Jorden efter fyrretræer er fjernet

Vi har ca. ca. 1000m2 jord tætbeplantet med fyrretræer, som vi ønsker fældet for at give lys. Hvordan er kvaliteten af jorden under fyrretræerne, når disse er blevet fældet? Er jorden frugtbar til græs og anden beplantning, og hvordan skal den præpareres?

Hej Lene Bang

Der må lidt flere oplysninger til, før der kan gives fornuftige bud på, hvad der venter Jer af dyrkningsmuligheder efter rydningen:

Det kunne for eksempel være svar på disse spørgsmål:

Hvor gamle er træerne / hvor tykke er deres stammer 1 meter over jorden ?

Hvordan er jorden, hvis du graver et spadestik ned ?
Løs og sandet ? Med mange eller få sten / sammenklistret og smuldrer ikke / mørkt og smuldrende.
Hvor tykt er laget af fyrrenåle ?

Hvordan er terrænet ? Helt fladt / med skrænter / med fugtige lavninger / tørre forhøjninger.

Hvordan er vindforholdene ? (Ved østvendt / vestvendt kyst ? Hvor tæt er på kysten ? Skov / kuperet terræn indenfor 200 - 300 meter?

Ligger fyrretræ's området i strandbeskyttelseszonen ?

Venlig hilsen fra
Lone

hej lene bang, jeg håber at du stadig er her. jeg er meget nysgerrig efter hvordan det er gået med dit fyrre træs stykke. jeg har lige købt ca 300 kvm jord, hvor der blev fældet fyrre træer i februar sidste år. lige nu går jeg og rydder de store grene væk, og kan jo se at gran nålene, komposterer helt vildt, og jeg kan når jeg kommer langt nok ned i grannåle bunkerne (10-20 cm) se at der er vækst af noget svampenoget, så jeg tror at jorden er god og sund. jorden længere nede er meget sandet og det er bare sådan det er her, hvor jeg bor. haven som kommer til at ligge her, bliver næsten helt sydlig, det drejer en lille bitte smule. jeg regner med at ville lave en food forest og så skal der være en lille del til 1 årig køkkenhave. på det stykke som jeg har købt, er der nogle træstubbe tilbage, som jeg faktisk har tænkt på at lade stå, for jeg ved fra skoven, der omgiver os, hvor mange insekter og småkravl der er i sådan noget rådnende træ, og tænker egentlig osse at hvis stubbene for lov at stå, så vil jorden blive god og løs, til at plante i om nogen år, når træstubbene er gået helt til, jeg håber virklig du her endnu:) med venlig hilsen sys j sørensen

Rigtig god idé at lade alle stubbe, som ikke er i vejen endnu, stå!
Som du selv har observeret, er de vigtige led i fødekæden. Når der kommer småfugle forbi efter mad i stubbene ser de også larver og andet på din kål mm :)

Fint med en sydvendt lomme med nåletræer omkring – det giver meget varme.

Nåletræsmuld er tilbøjelig til at være sur, dvs. have lav pH.

Man kan kalke, men så nedbrydes mulden også hurtigere.

Det hjælper også at iblande husdyrgødning, gerne iblandet løvskovsmuld, for at øge mængden af jordbakterier.
Løvskovsmuld er mere mineralrigt end nåleskovsmuld.

Brændenældevand – ikke for koncentreret - er også en godt til at hjælpe små planter med at fæstne rod.

Før I tiden brugte man mergel til opdyrkning af heden -
Mergel er en blanding af kalk og ler, men findes kun få steder.

Det kan næppe fås idag, men man kan sikkert godt få ler og kalk hver for sig.

Leren holder på kalium og ammonium og stabiliserer pH, men skal tilføres ny kompost jævnligt for ikke at blive udtømtfor næringsstoffer.

Ler eller lerholdig jord bliver til overs fra større byggerier, men man skal nu om dage have tilladelse for større jordomflytninger – vognmænd kender forholdene.

Om dårlig trivsel hos frugttræer på sandjord - kun hvor der var merglet trivedes de godt:

www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/18936.html

“Her var der masser af muld, men til den sure side og kun et sted, hvor der både før plantning og efter plantning blev tilført store mængder af mergel, som var til at få fat i fra nærområdet.”

www.masterpiece.dk/UploadetFiles/11891/25/Tvis_Mergelleje.pdf

Mange tak for jeres indlæg, jeg bliver lidt bekymret for de frugttræer jeg havede forestillet mig dernede. Men jeg tror at inden jeg gør ret meget så vil jeg se om jeg kan finde ud af det med den surhedsgrad i jorden. Jeg tænker i forhold til kirsebærtræet, som dit link henviser til K.olesen at hvis jeg graver et større hu l end sådan et kirsebærtræ har brug for, og så hælder den slags jord, som et kirsebærtræ har brug for der ned, så er det vel ok, for efterhånden vil det jo være frugt træ løv som falder ned på jorden i efteråret, så jeg tænker lidt at som årene går, bliver jorden jo bedre og bedre:)

Tak til K.Olesen for det fine link til Tvis og omegn.Sjovt at se vores gård på det kort. Vi er heldige at have mose,mergel,sur(gul) ler,sand,bakkegrus og blåler. Så vi kan få næsten alt til at gro et eller andet sted på matriklen. Ellers forbedrer vi med løvmuld. Gødning bruger vi ikke. Vi har lige fældet alle nåletræerne og plantet løvskov.Spændende hvordan det vil gro i mellem stubbene.
Hilsen den tossede
Anne Marie