Skrevet af: Hanne Christensen, 23. maj 2010 kl. 23.14
De sidste 3 år, har jeg ikke haft dræbersnegle i haven, eller retter så få, at de ikke laver synlige skader.
Jeg glæder mig over det dagligt, men undrer mig også, hvorfor mon?
Det virkser som om der er forsvundet fra området, jeg møder aldrig nogen på mine gåture.
Til gengæld har jeg fået endnu flere vinbjergsnegle og i tusinde vis hussnegle, især omkring de åbne kompostpladser.
Er der andre af jer havefolk der har lignende gode oplevelser?
Hilsen
Hanne
Skrevet af: Svend Sørensen, 25. maj 2010 kl. 9.13
Hej Hanne
Jeg ser desværre ikke det samme her i år, sidste år var der ikke mange.
Men i år vrimler det med dem alle steder både på egen matrikel men også
andre steder, og med mindre at det sætter ind med kraftig tørke forudser
jeg at 2010 bliver et stort dræbersnegle-år. Men det kan jo være geografisk betinget. Bor selv i omegnen af Århus. Her er en kraftig indsats påkrævet
Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk
Skrevet af: Hanne Christensen, 25. maj 2010 kl. 18.50
Det var ærgeligt du ikke ser det samme, kan forstå af din hj side at du ser noget mere rundt omkring end vi andre.
Har du et bud på en forklaring?
Kan iøvrigt tilføje at jeg for 4 år siden, fik et stykke jord til køkkenhave i nærheden af mit arbejde, fordi der ikke var dræbersnegle.
Det er gået fint indtil i år, nu har jeg samlet 7 dræbersnegle ved nogle kål jeg har plante ud.
Så nu kan det være jeg skal overveje at flytte grøntsagerne hjem igen. Vi får se.
Der er lidt bytte bytte købmand over det......
Venlig hilsen
Hanne
Skrevet af: Svend Sørensen, 26. maj 2010 kl. 10.27
Hej Hanne
Jeg tror at sneen har ydet sneglene en god og isolerende beskyttelse.
Og at den megen fugtighed nedbør i foråret har givet sneglene optimale
vilkår. Desuden tror jeg også at nedgangen i antallet af dræbersnegle over de sidste par år , har flyttet fokus så meget at der ikke er foretaget nær den samme grad af forebyggende foranstaltninger. Hvis vejrliget hen over sommeren bliver som nu med varme og vekslende nedbør bliver året et
snegleår ,det uanset hvad den kinesiske kalender indikerer ( det skulle vist være rottens år )
Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk
Skrevet af: Vagn Nielsen, 26. maj 2010 kl. 17.37
Hej!
Jeg vil give Svend ret, jeg tror også der kommer mange dræbersnegle (Arion lusitanicus) i år. Jeg har samlet omkring 100-120 dræbersnegleyngel op, det vil sige jeg leder efter dem, for de gemmer sig endnu under ting som holder på fugten, på et område på 60x120 cm fandt jeg 10-12 stykker, hvor de lå sammen med både Nøgen havesnegle og Agersnegle.
Den lange og hårde vinter har aldeles ikke gjort det af med dræbersneglene - for de er og der er mange.
Jeg har også mange Vinbjergsnegle og alm havesnegle, men det er kun dræbersneglene, jeg indsamler, lige nu har jeg vel omkring 200 stk, samt 150 stk fra æg der blev klækket i oktober 2009. I han se sneglene på Dansk Snegleforenings hjemmeside, se her: www.dansksnegleforening.dk
Og forresten Svend, så er 2010 Tigerens år
Venlig hilsen
Vagn
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Dræbersneglene er væk på 3. år i træk!