Beskæring af vin

I Havenyt for uge 11 står:
"Ser man godt efter, vil man opdage, at knopperne på hindbær er på nippet til at begynde at blive grønne. Det gælder i øvrigt også stikkelsbær og solbær. Og det er jo dejligt, at de allerede er på vej til at springe ud, så haven snart kan få et grønt skær.

Men det fortæller også, at det er på høje tid at få beskåret efterårshindbær, brombær og vin, hvis man ikke allerede har fået gjort det."

Vin burde ikke være nævnt her. Vin på friland springer først ud i anden halvdel af april, så den skulle ikke have været beskåret allerede.
Vinen beskæres, når faren for hård frost er overstået. Og vinen bløder, når den bliver beskåret. Det skal den, for det beskytter mod svampeinfektioner.
Beskæringen af vin foregår fra marts til midten af april. Man skal helst være færdig, når knopperne begynder at svulme. Svulmede knopper knækker let af, når man arbejder med vinrankerne.

På billedet er vist en vinplante med lang sporebeskæring.

Tak skal du have, Lars Holt. Jeg har ikke beskåret vin endnu, men man bliver da lidt usikker, når man får så mange forskelligartede meldinger.

Jeg regner med at beskære min vin, når den nuværende periode med nattefrost er forbi, hvis der til den tid ikke er meldinger om ny nattefrost.

Men min far beskar altid vinen i januar! Og dengang havde vi endda rigtige vintre. Men som folk plejer at sige: Det var nok, fordi han havde tid på det tidspunkt!

M.v.h.

Doris Møller

Vin i udestue eller drivhus kan beskæres tidligere, end på friland.
Det gamle råd med at der skal beskæres mellem jul og nytår stammer fra den gang, hvor man kun dyrkede vin i drivhus.
I Foreningen Dansk Vin følger vi udviklingen både her i landet, men også i udlandet, så vores rådgivning er opdateret.

Jeg skal måske lige nævne, at det der sker, hvis man beskærer for tidligt, er, at de yderste knopper fryser væk, hvis der kommer hård frost.
Det gør de selvfølgelig også, når man ikke har beskåret. Men beskærer man først efter at knopperne er frosset væk, så sidder de døde knopper på den del af ranken, man skærer af.

Lars Holt, du skriver: ”Det gamle råd med at der skal beskære mellem jul og nytår, stammer fra dengang man kun dyrkede vin i drivhus.”

Hvornår var det?

Mine far købte en landbrugsejendom i begyndelsen af 1940’erne. Jeg er ikke klar over, om der allerede var plantet vin dengang, eller om han selv gjorde det hurtigt efter købet. I hvert fald var der masser af vinranker på en stor sydvendt gavl, da jeg var barn i 1950’erne og derefter. Altså udendørs. Og så siger du måske, at rankerne fik varme fra huset. Men det gjorde de ikke, for de rum, der vendte ud mod gavlen, var aldrig opvarmede.

Mine bedsteforældre købte gård i begyndelsen af 1920’erne. De havde også en mur, der var tæt besat af vinranker med de dejligste blå druer.

Hverken mine forældre eller bedsteforældre havde drivhus. Jeg har aldrig hørt, at man engang kun dyrkede druer i drivhus her i Danmark.

M.v.h.

Doris Møller

Det var for at gøre det mere enkelt, at jeg sprang den sydvendte mur over og nøjedes med yderpunkterne drivhus eller friland.
Den sydvendte mur får varme fra solen, og ikke fra rummene inde i bygningen.
Vinen på sydmuren skal heller ikke beskæres for tidligt, for selv om sol og nattefrost følges ad, kan der godt blive for koldt ved muren i vintermånederne, hvor natten er lang.
Der var også gamle vinstokke op ad huset på den gård, hvor jeg kom som barn.

Christian III (1560) plantede af mindst to omgange vin på friland. Fra 1932 til 1955 blev der dyrket vin på Furesødal i Nordsjælland, men ellers skal vi hen til 1980, før vinavl på friland i Danmark tog fart.

Ok, selv om jeg havde meget respekt for min fars evner som landmand og havebruger, så gjorde han altså en del forkert. Men vi opdagede det heldigvis aldrig!

Han beskar det, der skulle beskæres i januar måned – også roserne og frugttræerne. For det var jo faktisk på det tidspunkt, han havde tid. Senere på året var han travlt beskæftiget i marken.

Min far var egentlig økolog, før økologi blev opfundet. Han gødede markerne med husdyrgødning og med kvælstofsamlende planter som lucerne og kløver. Han nægtede at lave landbruget om til en industri, da det blev moderne i 1960’erne.

Bare han stak en kæp i jorden, kom der et træ! Og vi havde en meget produktiv frugtplantage og dejlige vindruer. Men roserne var nu ikke noget at skrive om!

M.v.h.

Doris Møller

@Doris

Skønt med så gode mindre om en far med grønne fingre :)
Med hensyn til beskæringstidspunkt, så var (og er) det faktisk en aktivitet, der i mange tilfælde blev henlagt til perioder, hvor der var tid til det.
Beskæring af frugttræer, f.eks., er sagkundskaben i dag nok enige i, skal beskæres sen sommer - tidligt efterår. Vi er stadig mange der stort set aldrig når det før januar og februar - i år nåede jeg intet af den planlagte beskæring, så det bliver måske på det bedste tidspunkt i år for frugttræernes vedkommende - for første gang i en del år :-D