Skrevet af: Allan R., 12. maj 2017 kl. 1.58
Hasselnødder
Jeg vil gerne købe tre – fire hasselbuske, buskene må helst ikke blive højere end 4 meter. Lang Tidlig Zeller, Nottigham Prolific og Waterloo har jeg læst mig til som gode nøddesorter. Er der nogen som har erfaringer med disse sorter? Og hvor finder jeg et godt sted på nettet at købe disse sorter enten i Danmark eller i udlandet?
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 12. maj 2017 kl. 7.55
gå dog i et plantecenter så bli´r du ikke snydt
Skrevet af: Lone Brems, 12. maj 2017 kl. 9.11
Hej Allan R
Lars Westergaard har mange års erfaring.
Start evt med at læse hans artikel "Dyrkning af Hasselnødder" fra Havenyt's arkiv. Bare skriv titlen i søgefeltet her på siden - så dukker den op.
Rigtig god fornøjelse og en opfordring hvis du har god plads i haven: Sæt en ekstra busk, hvis du bor i et område hvor der færdes egern / mus - de høster inden vi mennesker syn's, at nødden er moden ......og der skulle gerne være nok til både dem og til bordet.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Boi Jensen, 12. maj 2017 kl. 21.57
Hej Allan
Om du kan holde hassel i 4 meters højde, er et spørgsmål om beskæring, for de bliver højere.
Lang tidlig Zellernød er kraftigt voksende så den tror jeg ikke du skal vælge, i stedet sorten som er lige så god, eller bedre, Webbs Price Cobb - og så kan du også bruge Cosford og Bolviller, men ikke halleske kæmpe, da den er ligeså kraftigt voksende som Zeller.
Webbs Price Cobb betragtes sammen med Lambert filbert som hovedsorten - du kan ikke se forskel på de 2 sorter - så det er lige gyldigt om du får den ene eller anden.
Husk at hassel tåler beskæring så meget, at de er brugt i stævningsskove, d.v.s. de kan skæres ned så tit du har lyst og kommer igen fra det der bliver tilbage. Husk også at det er vigtigt at du får rodægte planter og ikke nogen der er podet på skovhassel, som mange oplever med deres troldhassel og de utallige rodskud der kommer fra skovhasselgrundstammen. Problemet er hos de storfrugtede, at du ikke kan se forskel på grenene på grundstamme og den ædle del, så du kan risikere at ende med en skovhassel med små nødder.
www.de-gamle-sorter.dk
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skovhave, flerårige grønsager og permakultur > Hassel