Iberisk snegl?

Er ved at rive nedfaldne æbler sammen da den her dukker op. Er næsten sikker på det er en »dræbersnegl« - har jeg ret? Vh Lisbeth

Hej Lisbeth Gaarde

Hvis dit foto havde vist placeringen af åndehullet på skjoldet kunne jeg have været helt sikker - men på min 98 % sikkerhed vover jeg et JA til dit spørgsmål.

Måske kan du have glæde af www.naturstyrelsen.dk - der kan du finde en bestemmelsesnøgle som trin for trin fører frem til en helt sikker identifikation.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone
Sådan lå den inden jeg prikkede til den, det må være den grå "plet" på højre side? Vh Lisbeth

Det er en "dræbersnegl" - stol trygt på det - og velkommen i klubben ;-D

Ja, absolut en dræbersnegl!!
Den hvide mave og lynlåstegningerne langs maven er sikre identifikatorer - er du stadig ikke overbevist, så tjek om den ruller sig sammen, når du rører ved den.

Hej Lisbeth! Det er en dræbersnegl (Arion lusitanicus) og den "grå plet" til højre er sneglens åndehul og du kan, at foden hvid/lys/lysegrå eller grå og og fodbræmmen har de karekteriske orange syninger.
Du kan bla. læse mere om dræbersneglen, parring, æg og snegleunger: vagns.blog.idenyt.net/

Hej Vagn

Spændende blog - håber at du vedligeholder den frem over.

Som du, har jeg også kravlet rundt om natten med pandelampe og studeret snegle i have og mark ;-)

Jeg må tilstå, at Plettet Gråsnegl også bliver klippet, når jeg møder den, da jeg har oplevet den rydde et udplantningsbed med Iceberg ;-(

Det sker dog ikke så tit, da jeg kun møder dem, når det er sen nat.

At Plettet Gråsnegl angriber Dræbersnegle har jeg også oplevet, men bedømt på antallet af Dræbersnegle i haven er de ikke flittige nok ;-D

I havde da ikke behøvet at gi mig ret ;)
Nu har jeg været på en runde og må desværre konstatere at der er indkaldt til sneglekomsammen i haven! Fat i tang og spand, op med sneglene og kogende vand på, kors hvor er det altså ulækkert men det bliver vel en vane! Hader at slå dyr ihjel, siger pænt undskyld til regnormen hvis spaden kommer lidt for tæt på. Vh Lisbeth

@ Lone Brems
Du skriver, at du kan se på åndehullets placering om det er en iberisk skov snegl. Hvori adskiller placeringen af dette fra placeringen på rød og sort skovsnegl?

De snegle jeg har, er sandsynligvis røde og sorte skovsnegle, men den lille tvivl er der stadig. Skov og naturstyrelsen nøgle, synes jeg ikke giver et entydigt svar.
Udover at så længe de røde snegle er en anelse lyserødt underneden i det går, så er det nok alm. skovsnegle.

mvh Vibeke

Hej Vibeke!

Det kan være meget svært at se forskel på en Dræbersnegl (Arion lusitanicus) og en Sort- Rød Skovsnegl:
Sort skovsnegl (Arion ater) er som regel helt sort, med et blåligt metalskær, men kan forekomme i forskellige farvevarianter. Enkelte individer kan være hvide. Sort skovsnegl kan blive op til 12 cm lang. Fodbræmmen på sort skovsnegl har ikke en tydelig sømmet kant som hos iberisk skovsnegl. Unger af sort skovsnegl er hvide, senere grå. Selvom sort skovsnegl kan forekomme i haver tæt ved skov, er den knyttet til fugtig nåle- og løvskov.

Rød skovsnegl (Arion rufus) er meget rød med en næsten fløjlsagtig overflade. Røde skovsnegle er som navnet antyder meget rød, nærmest selvlysende cinnoberrød. Rød skovsnegl er en stor slank snegl og kan blive mere end 15 cm lang. Dens slim er gul-orange. Hvis man stryge sneglen hen over ryggen med et stykke hvidt papir, kan man se farven på slimen. Unger af rød skovsnegl er hvide, senere orange-gule. Rød skovsnegl blev indført til Silkeborg fra Harzen i år 1913. Rød skovsnegl har ofte en meget lokal udbredelse og forekommer i slotshaver og parklignende skov.

Iberiske skovsnegle (Arion lusitanicus) Dræbersnegle er fra 7-15 cm lange, som regel brunlige, men kan forekomme i mange forskellige farvevarianter. De fleste er lyse eller mørke brune, men der forekommer også meget røde og næsten sorte individer, som kan være svære at skelne fra hhv. rød- og sort skovsnegl. De voksne snegle er ensfarvede og har ingen pletter og mørke striber på kroppen. Dog ses langs fodbremmen en kant af sorte tværstriber, som nærmest ligner en riet kant.

Generelt kan man sige, at hverken Rød eller Sort skovsnegl optræder i stort antal inden for et given område, så har man aldrig set en Sort eller Rød skovsnegl i sin have og ligger haven langt fra skovområder, så kan man godt gå ud fra, at træffer man en skovsnegl, så er det en dræbersnegl og især, hvis de optræder i stort antal, så er der ingen tvivl.
Men selv eksperter (biologer) kan komme i tvivl, om det er det ene eller den anden slags skovsnegl, så kan de finde ud af det ved at dissekere sneglen og studere sneglens kønsdele.

Hej igen!
Jeg glemte af få noget med i mit tidligere indlæg angående åndehullets placering.
l@Lone, man kan ikke se på åndehullets placering om det er en Iberisk- ,Rød-, eller Sort skovsnegl.

Kældersneglene og agersneglene, som også er almindelige snegle i haverne, hører til familien Limacidae.
Karakteristisk for sneglene, som hører til familien Limacidae er, at åndehullet sidder bag midten af skjoldet, og at de har en køl, som på et skib, langs den bagerste del af ryggen.

Dræbersnegl, sort- og rød skovsnegl, samt nøgen havesnegl hører til familien Arionidae.
Hos familien Arionidae sidder åndehullet foran midten af skjoldet, og sneglene er afrundede bagtil.

Lisbeth: Hvis jeg var dig ville jeg kraftigt overveje at droppe indsamlingen og det kogende vand og i stedet klippe sneglene over lige bag skjoldet - så kan du bare lade dem ligge og de er væk på ganske kort tid. En god ide er at tjekke stedet ca. ½-1 time senere - måske har kadaveret tiltrukket yderligere snegle. Det er den metode jeg bruger og det er knap så ulækkert og du er sikker på at sneglen dør på et meget kort sekund.

I år har vi haft dræbersnegle, men egentlig ikke ret mange og aldrig andet end enlige eksemplarer - altså ikke den masseinvasion man af og til hører om. Jeg har aldrig set dem på levende plantemateriale, men ofte på små ukrudtsbunker jeg har efterladt på en af mine havevandringer eller på andet vissent materiale - og min køkkenhave (i højbede) har de slet ikke været i nærheden af. Med andre ord, så kan jeg ikke se at de er i haven udover når jeg møder dem.

Vi har en lille bestand af de plettede gråsnegle og de får lov at være for dem har jeg heller aldrig mødt på levende planter.

Hej igen. Det er rart at læse, at den er nogle folk, der skåner Plettet gråsnegl, fordi:

Vore almindelige landsnegle, herunder både husbærende og de nøgne snegle er tvekønnede, det vil sige at begge parter fungerer som både han og hun under parringen. Det hvidlige "klat" som ses mellem snegle som parrer sig, er de udkrængede kønsorganer. Snegle af slægten Limax er nøgensnegle ligesom skovsneglene, men kan skelnes fra skovsneglene ved, at deres åndehul sidder bag midten af skjoldet og de har en køl på den bageste del af. Den store kældersnegl (Limax maximus) - også kaldet Plettet gråsnegl, har flotte leopard-pletter, heraf også ”kælenavnet” leopardsnegl, både på krop og kappe.
Plettet gråsnegl parrer sig oftest om natten. I forbindelse med parringen kravler sneglene op i en busk, op ad en mur. Her slynger de sig tæt om hinanden og hænger i en sej slimtråd, som kan bære sneglenes vægt. Sneglene slynger sig tæt omkring hinanden, så de via deres udkrængede hanlige kønsorganer kan udveksle sæd.
Efter parringen lægger begge snegle ægklumper på 10-30 æg, skjult under sten, gamle træstubbe eller under tæt plantedække. Æggene er 3-4 mm store og helt glasklare.

Plettet gråsnegl (Limax maximus) og Kældersnegl (Limax flavus) er også almindelige i haver. Kældersnegl og Plettet gråsnegl kaldes undertiden også for leopardsnegl/pantersnegl.
Det er store snegle fra 7-20 cm.
Begge arter er knyttet til boliger, især fugtige kældre og udhuse.
Man finder dem også ofte i kompostbunken, i drivhuse, i stensætninger eller under en stak fliser.
Begge snegle har åndehul bagtil på skjoldet og en køl på den bagerste del af kroppen.
Kældersnegl (Limax flavus) er brun og har udviskede bånd på kroppen og pletter på skjoldet.
Plettet gråsnegl (Limax maximus) er, som navnet siger, gråsort med tydelige brede mørke længdebånd på kroppen og pletter på skoldet.
Plettet gråsnegl bliver også opfattet som havens ”skraldemand” da den generelt kun æder plantedele, som er ved at rådne og ådsler af andre døde snegle eller fugle, som måtte ligge i haven. Plettet gråsnegl er en nyttig snegl, at have i sin have. Hvis man vil træffe en Plettet gråsnegl skal man ud når det er mørkt og helst en aften, hvor det er fugtigt efter regn.
Så man hjælper sig selv, ved ikke at dræbe den Plettede gråsnegl.

Hej Vibeke Binderup Dyrst og Vagn Jensen

Min bemærkning i indlæg nr 1 kan misforstås - det medgiver jeg.
Det er korrekt, at åndehullets placering foran midterlinien af skjoldet ikke som enkeltstående kriterium kan afgøre om eksemplaret tilhører arten arion rufus, arion ater eller arion lucitanitus.

På 1. billede ses fodbræmmemønster og -farve samt sålens karakteristiske farve - men om arten overhovedet tilhører arion familien afgøres i udgangspunktet ved at iagttage åndehullets placering.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Vagn

Jeg kan høre, at du virkelig er sneglekender og har stor viden og interesse for dem. Jeg holder meget af at dyrke min mad - rigtig meget!

Jeg vil påstå, at jeg er glad for flora og fauna, har plantet 300 meter levende hegn, hvor alt beskæring henfalder i bunden, sat mange fuglekasser op, lader svalerne overskide alt i laden, men.... jeg klipper alle store snegle som jeg træffer i bedene i min køkkenhave og jeg kvaser kålsommerfugle, som jeg fanger i net og muldvarpen lider en grufuld død i muldvarpesaksen.

Når jeg klipper gråsnegl er det ikke blot fordi jeg møder den på min vej, men fordi den rent faktisk æder mine afgrøder, som nævnt tager den salater, men den er også taget på fersk gerning på peberfrugt i drivhuset - og den kan virkelig tage for sig :-)

Jeg har også set i opslagsbøger, at kosten primært er dødt materiale, men det er det altså ikke kun hos mig - slet ikke!

Havesneglen - den med hus - er heller ikke fredet hos mig. De elsker bl.a. Hosta og jordbær :(

Til gengæld må alle snegle gerne opholde sig i de kvasbunker, som jeg har nogle stykker af rundt om på grunden. Alle grene, stød og lignende, som er for længe om at kompostere og for små til brænde - samt ukrudt i frøsætning (det sker for mig :) - bliver brugt til at vedligeholde kvasbunkerne (4 - 5 stykker).

Tudser, snegle, pindsvin, skolopendere, bænkebidere, biller og andet kravl i ufattelige mængder elsker de bunker!

Med andre ord, så skåner jeg ingen snegle i min køkkenhave og det har jeg det godt med. Hvis du med din store viden om snegle kan foreslå noget, som jeg kan gøre til gavn for snegle, eller andre dyr udenfor køkkenhaven, lytter jeg meget gerne.

Jeg råder over ca. 400 meter levende hegn i 4 - 6 meters bredde, græsfold (med 5 dræbersnegle pr. kvadratmeter).

@Lone, tak fordi du tydeliggjorde hvad du mente og fik rettet misforståelsen.

@Vagn, Tak for dine meget lange og meget brugbare udredninger.
Jeg har nu testet rygslimen på en af de røde/orange snegle og den er gulorange. At det er alm. skovsnegle jeg har bekræftes vist yderligere af at netop i dag, da jeg ville teste, måtte jeg lede lidt efter sneglene. Endelig, så bor jeg tæt på skoven, såeeee.....

Men alligevel, det der med lynlåsstriben på siden, det synes jeg altså også "mine" snegle har.

mvh Vibeke

Af ren nysgerrighed vil jeg gerne fremhæve, dette mit indlæg
www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/9435.html fra d.3 august.

Tom Andersen
Hvis denne jordbærplante vitterlig kan dæmme op for sneglenes vandrelyst, er den måske værd at anskaffe?

mvh Vibeke

Lisbeth
Dit fotografi repræsentere ganske rigtigt en ibirisk skovsnegl. Den kaldes jo da ligeledes for dræbersnegler i dagligt tale. Om man maatte aflive disse med salt bør bero paa en misforstaaelse, da man jo da derved maatte ødelægge jorden i sin have. Jeg tager dem gerne med spaden. Før i tiden skulle man jo da ej tænke paa disse snegle. Da fandtes de nemlig slet, slet ikke paa vore bredegrader.

Mvh Eivin (^_^)

Det ville være pragtfuldt, hvis jeg kunne bruge en plante frem for det elektriske hegn, som udgør mit snegleværn mod græsfolden.

Det er måske ikke helt umuligt, i hvert tilfælde er min egen erfaring den, at vores (tætte) jordbærbede huser dræbersneglene om dagen, men de rører stort set ikke jordbær eller -planter.

Det vil jeg se nærmere på, når tiden er til det.

Tak for tippet :)

Ja det lyder i hvert faller som en god ide, om man maatte bærer ønske om at supplere spadehuggerriet.

Mvh Eivin (^_^)

Hej Trine
Pest eller kolera? Kog eller klip? Uanset metoden synes jeg altså det er ulækkert!
Dit forslag med at klippe blev skrottet omgående da jeg med ÅBNE ØJNE skal tage nøje bestik af hvor hver enkelt snegl skal ha’ cuttet (garanteret som at klippe i en gammel, sej vingummi). Jeg kan jo ikke gå rundt i haven med saks og lukkede øjne og klip, klip, klip så derfor: snegle ned i spand, kigge væk, hælde kogende vand på, ned i hul i jorden med indholdet, jord på - JOB DONE!
Første gang havde jeg det ikke specielt godt med det jeg nu skulle have gang i men har fået mere ”hård hud” og haven 15-20 individer fattigere. Fredet i haven er leopardsnegl - har nu lært den hedder plettet gråsnegl - og så Holger (vinbjergsnegl som vist er gået i hi).
Er blevet lidt klogere, tak til alle. Vh Lisbeth