Skrevet af: Charlotte Nicolaisen, 8. oktober 2010 kl. 7.58
Vores asketræ står placeret i forbindelse med vores indgangsparti i indkørslen. Vi har igennem flere år beskåret det (nok for meget - nu er det tilsyneladende dødt), da dets primære "rolle" er som støtte for en stor og flot klatrehortensia, som, vi mener, er 30-40 år gammel.
Sidste efterår observerede vi en del svampe i perlestenene omkring træet, og vi forsøgte at begrænse dem ved at fjerne dem. Jeg gravede en del jord væk og fandt svampemycelie omkring en af træets rødder, som var helt trøsket.
I dette efterår er angrebet forstærket, og der er svampe i et bælte omkring stammen på ca. ½ m og forskellige steder længere væk - op til 2 m fra stammen. Vi er klar over, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne dem helt, men er usikre på, om de er på vej til at underminere træet, så dets rødder smuldrer helt væk.
Vil vi kunne lade træet stå som støtte for hortensiaen, eller vil svampene hurtigt æde rødderne op?
Skrevet af: Steffen Jensen, 8. oktober 2010 kl. 8.12
En lille rettelse, dit træ er ikke en Ask... Men et Lindetræ
Skrevet af: Charlotte Nicolaisen, 8. oktober 2010 kl. 9.08
Jeg er nu helt sikker på, at det er en ask. De blade, der kan ses på billedet, er hortensiaens blade.
Asketræet har slet ingen blade haft i år, blot et par skud/kviste i toppen, som er skåret af for flere år siden. Den har indtil sidste år sat mange skud, men vi har for at undgå voldsomt løvfald (ned i hortensiaens net af grene, kviste og blomsterstande) beskåret, så der kun har været et-årige skud fra stammen. Men i foråret i år var askens vækst meget begrænset.
Skrevet af: Boi Jensen, 8. oktober 2010 kl. 9.57
Hej Charlotte
Helt enig med at det er klatrehortensiens blade, men de ligner noget så grusomt lindeblade.
Jeg ville skære askestammen godt langt ned, til f.eks. 1 meter eller måske derunder, for lige pludselig er den helt ædt op af svampe og vælter - måske ned over en eller bare ned i gruset og det dur ikke, hvis det går ud over en person. I stedet kan du prøve at sætte et stykke rionet op til klatrehortensiens fremtidige klatrestativ. Husk en ordentlig forankring med et par store stykker jern, så det ikke vælter i blæsevejr. Du kan godt sætte rionettet udenpå den nuværende form at klatrehortensien, for den vil hurtigt fylde det ud og på den måde, kan planten bevares i mange år fremover.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Svampeangreb på asketræ