Skrevet af: Mia L., 15. september 2014 kl. 9.21
Hej alle sammen.
Jeg bor i en taglejlighed, der er rigtig hyggelig og har masser af lys. Henne i mit køkken er et stort velux vindue med en stor vindueskarm. Jeg kunne godt tænke mig at fylde den med friske krydderurter, men mit basilikum mm. dør efter kun kort tid. Får det får meget sol eller er det fordi at jeg ikke planter dem i noget ny jord?
Har bare placeret dem i en plastikbøtte, men det overlever de bare ikke af. Havde tænkt på at lave en "urtekasse" (Skal se ud som den her bare mindre www.landsbymusen.dk/traekasser-3-stk.html ). Er det bare den store mængde lys, der gør det eller er det fordi at jeg skal give dem frisk jord. Har bare forsøgt mig med dem man kan købe i supermarkederne. Det er måske også en grund? Nogle gode råd?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 15. september 2014 kl. 15.31
Der kan spille mange ting ind.
Er der luft nok til rødderne? Er der dræn i plastikbøtten eller er den lukket i bunden. Er det en potte i bøtten eller selve planten i bøtten? Hvad er bøtten lavet af? -Måske afgiver den stoffer som basilikummen ikke kan lide.
Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke handler om for meget lys, men om for lidt i forhold til temperaturen, der kan blive vildt varmt i sådan en vindueskarm.
Det kan også handle om for mehet eller for lidt vand.
Skrevet af: Tine Horsum, 23. september 2014 kl. 17.41
Hvor køber du dine urter?
Min erfaring med supermarkedskrydderurter er, at de er drevet frem til et toppunkt, hvor de sælges (og smager af meget lidt), og de dør i potten kort efter. (De kan udplantes på friland eller i krukker, men resultatet er ret svingende- noget slår an, noget har et trist liv og noget dør)
Hvis du vil dyrke i vindueskarmen, så er det qua min (begrænsede) erfaring bedre selv så og drive planterne frem.
Dit vindue er- i hvilket verdenshjørne? Mod syd er fint til chili og andre varme-elskende planter. Men ikke til fx basilikum og andet med bløde og store blade. Rosmarin og timian kan lide det noget tørt og varmt.
Mvh
Tine
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Urter under velux vindue.