Forum

Have på Læsø domineres af birk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mei-Li Carstensen, 22. juli 2017 kl. 14.26

Vi vil gerne have lidt luft i haven og er begyndt, at tynde ud blandt de store birke og nåletræer. Men de små birketræer myldrer frem - hvad kan vi gøre for at holde den i skak?

Hilsen Mille

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 22. juli 2017 kl. 15.19

Hej Mei-Li Carstensen

Handskerne på og ryk de unge birketræer op, mens de er et - to år gamle.
Er de ældre end det skal de klippes helst under jordoverfladen - et udtjent (men skarpt) høgenæb kan være et udmærket redskab.
Det er bedre at klippe dem over under jordoverfladen end at grave dem op, fordi al frilagt muld giver øgede spiremuligheden til birkefrøene.

Venlig hilsen fra
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mei-Li Carstensen, 23. juli 2017 kl. 13.20

Tak. Vi går i gang. Vi vil nemlig gerne have mere lyng og ikke birk - hvordan kan lynges vækstvilkår fremmes?

Hilsen Mille

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 23. juli 2017 kl. 19.10

Hej Mei-Li Carstensen

Lyngen skal have sol og ingen næringstilførsel - det er nok de vigtigste betingelser. Det kan være nødvendigt at fjerne tykke lag af nåle eller vissent løv så man når ned til den magre jordbund (som jo nok er på det størstedelen af Læsø).

Plejen af lyngplanterne er enkel - og ikke særlig indsatskrævende, hvis man først forstår plantens naturlige udvikling, som strækker sig over ca 35 år.

En enkel beskrivelse af plantens vækstkurve og naturplejeindgrebene findes i folderen her:
www.gf-bakkely.dk/PDF/Naturplejefolder2005.pdf.

Hvis du har uddybende spørgsmål vil jeg meget gerne forsøge at hjælpe med afklaring og kommentarer - men prøv lige at kigge folderen grundigt igennem..... jeg tænker den har svar på det basale.

Gode redskaber til lyngpleje er en lyng-le (et kortbladet udgave af en le) og en trærive - begge dele kan skaffes gennem Dansk Skovkontor. Mindre arealer kan plejes med almindelige haveredskaber: rosensaks, høgenæb, greb og rive.

Venlig hilsen
Lone

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. juli 2017 kl. 22.22

På naturstyrelsens hedearealer bruger man kontrolleret afbrænding i foråret til at forynge lyngen og rense ud i andre arter. Lyngen er bedre end de fleste til at komme sig efter sådan en brand.

Det er selvfølgelig noget som kræver det største forsigtighed og måske også en tilladelse af en art. Jeg vil anbefale du tager en snak med det lokale brandvæsen først, hvis det er noget du vil prøve.

Nyt svar til emnet »Have på Læsø domineres af birk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skovhave, flerårige grønsager og permakultur > Have på Læsø domineres af birk

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider