Forum

Larver, snegle, mider med hale?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Carsten Lodahl, 6. februar 2011 kl. 14.02

Hej Havenyt folkens

Jeg vedhæfter et billede taget i vores trillebør, hvor jeg midlertidigt har lagt en lille bunke blade og smågrene, med nogle hvide småkravl i. Det er disse hvide småkravl jeg gerne vil spørge Jer om, hvad er ?

Det hele startede med at jeg skulle rense og binde en presenning op, vi har om brændestablen. Den har gennem måske et helt år samlet blade i toppen og der lå en stor vandsø, som frøs fast tidligt på vinteren. Den var umulig at flytte rundt med, men nu var den tøet en del så jeg løftede hele den frosne klump ned i trillebøren. Nu opdagede jeg de små hvide kravl der markerede sig med at have en meget lang tynd hale. Og nogle af dem var frosset fast i isen, andre var tøet op, og krympede sig en anelse sammen, når man prikkede til dem. Her en dag efter (i dag) ligger de så godt nok meget stille, selvom man prikker til dem. Uanset hvad det er, og om de eventuelt er døde, vil vi gerne vide, hvad det kan være, om det er skadedyr, og om og hvordan vi evt skal slå dem ihjel. Kroppen er ca. 1 cm lang og halen 3 cm lang og 1 mm tynd.

mvh
Carsten Lodahl

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 6. februar 2011 kl. 15.08

Det er svirrefluelarver (droneflue), også kaldet "rottehaler". Det er en indikatorart, der typisk lever i forurenet vand hvor andre dyr ikke kan leve. Larven ånder ved at stikke sit lange ånderør ("halen") op gennem mudderet eller vandet, og på den måde kan de leve i meget iltfattigt vand.
Den voksne flue er faktisk et nyttedyr der hjælper med bestøvningen, så hvis de ellers er levende er der ingen grund til at dræbe dem.

Billeder af indikatorarter (de øverste kan kun leve i helt rent vand):
www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/9624/=327099.801.png?size=webview

Mvh.
Søren

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 7. februar 2011 kl. 10.38

Og i den specifikke forbindelse kan man da tilføje, at Svirreflugen ligeledes gaar under navnet Blomsterflugen, ganske simpelt som Søren skriver, fordi de spiller en vigtig rolle ved bestøvningen af blomster med videre. I har helt sikkert alle set dem om sommeren. Det er dem, der ved første øjekast kunne udvise lighed med en ganske almindelig honningbi. Blomsterflugen er dog noget mindre i kroppen.

Mvh Eivin (^_^)

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Lodahl, 7. februar 2011 kl. 11.49

Kære Søren og Eivin

Først tusind tak for rigtigt gode og brugbare svar. De skal få lov at leve og jeg sætter dem fri med de samme. det er altså fantastisk at de kan overleve at være frosset ind i en isklump en hel vinter ?!

Jeg vil naturligvis ikke bare dræbe løs, men er blot lidt fokuseret på, at der snart kommer dræbersnegle, der skal samles ind osv, og vil derfor gerne vide, hvad det er jeg har af levende væsner de forskellige steder.

Med venlig hilsen carsten

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 7. februar 2011 kl. 13.24

Kære Carsten, det er nogle kloge overvejelser du der gør dig. Held og lykke med dit videre havevirke.

Mvh Eivin (^_^)

Nyt svar til emnet »Larver, snegle, mider med hale?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Larver, snegle, mider med hale?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider