Skrevet af: Helle Ravn, 21. januar 2011 kl. 14.42
Jeg har en 3 år gammel kumquat, som jeg fik til mors dag af mine 2 sønner.
Den har været superflot med masser af nye skud, blomster og frugter her i sommer.
Jeg har den i vores opvarmede "udestue" om vinteren.
Desværre er den, tror jeg, blevet smittet med lus fra en nerie (som er smidt ud). Vi har sprøjtet den, men den har smidt næsten alle bladene, og har også fået sorte grene.
Jeg er selvfølgelig meget ked af, hvis den går ud.
Har I nogle gode råd.
På forhånd tak.
mvh Helle
Skrevet af: Lilium J., 22. januar 2011 kl. 15.45
Nu skriver du ikke hvilken slags lus din plante er blevet angrebet af.
Der er jo mange muligheder : Grønne lus, vokslus, mellus eller skjoldlus.
Hvad angår bladfald er det helt almindeligt om vinteren og de " sorte" grene er plantens normale måde at beskære sig selv på og skal blot fjernes. Planten skal nok skyde igen når lyset vender tilbage.
Nu den har smidt alle bladene er det optimalt at omplante den til noget ny jord hvis den ikke er omplantet i et par år eller mere.
P.S. Temperaturen skal være over 14 C ( i mediet ) når du omplanter.
Hvis du kan give et hint om hvilken slags lus din plante er angrebet af ville det hjælpe.
Skrevet af: Helle Ravn, 22. januar 2011 kl. 17.44
Kære Lilium J
Mange tak for dit svar.
Jeg ved ikke, hvad lusene hedder. Men det er nogle MEGET små lyse lus, der sidder på et let spind. Planten har også haft nogle skjoldlus, som jeg forsøger at skrabe af med en negl.
I foråret, inden jeg satte planten ud, havde den en del skjoldlus og nogle af bladene blev delvist brune. Vi købte, efter råd fra planteskolen, noge lusemiddel i aflange "pinde", til at stikke ned i jorden, som også skulle virke forebyggende, så sådan et par stykker har den også fået.
Håber ihvertfald at den kommer igen til sommer.
Hvor kold temperatur kan den tåle? Jeg ventede ret længe med at sætte den ud, og har taget den ind i starten af oktober.
Venlig hilsen, Helle
Skrevet af: Lilium J., 23. januar 2011 kl. 12.51
Tror du ikke det evt. er spindemider da lus normalt ikke har spind.
Hvis den står i udestuen ville jeg lade den stå der til maj-juni.
En anden ting er at man kan blive af med lus og deslige med alm. vand via en vandforstøver.
Tag planten udenfor når det ikke er for koldt og giv den et par omgange med en uges mellemrum-det plejer at hjælpe.
Citrus tåler normalt ned til 5C uden skader-man skal så bare være opmærksom på, at de ikke kan genoprette deres vandbalance, så de skal i en sådan periode ikke udsættes for direkte sollys, idet det giver pludseligt bladfald.
Rødderne er først aktive ved ca. 14 C.
Skrevet af: Helle Ravn, 25. januar 2011 kl. 18.13
Jeg vil fremover prøve det med at sprøjte den med vand en gang om ugen.
Er det iøvrigt rigtigt, at den ikke må tørre ud. Det er jo nogle gange lidt svært at finde ud af, om jorden er fugtig nede i potten, da citrusjorden, som den er plantet i, er temmelig fast. Den kan sagtens være lidt tør oveni, og jeg vander den typisk et par gange om ugen. Den står i alm. stuetemperatur.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 7. februar 2011 kl. 11.02
I den specifikke tilfælde kan man da tilføje, at citrus som hovedregel ikke bør tørre ud. Dermed ej sagt, at den skal svømme i vand - for det skal den nemlig ikke. Det er en balancegang med alle citrusplanter. Men du skriver at jorden er meget fast, og det er ikke alle tider af det gode for citrusplanter, de bør nemlig staa i en veldrænet jord. Gerne med iblandet grus og smaastene, som i tilgift medhjælper til dræning af jorden.
Mvh Eivin (^_^)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kumquat