget pyrethrin og dryppede forsigtigt en dråbe ned til de nye blade i håbet om, at det ville tage livet af kræene... Det gjorde det nok, men det tog også livet af næsten alle de nye planter! Argh!!!

Jeg har gået og bandet af mig selv hele morgenen og nu har jeg i frustration sået otte nye potter med chili. Det er nogle forskellige (lemon, jalapeno og et par flere). Men kan de nå at give noget i år, når de er sået så sent?

Jeg har en skodmorgen og håber, at en eller anden kan sige noget, der kan redde humøret. :(

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 7. marts 2015 kl. 9.38

Hvilken handelsvare af pyrethrin brugte du?

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 7. marts 2015 kl. 9.50

Hvad mener du med handelsvare, Tom? Det er en gammel rest jeg har liggende, der er omkring 4-5 år gammel.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 7. marts 2015 kl. 9.52

Er det ikke noget med, at pyrethrin hurtigt nedbrydes af ilt og sollys?

Derfor uvirksomt efter kort tid.

Næste gang kan du bare skylle planten under lunken hane.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 7. marts 2015 kl. 9.57

aj hvor surt Bo, og redde dit humør kan jeg næppe.. men af og til må vi indse at vi nogen dage er duen og andre dage statuen.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 7. marts 2015 kl. 9.59

Øv hvor ærgeligt!
Det skal nok gå alligevel. Planterne spirer og vokser hurtigere på denne tid, så de vil formentlig kunne indhente noget af de forsømte.
Jeg har desværre ikke sået ekstra, som jeg ellers plejer, men mon der ikke er nogen andre der kan undvære et par planter?
Medmindre det er en større mængde chiliplanter du mangler.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 7. marts 2015 kl. 10.02

Ellers kan du måske skaffe små chiliplanter senere på foråret, fra dem, som har forspiret for mange.

Prøv deljorden.dk.

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 7. marts 2015 kl. 10.11

Tak for al sympatien! Jeg håber også, at de nye chilier kommer fint op, men hvis ikke mine choco-habaneroer overlever (de havde 6 blade, men de små nye blade er døde), så tvivler jeg på, om de nysåede når at blive store nok, til at de når at give noget i år. Men jeg krydser fingre!

Ellers kan jeg jo blive nødt til at gøre som Freya siger og købe planterne. Det vil jeg dog gerne undgå, for jeg synes, det er sjovere at så dem selv.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. marts 2015 kl. 10.22

Du kan jo gøre lidt af begge dele :)

Og øv, hvor surt! Ved du, hvor lusene er kommet fra? Bare så det ikke sker igen med det næste hold - det er nemlig ret svært at få fjernet alle lus i huset, de sidder og putter sig i alverdens smårevner...

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 7. marts 2015 kl. 11.06

Bo, jeg går ud fra, at du har købt et produkt som indeholder pyrethrin og ikke selv udvundet stoffet fra planten :-)

Det vil være interessant at vide, hvilket kommercielt produkt du har anvendt, hvis man skal søge en mulig forklaring på plantedøden.
Står man selv i en situation som du, hvor flere ugers arbejde er truet af et skadedyr er det jo nærliggende at tage kampen op og der er ét af de aktive midler, som jeg selv kunne finde på at bruge netop pyrethrin. Det sælges af forskellige leverandører under forskellige handelsmærker og de har ikke alle samme indhold af hjælpemidler. Nogle indeholder en del alkohol og for meget af det på helt spæde planter er nok ikke ren vitalitet :-)

Så, hvis vi skal blive klogere: Hvilket produkt brugte du?

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 7. marts 2015 kl. 12.28

Hej Anja
Ja, jeg ved godt, hvordan det skete. Jeg var sløset med en af de planter, der kom ind fra drivhuset. Og den fejl begår jeg ikke igen!

@Tom
Mærket er Ecostyle og det er noget stads, der skal fortyndes ret kraftigt.

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. marts 2015 kl. 14.10

Nej - det gør man kun én gang :) Jeg tager aldrig planter ind mere...

Jeg har siddet en vinter på mit konto med nyttedyr, der var over det hele, da mine små planter fik en gang lus. De overlevede, men blev mindst en måned forsinket.

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. marts 2015 kl. 15.34

Man kan jo have et karantæne sted hvor man stiller nye planter , så man ikke "smitter" sunde planter med utøj osv , og når man er sikker på at de ikke har noget stads med sig , kan de blive sat sammen med de andre planter.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 7. marts 2015 kl. 18.00

Så bare et nyt hold. Jeg har før sået midt i marts forskellige chilisorter - dog ikke nogle af de mest langsomme vækstmæssigt, og de har nået at give masser af chili.

Det er meget risikabelt at tage planter ind ude fra haven i efteråret. Der kommer næsten altid lus på det her tidspunkt.

Nyt svar til emnet »Aargh, alle chilier er døde!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Aargh, alle chilier er døde!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider