Forum

Er Ibirisk Skovsnegl blevet nøjsom?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 6. september 2003 kl. 10.29

Der er skrevet mangt og meget om Ibirisk Skovsnegl i dette forum, og Naturhistorisk Museum opfordrer til indbretninger om observationer med henblik på en kortlægning af den såkaldte dræbersnegls udbredelse i Danmark.

Opfordringen har min fulde opbakning, men en kortlægning af de skader, som sneglen forvolder, optager mig mindst ligeså meget.

I fjor oplevede jeg, at sneglen, der efter min opfattelse har sit udseende som enhver nøgen snegl imod sig, måske aftoppede mine gulerødder i utide og i hvert fald gnaskede løs i nogle af mine kål (grangiveligt på grund af et miljø med grøndække).

I år, hvor jeg har undladt enhver form for beskyttelse i form af blandt andet klar plast og fiberdug, er der ikke observeret uønskede angreb.

Selv om Ibirisk Skovsnegl også i år er iagttaget i stort tal i det pågældende og engnære område, er blandt andet min persille flottere end tidligere, og det er lykkedes mig for første gang at dyrke rodpersille i ønsket omfang. Der er observeret snesevis af snegle i en grøft der adskiller mit have stykke og en stor eng. Ligeledes har jeg iagttaget adskillige i græsgange.

Så mine spørgsmål er:
1) Har jeg bare været heldig?

2) Er Ibirisk Skovsnegl blevet mere nøjsom?

3) Er der fortsat aktuelle oplvelser om, at hele rækker en kulturer eller omfattende dele heraf er ædt af Ibirisk Skovsnegl?

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 8. september 2003 kl. 13.08

I min have, hvor jeg de seneste år IKKE har talt snegle (idet jeg ikke kan tælle så langt), er der bare færre snegle i år – og dermed færre skader (Læs: ingen der er værd at hæfte sig ved)

Min persille har også fået lov at stå...

Men jeg nærer ingen illusioner om at jeg kan tælle dem igen næste år :-) De skal nok komme tilbage :-(

Jeg tror bare det IKKE er snegle år i år.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dan Andersen, 24. marts 2004 kl. 10.18

Ideer til og beskrivelse, samt erfaringer med praktisk bekæmpelse er jeg ved at færdiggøre på min hjemmeside under hus og have.

Velkommen til at kigge.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rlh, 30. juli 2005 kl. 21.58

Nok om bekæmpelse af dræbersneglen...men hvordan ser den ud?...er der en der har et foto. Vi har massere af snegle men hvilke er hvad?

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dan Andersen, 30. juli 2005 kl. 22.41

Jeg har en del forslag og billeder på min hjemmeside: www.dbamott.dk – klik på "Hus og have"
Mvh. Dan Andersen

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 1. oktober 2005 kl. 10.25

Er der nogen der ved hvad man gør ved dræbersnegle i det danske landbrug?

Det har undret mig at man næsten altid kun hører om sneglene som et problem i forbindelse med private haver. Da sneglene er colibakterie inficerede har vi ikke turde spise planter hvor de har været, men hvad gør man indenfor landbruget? fx. med jordbær de er jo helt nede i sneglehøjde, der må da sommetider findes colibakterier på dem eller hvad? bruger landmændene meget sneglegift eller måske de lave podahegn for at undgå dette?

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ebbe Jensen, 29. marts 2007 kl. 9.07

Jeg har en kolonihave i det sydlige Odense som jeg indtil for 2 år siden opfattede som fri for ibirisk skovsnegl. Jeg opdagede sneglenes tilstedeværelse ved at mine rødbeder var meget slemt afgnavede. I 2006 hvor jeg systematisk gik efter at udrydde flest muligt. Jeg fik gjort kål på rigtig mange og må konstatere at de på måske to – tre år havde formeret sig ganske betragteligt. Ud over rødbeder blev mine kartofler, salat og persille gnasket. Jeg er så spændt på hvorledes den meget milde vinter vil betyde for antallet af nye individer. Jeg har allerede her i slutningen af marts set en del små snegle på 1½ – 3 cm, men om det er ibiriske skovsnegle er jeg ikke sikker på.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ebbe Jensen, 29. marts 2007 kl. 9.10

Jeg har en kolonihave i det sydlige Odense som jeg indtil for 2 år siden opfattede som fri for ibirisk skovsnegl. Jeg opdagede sneglenes tilstedeværelse ved at mine rødbeder var meget slemt afgnavede. I 2006 gik jeg systematisk efter at udrydde flest muligt. Jeg fik gjort kål på rigtig mange og må konstatere at de på måske to – tre år havde formeret sig ganske betragteligt. Ud over rødbeder blev mine kartofler, salat og persille gnasket. Jeg er så spændt på hvorledes den meget milde vinter vil betyde for antallet af nye individer. Jeg har allerede her i slutningen af marts set en del små snegle på 1½ – 3 cm, men om det er ibiriske skovsnegle er jeg ikke sikker på.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J.O., 7. april 2007 kl. 14.07

I landbruget bliver dræbersneglen sprøjtet væk sammen med alt det andet. Dræbersneglen lever mere ude på de flade arealer, og gemmer sig i små ujævnheder i jorden. Den sorte og røde skovsnegl lever i skov og budskadser og i hække. Den bevæger sig bare nogen meter væk fra det. Dræbersneglen er sårbar overfor tørke, og andre ting end den alm. skovsnegl.

Hvem der spiser hvem ved jeg ikke, men den alm. skovsnegl er ikke mindre grådig i den henseende end dræbersneglen. Jeg tror dræbersneglen er i fare for at blive spist, men den alm.skovsnegl er da ikke bedre at have. Den er måske mere afgrænset i sit leveområde.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 10. april 2007 kl. 10.41

Dræberne er ikke værre end skovsneglene – syns jeg, men de har det blot meget bedre i vores haver end de hjemmehørende. Begge snegle typer er smukke omend ret slimede :) og temmelig grådige (hvorfor jeg er ret træt af dem).

Selv små dræbersnegle kan kendes på at de nederst ved foden har en bræmme med lodretgående "striber". Prøv at kigge, så kan du nok se hvad jeg mener. Det har skovsnegle også, men dem vil du formentlig ikke træffe i din kolonihave :)

Vi skal nok få meget "glæde" af dem i år. Allerede i januar/februar var der lige så mange af dem i aktion i min have, som normalt i april (små 1–2 cm lange) Det giver jo mulighed for endnu flere generationer end normalt – ØV!

For øvrigt har vores nabo "fået" en han solsort, som "ruller" dræbersnegle. Den kommer flyvende med dem hen til stenbelægningen. Slæber dræberen nogen gange hen over stenene, så slimet kommer af – og spiser så kræet – Desværre har "fruen" ikke lært det endnu, men måske går det i arv til ungerne :)

Herligt syn iøvrigt

Nyt svar til emnet »Er Ibirisk Skovsnegl blevet nøjsom?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Er Ibirisk Skovsnegl blevet nøjsom?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider