Skrevet af: Søren Christensen, 2. juli 2013 kl. 8.38
Hej
Min kone og jeg har forsøgt med at have en bid af en træstamme stående i huset - men selvom det er længe siden træet er fældet, og den bid vi har indenfor - den har jeg haft til at stå til 'tørre' i garagen i ca. 4 uger inden den kom ind - så væsker stammen stadig rigtigt meget...
Skal man gøre noget bestemt for at den stopper med at væske og tørrer ud? - vi er noget bekymret for vores trægulv da der står noget vand under stammen.
Mvh
Søren
Skrevet af: Tom Andersen, 2. juli 2013 kl. 10.56
Læg den tilbage i garagen et års tid...det tager tid at tørre et stykke træstamme. Kløvet brænde ligger gerne et år eller mere.
Skrevet af: Eelke Wijnsma, 2. juli 2013 kl. 17.22
Ja og 1 år er faktisk lavt sat. Vi fyrer med brænde herhjemme og kløver selv. Det ligger gerne ½ til et helt år, før det er tørt og det er når det er kløvet.
Vi prøvede engang det samme som jer Søren og det tog 3 år før træstubben var tørt. Husk at det skal have masse af frisk luft, når det skal tørre.
Skrevet af: Henry G., 2. juli 2013 kl. 22.42
Hej Søren der kan købes store plastik underskåle til urtepotter, det kunne være en mulighed at bruge sådan en, evnt. med avispapir i bunden, der kunne skiftes af og til, indtil træstubben er tør. Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Vindueskarmen > Træstamme bliver ved med at væske