Skrevet af: Benny Jensen, 28. april 2011 kl. 13.59
Hej alle
Jeg såede chilifrø af egen avl, men det skete først sidst i april.
De spirede fint og da vejret blev så godt, satte jeg dem ud i drivhuset. Nu har en del af dem fået sølvagtige blade og jeg tænker at de ente har fået for megen sol/varme eller at nætterne har været for kolde.
Har nogen et svar på dette?
Venligst admission
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. april 2011 kl. 14.11
De er sikkert blevet solskoldede af for meget direkte sol i drivhuset, så du må hellere give dem lidt skygge derude... De skal vænnes til solen over en periode, når de kommer inde fra, hvor lyset jo er meget svagere.
Det er også meget tidligt at lade helt små planter overnatte i drivhus, med mindre du har varme på herude?
De har bestemt ikke godt af temperaturer under 15 grader, når de er så små - de trives bedst ved lige over 20. Senere kan de klare lidt lavere temperatur, men ikke under 10... De dør ikke, men væksten bliver langsom eller går helt i stå.
Du bør tage dem ind om natten, hvis de skal have en chance for at vokse sig store og give frugt - ikke mindst fordi nattemperaturen kryber godt ned mod 0 grader om et par dage.
mvh
Anja
Skrevet af: Benny Jensen, 28. april 2011 kl. 14.25
Hej Anja
Mange tak for dit hurtige svar, som næsten var hvad jeg selv tænkte. Jeg vil følge dine råd!
Venligst admission
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Sølvagtige blade på små chiliplanter