At leve med dræbersnegle

Jeg kom sidste år for alvor ind i avlen af dræbersnegle... Og selv om det nok er et emne I har haft oppe at vende her masser af gange, vil jeg alligevel gerne, som ny på siden, og som ny udi sneglebekæmpelse spørge nogle erfarne snegleramte til råds!

Sidste år gik jeg fra at have få (troede jeg da) snegle først på sæsonen, til at have tusinder (føltes det som om) sidst på sommeren. Jeg bor på et lille husmandssted, med masser af læbælter, græsarealer, brændestabler rundt om haven, så det med at udrydde dem systematisk, er ikke realistisk at prøve på.

Alligevel synes jeg ikke, at sneglene ødelagde særlig meget, og det undrer mig, efter alt hvad man hører om dem. Der hvor det var mest, var om foråret i drivbænkene med gulerødder og salat, men det hjalp, da jeg begyndte at fange dem under våde aviser.

Men nu, hvor jeg sidder her med alle mine nye frøposer, spekulerer jeg på, hvorvidt det, jeg oplevede i drivbænkene bare er starten, og det vil blive værre år for år?
Er der mon nogen med masser af snegle lige som jeg, der har gjort sig nogle erfaringer?
Kan man "lære at leve med dem"...?
Er der nogle, der har erfaring med at bruge grise/gæs/ ænder som bekæmpelse?

Hej Jytte

Har tidliger kunne samle 2-3 L dræbersnegle et par gange om ugen i min køkkenhave, har forsøgt med div. fælder, det er som en dråbe i havet. Nu har jeg i et par år i det sene forår brændt mit bunddække, men dog så tidligt at sneglene stadig er små og sorte, nogle dage efter drysser jeg med tørt jernvitriol.
Tiltrækker dem til et bed ved i god tid inden afbrænding at flytte al bunddække til et bed, ikke alt bunddække bliver brændt af, vender lidt rundt i det engang i mellem så der er en god varme.
Sådan gør jeg og det har reduseret gevaldigt i dem, håber det kan hjælpe dig.

Henrik

Det ville være fristende at skrive at du "bare" skal indsamle dem . Men du har ret i at det er et kæmpe problem for mange (men heldigvis ikke for alle) .
Det mange har erfaret er at, de tilsydenladende stiller nogle bestemte krav til biotopet (området , hvor de yngler) og kan være en af forklaringerne på, at ikke alle har dem . Jeg selv har kun fået "besøg" af 2 - 3 stykker , men har generelt få snegle i min rækkehus-have .

Jeg kender til flere som har tagplader liggende og kan finde rigtig mange her, da sneglene elsker fugt. Men hvis de er i nabolaget og stortrives er det meget svært at blive fri for dem, da de bare søger væk og kommer tilbage senere, når pladsen bliver trang andre steder.

Der findes mange metoder at indfange dem på, men ikke til at udrydde dem fuldstændigt, desværre . Man kan købe nogle nematoder som er en slags mikroskobiske orme , der formere sig inde i sneglene og på den måde slår dem ihjel og da dræber sneglen også er ådsel æder kan disse mikro-orme gøre stor gavn .

Desværre slår disse nematoder også de snegle, som ikke er til skade og som gavner havedyrkeren . Det samme problem er der også ved at man bruger snegle piller . De tager heller ikke hensyn til hvem , der spiser dem .

Med hensyn til at bruge grise og gæs, så har jeg ikke hørt at grise tager dem, men vil ikke afvise den , da grise næste spiser alt muligt . ( kendte en land, der fodret dem med daggamle kyllinger .

Men gæs nærmere bestemt moskusænder skulle være effektive. Jeg mener at de andre gæs er vegetar . Men du må ikke hænge mig op på det .
Med hensyn til at holde grise er det lavet nogle nye og skrappere regler , der næsten gør det umuligt at holde dem på hobby-plan . Jeg kender ikke disse regler , men det er der andre herinde , som gør .
Det allerbedste ville være at forskerne fandt en specifik bakterie eller skade dyr , der kunne gøre det af med dem . Men også dette ligger ikke lige om hjørnet .
Det har nemlig vist sig at dræbersneglen kan parre sig med nogle af vore andre snegle og vil derfor være at udrydde .

Hvis du beslutter dig for at du vil holde ænder er der i følge denne hjemmeside flere muligheder for at vælge racer . Med mindre at det skal være moskusænder .

danskfjerkraeforum.dk/prod/index.php?PHPSESSID=191a4fb3d16cf0c784b8b2a771b576fe&/topic,1138.msg8876.html#msg8876

Jeg fik vist lige kaldt en moskusand for en gås i en af mine tidligere indlæg . En moskusand er naturligvis en and .
Men jeg læste et sted at andre ænder også kan tage dræbersneglene . Gæs er mig bekendt vegetar ....

Mange tak for svarene!
Det lyder som en fornuftig strategi at lokke dem i baghold ét sted... Desværre har de også mange andre gode steder, som de selv vælger her, er jeg bange for - fandt fx rigtig mange æg under en brændestabel i efteråret, og dem flytter man jo ikke sådan lige rundt på.

Jeg tror jeg vil prøve med nogle moskusænder, der går løst rundt, håber ikke, de ødelægger for meget andet. Jeg forestillede mig, at grise kunne rode så meget rundt i jorden, sidst på sæsonen, at de kunne forstyrre de snegle, der har gravet sig ned og ligeledes sprede æggene. Men grise kan man jo heller ikke have overalt!
I øvrigt lagde jeg mærke til noget sjovt sidste år. Jeg gik og følte mig ramt af "Egyptens syv plager" med alle de snegle, for i forvejen har jeg noget vældig besværligt ukrudt, kaldet kortstråle. Det er også en af de indtrængende arter, og en sand plage. Men sneglene, de elsker det! - Så måske skal vi bare have endnu flere fremmede arter - så kan de holde hinanden ved selskab. :-)

Lav en sneglehakke - et skarpt blad (en spartel virker fint) monteret i forlængelse af et tilpas langt skaft - og gå en tur rundt på din grund hver aften når sneglene begynder at komme frem. Hak alle de snegle du ser midt over. Hvis du er slemt ramt kan du sikkert halvere 1000-2000 på sådan en aftentur. Det er min erfaring at arbejdet går lettere hvis man finder sit konkurrence-gen frem, og arbejder målrettet på at hakke flere over end aftenen før.

Arbejdet er overkommeligt når man ikke skal rende rundt og bukke sig efter sneglene, og det er ganske humant at aflive dem ved overskæring.

På den måde kan du holde bestanden nede uden at bruge gift, og du får samtidig en dejlig aftentur ud af det.

Hej Jytte!

Jeg vil anbefale, at du går ind på Dansk Snegleforenings hjemmeside og læser under "Fakta" om der ikke skulle være nogle af de mange gode råd, du kan bruge udi din kamp mod dræbersneglene.
Du kan finde hjemmeside her: www.dansksnegleforening.dk Jeg kan oplyse dig om, at jeg utallige gange har forsøgt at få "Havenyt" til at optage Snegleforeningen i deres linksamling, men det har været forgæves, hvorfor ved jeg ikke, men Dansk Snegleforening fortsætter desuagtet, at linke til Havenyt.dk

Hilsen
Vagn

Vagn, du må prikke til hende Karna igen og bede om at hun snart skal ligge jeres links herind . Jeg tror bare at der er tale om en forglemmelse .

'Dræbersnegle' er hysterisk overdrevet!!!
Først: det rette navn er iberiske skovsnegle. Tilnavnet er totalt hysterisk og overreageret, ligesom alle udtalelserne om 'at få kvalme af dem, at de er ulækre, ækle slimede kryb' osv. Deres eneste 'fejl' er, hvis de bliver for mange. Det er jo et dyr som alle andre og dyr er pr. definition uskyldige, 'onde dyr' eller 'skadedyr' findes ikke, kun dyr. Hvis de kommer i vejen for vi mennesker har vi det med at kalde dem for skadedyr, men det er en alt for ensidig synsvinkel og vel også arts-rascistisk. Det eneste 'dyr', der virkelig gør skade på jorden er vel mennesket?

Dernæst så er problemet med sneglene langt fra så stort, som medierne koger over med. I min have og naboernes havde vi for 3 år en sand invasion af sneglene, dvs. antallet boomede, som det så tit sker med ting i naturen. Året efter var der ikke nær så mange og nu er de nærmest fraværende (sidste år så jeg 9 !). Som der er en der skriver, gør de egentlig heller ikke større skade...
For at få en god biologisk balance i haven og i antallet af sneglene er DET HELT AFGØRENDE AT MAN ARBEJDER SAMMEN MED NATUREN! Nu må vi da snart have lært det, klima-krisen in mente!!
Det vil sige sørge for en god balance i haven, ha' mange slags dyr: insekter, padder, pindsvin, fugle og at der er: bunddække over alt, kvashegn, kvasbunker, kompostbunker, vilde hjørner i haven. Ikke mindst i bunddækket lever løbebiller og andre smådyr, som spiser sneglene. I øvrigt er der en masse dyr, der spiser sneglene især som æg og småbitte unger. Solsorte tager gerne en pænt stor snegl, så gnider de den mod jorden i flere omgange, så slimen forsvinder og spiser til sidst sneglen. Så den med 'ingen naturlige fjender' var en helt forkert udtalelse og meget forhastet!!!

Det kan ikke kun være i mit område, at sneglene nu er nået til en god balance, eller nærmest er helt væk, så drop hysteriet og pas godt på naturen. Det kan lade sig gøre overalt, også i meget små haver, min er på ca. 40 kvadratmeter og med store grønne arealer rundt omkring. Masser af gode levesteder for snegle OG deres naturlige fjender, de holder nemlig til de samme steder, smart nok.
Rigtig god sommer.
Mvh Anna Sørensen

Hej Anna
For det første er den såkaldte dræbersnegl ikke den iberiske skovsnegl(dna-test). Man ved ikke,hvor den kommer fra.
For det andet er det ikke overdrevet at kalde den en plage i visse områder.
Den har invaderet et naturområde/eng/vådområde med sjældne orkideer m. fl. Nu er alle planterne væk,spist rup og stup i løbet af 4-5 år.
Alle de fredede sorte skovsnegle i området er væk.
De jordrugende småfugle's nyklækkede unger er observeret spist af snegle.
Da det er et naturareal, kan vi kun se på og håbe, at de naturlige fjender snart vil indfinde sig.
Vi har opgivet at bjerge enghø til vore heste i samme område, da sneglene elsker nyslået græs, hvor de sidder på undersiden om dagen i tusindtal og kommer frem om natten. Her batter hverken pindsvin eller solsorte noget.
I haven lever vi med dem, da de ikke generer planterne i større stil. Vi har set spidsmus gnaske snegle-æg i en stup.
Men jeg har også set haver, der var ubrugelig p.gr.af snegle-invation. Ejeren sad indendørs og græd en sommeraften. Man kunne ikke være i haven for snegle. Det vil jeg ikke kalde hysteri.
Hilsen
Anne Marie
Anne Marie

Kære Anna

hvis din erfaring med sneglene (som ikke, som du skriver, er iberiske skovsnegle, men en endnu ikke fastslået art), stammer fra en enkelt invasion for tre år siden, er du sluppet heldigt og bør derfor være taknemmelig!

Jeg synes, det er et noget spinkelt erfaringsgrundlag, at dømme andre hysteriske på. Og en noget upassende belæring du giver om at passe på naturen - forumet taget i betragtning.

Er det ikke rimeligt at være en anelse desperat, hvis man dag efter dag kan samle flere hundrede snegle i sin have? År efter år? Hvis salaten spises i takt med, at den kommer op af jorden? Hvis bare tæer på græsplænen er en drøm? Hvis ungerne får forbud mod at spise frugten i haven?

I en anden tråd med samme emne og stor udveksling af erfaringer, var der en, der, meget konstruktivt, foreslog, at så kunne man jo flytte! Så døde den tråd.....

Vær du glad for, at du er sluppet af med problemet, og vær sød at tillad os andre, at debattere emnet og udveksle erfaringer med andre i samme situation - uden at vi derfor skal kaldes hysteriske og belæres om, at drive vores haver i overensstemmelse med naturen!

Med venlig hilsen Lone Nielsen

Jo, hysteri er der i høj grad i medierne. De eksempler man finder på TV viser ofte at man har fjernet sneglenes tilholdssted og dermed ødelagt de naturlige fjenders mulighed for at holde sneglene nede. Jeg må fastholde, ud fra den biologiske viden vi har til rådighed, at de mange snegle er et tegn på en ubalance i naturen og at vi derfor må kigge på årsagerne hertil. Hvis sneglene boomer et enkelt år, skal naturen nok klare det, men hvis det er mange år, som der nævnes her på siden, så er der tale om et dårligt samarbejde med den vilde natur, på en eller anden måde.
Jeg kalder indtil videre sneglene for 'iberiske skovsnegle' velvidende at man ikke er helt sikre på navnet. MEN jeg nægter simpelthen at bruge det dybt hysteriske 'dræber- sngle'. Der er ikke mere 'dræber' over disse snegle, end der er over alle snegle eller dyr.
Jeg bliver ked af det, når vi mennesker ikke udviser naturforståelse og udnævner nogle dyr ensidigt for skadedyr, og ikke mindst i dette forum, hvor jeg forventer de fleste er økologer og dermed har forståelse for naturens biologiske kredsløb og at alt er en helhed.
Mit eksempel med sngle står ikke alene. For det første er der tale om et stort boligområde og jeg kan nævne samme forløb fra familien, samt ved at kigge nærmere på 'eksemplerne' i medierne.
Jeg prøver at udtrykke mig tydeligt og klart, at kalde en 'spade for en spade'. Det er ikke min mening at genere nogen, blot at komme med andre synsvinkler.
Mvh Anna Sørensen

Jeg vil ikke kommentere ovenstående, men tilslutte mig "hakkeriet" efter nogle år som haveejer:
de første år gik jeg rundt med gummihandsker, madpincet og en balje, for derefter at hælde kogende vand over dem i en si og smide dem i skraldespanden! Lettere komisk og besværlig måde.

I dag hakker jeg dem alle over med en lille planteskovl til formålet, hvorefter jeg med et rask tag dækker dem med jord. Jeg tror hurtigt de forsvinder. Det med en langskaftet hakke lyder smart og rygvenligt, men jeg rammer bedst med en lille skovl. De skal jo gerne aflives så brat som muligt.

I min ave er der både jorddække, kompostbunke 8og her er der mange snegle) et langt og tilgroet ud til engen, ukrudt og højt græs, samt fin afdeling, salat, blomster osv. Og jeg vil IKKE ha snegle. Men de er der.

Det jeg vil fortælle er, at det især er i perioder at jeg går til den med bekæmpelse. Og efterhånden ved jeg hvor de gemmer sig: under nogle brædder i køkkenhaven = smart, for så afliver jeg dem om morgenen.
Og tre-fire andre steder, hvor jeg så lejlighedsvist også smider et par håndfulde ferramol. Det duer ikke alene. Og skal bruges med omtanke, da pindsvin f.eks. ikke er glade for det (dør).

Så nogle perioder holder jeg heldigvis fri. Det andet ville også blive lidt ulækkert i længden. Men mand kan slet ikke aflive dem. Han står henne i hjørnet og gyser eller går ind :-)
Det er meget forskelligt hvad de kan li. Desværre er de ikke så glade for ukrudt i min have, korsknap rører de ikke.
Her er også tudser og snoge, de spiser vel lidt æg. Når sneglene er store vil ingen spise dem.

Mht ænder: fritgående moskusænder skider overalt, og det er faktisk mere uhygiejnisk.

Jeg synes det er synd for dig at du har så mange. Er I ikke nogle naboer, der kan lave en hakkedag og se hvor mange I kan fjerne fælles? Det kræver nok en god snaps.
Men jeg vil altså anbefale dig at bekæmpe dem.
En snegl lægger 20-30 æg mange gange på en sæson, og hvert æg bliver til en kønsmoden snegl i samme sæson. Vha multiplikationsprincippet kan man hurtigt regne ud hvor mange det bliver til. Så skynd dig ud og hak dem over inden de bliver flere!

PS: Jeg synes også "dræbersnegl" er et overdrevent - ja faktisk komisk navn. Paradoksalt.
Man kunne kalde den skadesnegl, og ja, det er helt sikkert et medieskabt navn.
Prøv at tænke på alt det, der kunne hedde dræber- foran. Men som heldigvis ikke gør.
Da min søn var lille var han ved at blive kørt over i angst for at skulle cykle forbi en dræbersnegl. Han troede den ville springe på ham!

Til Anna Sørensen
Kan du forklare,hvordan naturen kan være i ubalance med sig selv?
Det omtalte stykke natur har passet sig selv siden 1930 og har de sidste 10 år vrimlet med disse snegle.
Hvordan kan man have et dårligt samarbejde med et stykke fredet natur?
Hvilken biologisk viden støtter du dig til?
Vi andre vil gerne lære nyt om emnet, så vi kan lære naturforståelse også.
Hvad forstår du ved den vilde natur? Er det en bestemt naturtype?
Den videbegærlige
Anne Marie
PS medierne kan vi ikke bruge til noget i denne sammenhæng.

Naturen ændre sig lidt efter lidt og naturen er heldigvis god til at rette op på de skader den påføres .Men det tager tid for den . Men så snart mennesket og invasive arter for alvor får fodfæste har den ikke meget at stå i mod med og så vil skaderne ske hurtigere. For mange år tilbage skulle Karup å både sno sig og være lige og der blev pillet og pillet ved den og konklutionen blev, at den skulle være som naturen nu engang havde skabt den. Idioti fra mennsket side .

For nogle år siden havde vi Elmesyge og alle sagde at elmen ville dø herhjemme . Det var på baggrund af, at en lille bille spredte en svamp, der forårsaget store skader i vores elmetræer og det var i sær de gamle , der måtte lade livet .
Men heldigvis viste det sig at elmen nok skulle klare det , da de nye selvsået elmetræer var blevet resistent overfor den svamp, der var årssag til balladen . Om elmesyge da.wikipedia.org/wiki/Elmesyge

Du har ret i at ordret dræbersnegl er misvisende og måske er fremkommet at en journalist , der gerne ville have det til at lyde af mere . Men det er ingen hemmelighed at sneglene er til stor skade herhjemme og at vi mennesker bære en stor del af ansvaret . Meget mere end hvad vi drømmer om. .

Jeg har ingen problemer med dem og kunne også fristes til at kalde det hysteri.......Men efter jeg har set dem i hobetal i bl.a. Sverige, og nogle få km fra, hvor jeg bor, hvor de mæsker sig i hunde-efterladenskaber kan jeg bedre forstå at de kan udgøre et stort problem . Hvis disse snegle spiser deres egen vægt til daglig kan jeg godt se hvor mange planter, der må lade livet med tiden . Men det er ingen hemmelighed at den også er en skade for faunaen herhjemme . Mange af vores vilde orkideer bliver spist af disse snegle . Tidligere var det sprøjtning og spløjning , der var årsag til deres tilbage gang .

Det at sneglene også er en årsag til udryddelsen af disse meget sjældne planter er i sig selv en katastrofe, da orkideer stiller store krav til bl.a. jordbund, svampe mv. for at formere sig . Ædes de i et tidlig stadie er det ude med dem . Vi har i øvrigt ingen mulighed for at gøre noget ved det, uden at det også vil skade de andre snegle .

Der var en artikel i søndagsavisen, for omkring 14 dage siden, der handlede om bl.a. om myre, der var istand til at masseformere sig og det var ulækkert læsning . Myren var allerede observeret i Tyskland . Normal er myrer-invasion et lille problem , sammenlignet med disse myrer, der næppe vil gøre myrerslugeren arbejdsløs .

Men i denne artikel fremgik det også at på grund af bittesmå forandringer i temperaturen og vore måde at sende og hente træ, fra mange steder i Europa, vil der inden længe forekomme nye skadedyr, der kan ødelægge en del af vores dyrkede træer . Derfor er det meget vigtigt at tage det seriøs og ikke vende ryggen til .

Jeg tror, at der er en stor misforståelse i blandt nogle skribenter, at den Iberiske skovsnegl (Arion lusitanicus) bliver kaldet dræbersneglen, skyldes ikke, at den dræber alt hvad den kommer i nærheden af, men ene og alene af den grund, at den æder alt grønt på sin vej, hvilket også er en sandhed med modifikationer, da dræbersneglen er på vandring hele tiden, æder den løs i folks haver, og nyder gerne salat, jordbær og visse blomster og da sneglen optræder i stort antal, blev den udråbt til at være en snegl der æder og derved "dræber" alt grønt på sin vej, der af navnet "dræbersnegl". Det er også rigtigt, at den æder sine lidelsesfæller og andre snegle, men først når de er døde eller hvis de er syge og er ved at dø, den angriber ikke raske snegle.
Grunden til at den optræder i de mængder, som vi i de forgangne år har været vidne til er, at de ingen naturlige fjende har, der er mange skrøner om at vinbjergsnegle og pindsvin æder løs af dræbersneglen, der er blev i 2008 lavet en stor dræbersnegleundersøgelse, som jeg synes, at man skulle læse, der er et link på Dansk Snegleforenings hjemmeside, under "Nyheder" der til og den er her:
www.naturhistoriskmuseum.dk/forskn/rapporter/rapport.htm
den rapport giver svar på mange spørgsmål.
Dræbersnegle er meget sociale dyr, men hvis populationen bliver for stor på et given område, så dræber de hinanden, hvilket mine uvidenskabelige forsøg har vist, da jeg har dræbersnegle i kasser (skal bruges til forsøg på DMU) der blev samlet æg ind sidste sommer/efterår og da de klækkede blev de sat i kasser efter hvor æggene var samlet, til tider op til 30-40 stk i en kasse 150x150x100 mm og da de blev større og større, kunne jeg hver dag indsamle et dødt og delvis ædt eksemplar, hvilket bekymrede mig, jeg fík så det råd, at jeg skulle dele flokken, hvilket jeg gjorde og problemet blev løst. Når det er lyst, ligger sneglene i en stor klump og snuer, men der sidder altid en lidt der fra og den holder antageligt vagt over flokken.
Det sneglene helst vil æde er salat, jeg har prøvet med mælkebøtter og andet ukrudt, men det æder de ikke, men kattepiller er også på deres menukort.
Jeg forstår udmærket folk, der river sig i håret over snegleinvasionen, men hysteri og naturen skulle være af lave, den køber jeg ikke, men jeg har da forståelse for, at folk som bor ved asfalteret og flisebelagt område på 3. sal, ikke har de samme problemer, som folk, der færdes ude i naturen.
Efter at jeg har haft dræbersnegle i fangenskab i 2 år, mener jeg at have en forklaring på, hvorfor dræbersneglen ingen naturligefjender har. Den logiske er, at da dræbersneglen er en invasiv art er der ingen fjender i den danske natur, der angriber den, ud over pattedyret Homo sapiens.

Hej Vagn,
Det lyder spændende med dine forsøg.
Jeg blev lidt nysgerrig efter at vide, om du har prøvet at give sneglene ukrudtet kortstråle? - Det kan de rigtig godt lide her, har jeg indtryk af. Men det er jo så heller ikke oprindeligt fra Danmark.

Hilsner fra Jytte

Hej Jytte!

Nej, jeg har ikke prøvet at give sneglene kortstråle, men når jeg finder noget, vil jeg prøve. Jeg har der imod prøvet at give havregryn og det slog mange af sneglene ihjel, det kan du iøvrigt læse lidt om i mine uvidenskabelige forsøg på Dansk Snegleforenings hjemmeside, klik ind på knappen "medl.beskriv", der har jeg skrevet en del og lagt nogle af mine mange billeder ind. Du kan finde linket til Snegleforeningen under link her på Havenyt.

Mange hilsner
Vagn

Hej Vagn,

Det er en meget brugbar hjemmeside I har lavet, med konkrete råd og anvisninger!
Og lidt fascinerende, at nogen interesserer sig så meget for dræbersneglens liv og levned... Jeg håber, I finder dens svage punkt!

Men en snegl ville vel næppe spise havregryn i naturen, hvis den selv kunne vælge? Var der andet mad i terrariet, de kunne have taget?

Ikke at jeg på nogen måde vil anbefale kortstråle - det er "planternes dræbersnegl" - jeg tænker bare lidt på, om det mon har taget toppen af sneglenes appetit her hos mig. For jeg synes ikke, de gjorde særlig skade her sidste år, selv om der var mange. Kortstråle har jeg overalt(!) - særlig i drivhuset kunne de barbere det helt af.

Venlig hilsen Jytte

Hej Jytte!

Problemet med havregrynet var, at det var tør, da sneglene spiste det, sneglene var på det tidspunkt omkring 2 måneder gamle, havde havregrynet nu været vådt/opløst, så var der ikke sket noget, men havregrynet expanderer meget, når det optager fugt/væske og det var det der skete i sneglenes mave, hvilket jeg også kunne se på sålen, da jeg undersøgte dem, maven var voldsomt udspilet og helt hvid. Der skete ikke de andre snegle noget, jeg har - havde omkring 200 dræbersnegle, nu er der ca. 150 tilbage og de bliver røgtet hver dag og får salat og kattepiller. Jeg har prøver med gulerod, men det er ikke meget der af de æder. Jeg kan se på deres afføring, hvad de æder. Det er iøvrigt meget spændende og interessant at følge sneglenes liv og færden.
Æggene havde jeg i petriskåle, så jeg vidste og ved, hvilke snegle, der er "søskene", men nu her hvor de fleste er omkring 5 md. er der stor forskel i både farve og størrelse, eks. der er en snegl som kun er et par mm lang, medens dens bror/søster er 10-14 cm lang. Jeg havde håbet på, at der i blandt de fundne æg, havde været Rød- og Sort skovsnegl, men intet tyder på det.
Jeg håber sådan på, at jeg kan give min viden og videre og fortælle andre om mine oplevelser om sneglene., men da jeg er invalideret - gangbesværet, så kan det kun foregå her eller på skrift og i billeder, jeg vil tro, at jeg har et par tusind billeder, lige fra æg - parring, ja hele livscyklusen og om yngel, som dør af (u)naturlige årsager, nogle sprænges indefra, skjoldet brister og indvolde vælter ud. Jeg har billeder af voksne snegle, som har afføring, ja hvor fra tror du ..., fra åndehullet og afføringer er pænt indpakket i slim, som sneglen senere æder.
Nu må jeg hellere holde, eller bliver det vist til for meget skriveri om dræbersneglen.
Mange hilsner
Vagn

Til Vagn
Tusind tak for virkelig seriøse oplysninger og iaktagelser, som vi kan bruge i vor daglige rådgivning af kunder, der er fortvivlede over problemet.
Hvis du vil have kortstråle-befængt jord til forsøg,vil jeg gerne sende en prøve, som du kan dyrke videre på.
Visse steder udhuler sneglene gulerødder totalt,så man trækker kun en skal fyldt med snegle op( i sep.)
Har du kendskab til jernvitriol's virkning på sneglene?
Hilsen og fortsat god arbejdslyst.
Anne Marie

Hej Anne Marie!
Ja tak, det vil jeg meget gerne. Jeg har ellers søgt på Google efter planten og har fundet den og vi mener, at vi har den i vores have (½ td. land) og at vi har set den imellem landmandens korn på marken, men det er altid rart at være sikker på et eksemplar til fodring.
Det er korrekt, at du kan finde dræbersnegle ved dine gulerødder, ungerne søger ned langs roden for at finde føde og for at overvintre. Du kan også se fænomenet nu, hvis du har mælkebøtter, så prøv at trække en mælkebøtterod helt op, men prøv at trække stille og roligt, så vil du antageligt se, at en hel del dræbersnegleunger følger med op.
Jeg tog i vinter billeder af 2 snegle i sneen, dvs. de kom fra 15 grader C til 3-5 graders frost og de var vel ude i sammenlagt 15 min., men de kunne de ikke klare, den ene døde samme dag og den 2. dagen efter, de lå eller på et stykke flamingo, det lignede jo også sneen, men de gik til.
Jeg er ikke klar over, om jernvitriol har nogen effekt på dræbersnegle, jeg tvivler da jernvitriol (FE(II)sulfat) er saltet af jern som er opløst i H2SO4 (svovlsyre), det visner/brænder godt nok mosset væk, så det må åbenbart virke som en svag base, du kan blande det med hydratkalk, så får du en flot gul farve. Jeg tror jeg vil afprøve om jernvitriolen kan tage livet af dræbersnegle!

Mange hilsner
Vagn

Alle dyr er enestående og hører hjemme i naturen. Nogle gange kommer de i vejen for vi mennesker og så har vi haft en tendens til at udnævne nogle arter ensidigt for 'skadedyr', Jeg mener historien og biologien viser os, at den slags betegnelser er forældede. Der skal være plads til alle, mennesker og dyr og alle er enestående. Så langt så godt.
Så sker det at nogle dyr 'boomer' i antal, som regel udtryk for en ubalance i naturen. Hvis det sker over længere tid, er der tale om en alvorlig ubalance. I mit område, dvs. et stor forstadsområde til Esbjerg, var der tale om massiv snegleinvasion for ca. 3-4 år siden. Nu er de væk!
Naturen har sine måder at begrænse store antal dyr, fx kan der 'gå sygdom' i en art, hvis der er for mange og dyrenes fjender vokser også i antal, balancen svinger op og ned.
Når et dyr kommer vi mennesker på tværs, må vi naturligvis gerne prøve at regulere bestanden, vi er jo en del af naturens regulering. Min pointe er bare at DET UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER må indebære at modarbejde naturen, for så bliver vi i det lange løb de små. Naturen er en forunderlig ting, og vi kender kun toppen af de mange mekanismer i den. Derfor er det så vigtigt vi arbejder med og ikke griber forkert ind.
Til sidst: sneglene har mange naturlige fjender, især som små og som æg. Om vinteren tror jeg kragefugle tager mange, deres store næb kan nå langt ned i jorden. På det tidspunkt vi havde allerflest her hos mig, så jeg kun æg to gange! Og det var selv om hele haven blev endevendt på udkig efter dem!
Nu er sneglene væk, mon ikke det gå lige sådan andre steder?Ellers må man gå sin have igennem, og give god plads til fx. løbebiller. De skal have et pænt jorddække at leve i. Og i det hele taget styrke naturens egne mekanismer og balancer.

Hej Anna
Jeg mangler stadig et svar på,hvordan man styrker naturens egne mekanismer og balancer?? ude i den virkelige natur og ikke kun i haverne! Eller er det kun en floskel?
Undskyld min stædighed, men jeg synes ikke man kan skyde med spredehagl mod mennesket, sådan generelt. Du må jo have nogle facts, der underbygger dine påstande.
Eller er det kun teorier?
Anne Marie

Hej Vagn
Har du en adresse, hvor jeg kan sende den kortstråleinficerede jordprøve hen??
Hilsen
Anne Marie

Hej Anne Marie!

Ja, det har jeg og jeg har sendt dig en mail med adressen.

Venlig hilsen
Vagn Nielsen

Vagn , jeg har også læst, at jernvitriol har en skadeligt virkning på alle snegle og de kryber gerne uden om det .
Jeg har ikke set det selv, kun læst det . Om det er en "vandre historie" ved jeg ikke . Men det hævdes også at det skulle forekomme i de snegle piller som sælges under navnet ferramol . Her nævnes det som jern(III)fosfat) , og ikke jervitriol , som ellers nævnes flere steder på nettet .
Jeg ved også at man har brugt fosfat gødning, til at minimere flue larver i gødningen .

Der findes et middel kaldet Stalosan og som får i 2 varianter www.agrowell.dk/default.asp?PageID=251 . Jeg kan ikke se hvad det indeholder men jeg tror også at der er en fosfat forbindelse heri . Den ene variant klades Stalosan F og den skulle kunne tage flue larver . Midlet er ikke godkendt til økologisk brug .

Hej Søren!

Ja, du har sikkert ret, da jernvitriol er et salt, så sandsynligvis kan dræbersneglene ikke lide det (jernvitriolen er en sulfatgruppe.

jern(III) fosfat er noget andet, da det er en fosfatgruppe, phosforsyre er en trivalent syre, det vil sige, at den kan afgive 3 elektroner. Saltet af en phosforsyre giver en fosfatgruppe, i det her tilfælde jern(III)fosfat.

Ved en normal syre-base reaktion afgiver fosforsyre en H+ ion og bliver til H2PO4-, som er en amfolyt eller protolyt.
Grunden til at man bruger en fosfatgødning mod fluer er, at reaktionen afgiver varme, som dræber flueæggene.

Vagn

Søren der kan jeg måske hjælpe med hvad der findes i Stalosan, da min bedere halvdel har arbejdet for Køge stormølle som producer det produkt, men jeg ved med sikkerhed at der er fosfat i da det kom med skib til Randers, for derefter at blive kørt til Løvel hvor de havde fabrikken.
Var lige en tur i kælderen.
Her er lidt af hvad der er i
Fosfat
Moler
Klor
Pebermynteolie
Kobber
Der er en alm og Stalosan F samt der skulle være kommet en ny.
MVH Lis

Jeg ved ikke, om jeg kan bidrage med noget egentlig nyt, men jeg kan fortælle, at vi har en grund på 6600 kv.meter med marker på alle sider.
Indtil 1. juli sidste år troede vi, at vi kun havde sorte skovsnegle, men netop denne dag med meget fugtigt vejr fandt jeg under min daglige runde et meget stort antal "skovsnegle", og jeg erindrede, at nogen har sagt at det ofte er antallet, der indikerer, om det er fredelige snegle eller det modsatte.
Jeg samlede denne morgen knap 600 snegle i en spand, og om aftenen knap 100. Der var også røde snegle imellem!!!
Vi har flere hundrede vinbjergsnegle, og vi har aldrig konstateret "konflikter" mellem de to arter. Vi har pindsvin, men har aldrig konstateret svind i antallet af snegle.
I de følgende 2 måneder indsamlede jeg lidt over 7.000 af de mindre pæne snegle!!! Så gad jeg ikke mere.
Vi har krager, skader, solsorte og andre halvstore fugle, men de kan vist ikke lide sneglene.
Vi bruger ikke sneglegift af hensyn til vinbjergsneglene. og jeg tror heller ikke, at vi kan holde dem ude fra omgivelserne.
Vi har vist nok besluttet at leve med dem, og allerede nu er de der igen. I dag var gevinsten ca. 100, men der er længe til september.
Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig, at de nyeste indlæg kommer til at stå øverst.

Jeg sprøjter mod sneglene ...

... med 1/4 tredobbelt salmiakspiritus (købt i det lokale supermarked) og vand.

Samliakspiritus er ammoniakvand (eller kvælstof opløst i vand), se: da.wikipedia.org/wiki/Ammoniak

Jeg sprøjter forebyggende, hvor jeg tror, eller ved sneglene er. Finder jeg klynger med dusinvis af snegle, eller snegleæg får de en dosis ren almiak.

MEN pas på aluminium og zink, som ætses af det basiske middel. Og pas på øjne og bar hud.

Jeg sprøjter med almindelig havesprøjte (der ikke bruges til andet).

Virker også på barkdække. Skader ikke planterne, medmindre man overdoserer kraftigt.

Hej

Jeg ved ikke hvem der kan svare, jeg har hørt at kalk skulle holde snegle væk fra haven, fordi de ikke kan kravle over kalken for så udtørre de.
Har ikke prøvet, men vil godt høre om der er nogen der har hørt om det eller prøvet det ??

Mvh. Ole

@ Ole
Kalk er meget basisk/alkalisk og vil formodentlig ætse "fødderne" på sneglene. Jeg tror det er denne effekt, der holder sneglene væk.

Ulempen er at hvis man pøser kalk i uhæmmede mængder rundt ved sin hæk, for at holde sneglene ude, bliver jorden også for basisk. Og det er ikke alle planter, der bryder sig om det.

Landmænd har brugt (bruger?) kalk til at strø ud hvor der er muget ud, da det slår de fleste bakterier ihjel.

Jeg er også blevet "ramt" af snegleproblemet.

På denne hjemmeside www.kirstinsbregner.dk/registr/snegle/snegle.html fandt jeg opskriften på et elektrisk sneglehegn som jeg har prøvet og det virker!!!

Jeg har sat et sådant hegn om de afgrøder jeg ikke kan have i fred for sneglene. Senere har jeg fundet ud af at der ikke behøver være strøm i ledningerne da sneglene ikke kan lide kontakten med kobberledningen og derfor ikke kravler over. Agersnegle er, så vidt jeg ved, de eneste der ikke generes af kobberet, så her skal der være strøm i for at det virker.

Derudover går jeg en lille tur i haven hver aften i sommermånederne, hvor jeg medbringer min rosensaks og klipper hovedet af de snegle jeg møder. De døde snegle lader jeg ligge og de vil ofte tiltrække flere snegle og så er det bare med at gå i gang med klipperiet.

De døde snegle svinder ind til ingenting i løbet af et par døgn.

Kære alle dræbersneglejægere!

Jeg har også en del erfaring med at "samle" dræbersnegle" og har forsøgt meget, men de sidste par år har jeg haft succes med nogle små fælder, som graves ned i jorden og med øl i bunden. Det hjælper dog ikke alle vegne. Til mine krukker bruger jeg kobberbånd, da sneglene ikke bryder sig om kobber. Endvidere har jeg brugt "sneglekraver", som gør at sneglene ikke spiser f.eks mine tomatplanter. Det er økonomisk, da jeg kan bruge "udstyret" hvert år. Endvidere har jeg "indrammet" min urtehave med en trækasse, det har gjort det nemmere at få styr på dræbersneglene. Tilmed er det vigtig at kigge under krukker, flamingokasser og andet emballage, som bruges til planter, at der ikke sidder dræbersnegle på inden der flyttes rundt i haven. Jeg har haft stor glæde af en lille netbutik "Tinas verden", der bl.a. forhandler udstyr til bekæmpelse af snegle. Håber nogle af mine råd kan hjælpe andre mod de irriterende snegle, som nogel år kan ødelægge en del af motivationen og glæden ved haven. God jagt!