Forum

Syge træer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mia Johansen, 21. februar 2011 kl. 13.14

Jeg har overtaget en gammel kolonihave, og opdager at den har en del syge træer.
Men spørgsmålet er hvad er det og hvad kan jeg gøre ved det. Det er både æble- og pære træer.
Håber at kunne få lidt hjælp her.
Billederne er fra samme træer.
Hilsner fra Mia

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 22. februar 2011 kl. 17.27

Hej Mia Johansen

Prøv om du kan finde det skadesbillede, der passer med dine iagttagelser på www.pometet.life.ku.dk
Du kan vælge emnet sygdomme og så bladre gennem en række skadesbilleder og information.

Hvad du kan gøre ved det - hmmm. Det helt effektive vil være at skifte dine frugttræer ud med resistente træer. Men der kan jo være mange gode grunde (æstetiske, hensyn til fugleliv og skyggepladser for eksempel) som gør det til en ikke-tiltrækkende løsning.

Derfor kan det måske være en mulighed at lade træerne få lov at leve videre og så bare være klar over, at frugthøsten bliver begrænset og af ikke særlig høj kvalitet.
Du kan forsøge at styrke dine træer ved at give dem god kompost som fodpose (ca samme diameter som trækronen har) + i løbet af sommeren sørge for beskæring, så der er lys og luft i kronen + om efteråret fjerne angrebne æbler og så meget af løvet, du nu kan komme til at samle.
Nogen har gode erfaringer med mineraltilførsel - tangmel kan være et godt bud på det. To håndfulde pr kvadratmeter under træets krone i hele dens diameter to år i træk - og se så an det følgende år, hvordan tingene udvikler sig.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Syge træer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Syge træer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider