Små jordbunker i græsplanen

Her til morgen opdager jeg at en stykke af vores græsplan er oversållet med jord. Det ligner som om nogen har smidt jord ud på græsplanen. Det er et afgrænset stykke på ca 5 x 20 m hvor vi for et par år siden har sået nyt græs. Græset er her blevet gult hvor resten af græsplanen er pænt grøn. Jeg tænker det må være nogen form af skadedyr. Men hvilket og hvordan får man stoppet dette?

Mvh Camilla

Kan det være regnorm? Har lige læst at de store regnormes yndlignsret er hyldeblad, og vi har et hyldeblomst træ ståendes mit i denne græsplæt? Og for ca 3 uger siden fællede vi store dele af dette træ, så det har højst sandsynligt ligget rester af dette på græsplanen? Men regnorme plejer vel ikke at få græsset til at blive gult?

Muligvis er der tale om gåsebiller, prøv lige og se om du kan genkende noget ud af denne beskrivelse her.

www.nyttedyr.dk/skadevolder/gaasebiller.aspx

Det er mulig at der er nogle fugle, som har kradset i jorden. Eller kan jeg ikke få det til at passe med noget andet.

Her er en beskrivelse som jeg kan kende bedre sammen men de oplysninger på har givet mig og samtidig en måde at bekæmpe dem på. Jeg var lige rundt for at se om ikke jeg kunne finde noget omkring hyld og den giftighed. umiddelbart kunne jeg ikke finde noget relevant, så jeg holder mig til gåsebillerne.

Fra plantedoktor.dk

Midlet ''Bassiana'' er et biologisk bekæmpelsesmiddel der indeholder svampen Beauveria bassiana.

Forsøgsresultaterne efter brug af dette middel mod larver af gåsebillen, har efter mine oplysninger ikke været overbevisende.

Anvendelse af nematoder er i dag en meget almindelig bekæmpelsesmetode.

Insektpatogene nematoder, er små rundorme der naturligt findes i jorden. Disse parasiterer larverne og der sker en kraftig opformering inde i larven, som til sidst dør.

Det er særdeles vigtigt at følge brugsanvisningerne for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Det skal nævnes at forsøgsresultaterne, i de senere år med nematodebekæmpelse, ikke har været overbevisende. Nematodebekæmpelse af f. eks øresnudebillelarver har givet langt bedre resultater.

I de senere år har rapporter om angreb af gåsebiller i græsplæner hos private eller på golfbaner været stigende.

Om det skyldes et større angebsniveau/antal biller, større græsplæne areal, milde vintre, eller blot mere opmærksomhed skal være usagt.

Givet er det, at det er smadder surt at se sin nyanlagte, veltrimmede plæne spist op nedefra.

Biologi : den voksne bille hører til familien Tobisterne (Scarabaeidae) der rumme nogle af de største og flotteste biller vi kender i Danmark (Oldenborre, næsehornsbiller med flere).

Billen er ikke så tor som de nævnte, 8–12 mm lang. Vingerne er rødbrune, svagt behårede, med en mørk kant. Nakkeskjoldet er metallisk grøn til skinnende sort.

Billerne observeres gerne i maj–juni måned. De voksne biller mødes for at parre sig ofte i større sværme lige over græsoverfladen. Den første nat efter parringen graver hunnen sig 10 til 25 cm ned i jorden hvor den anbringer ca. 85% af sine æg. Den efterfølgende morgen flyver billerne videre i lav flugt over græsset. I løbet af de næste 3 uger lægges resten af æggene op til en afstand af 3–4 km fra det første sted.

Når de voksne biller først observeres, har de derfor tit allerede lagt deres æg.

Efter 3–6 uger klækkes de første larver der starter med at æde rodhår. Når de når det 3. larvestadier er de i stand til at konsumere hele rødder og nu ses skaden for alvor. Larven er typisk C-formet, 5–20 mm lang, lys med brunt hoved og mørk bagkrop. Larven har 3 benpar.

Udviklingstiden er i forhold til Oldenborre og andre Tobister kortere, nemlig 1 år, hvor oldenborren har en 4 årig udviklingstid.

Larverne æder fra klækning indtil midten af oktober. Når temperaturen begynder at falde graver de sig længere ned og er derfor umulige at få has på.

Symptomer: græsset bliver gult. Store totter,senere store flager kan trækkes op uden den større modstand. Et veltrænet øje er istand til på et tidligt tidspunkt at se hvor larverne befinder sig blot på farveændinger i græstæppet. Det vigtigt når en bekæmpelse skal sættes ind, idet det ofte ikke er muligt at behandle hele græsplænen.

Under græsset findes larverne, i nogle tilfælde helt op til 100 i en enkelt plet.

Modforanstaltninger:
Angrebene ses oftest på de lettere, sandholdige og porøse jorder. Der findes således mange rapporter fra det jyske område. Larverne trives bedst i de lette sandede joder, der ikke er for kompakte eller for våde. Et gammelt råd har derfor været, at udføre tromlinger af græsplænerne. En almindelig havetromle med vand er sikkert for lidt... hellere en hjemmebygget betontromle, selvom der kræves mere trækkraft.

Iblanding af større mængder grus i forbindelse med anlæggelsen af plænen, er næppe heller nogen god ide hvis man bor i et område med rapporterede angreb af gåsebiller. Derimod abefales det at tilføre plænen nogle få centimeter kompost hvert år, for med tiden at opbygge et større hunusindhold.

Netdækning: er græsplænen af begrænset udstrækning, er det muligt at foretage dækning med net i billernes æglægningsperiode (maj Juni).

Man kan vente med at starte dækningen til de første biller ses.

Fiberdug som bruges til dækning af grøntsager, er også anvendelig til dette formål.

I erhvervet anvendes også:

◦Merit Turf (imidacloprid).

Merit Turf har under professionelle forhold på golfbaner givet særdeles gode bekæmpelsesresultater. Midlet må kun anvendes af professionelle med sprøjtecertifikat. Det er dog muligt at kontakte visse planteskoler.

Midlet Baythion som anvendes til udvanding mod myrer har efter sigende en effekt på gåsebillelarver, men er ikke godkendt til dette brug.

Tak for svar.

Jeg bliver vist nød til at ud og grave lidt for at se hvad jeg kan finde i græsset. Indtil videre kan man ikke hive totter af græs op ubehindret, men det kan jo være det kommer. Synes heller ikke jeg har set gåsebiller i sommer. Og jorden hvorpå vi har sået græs er tung lerjord, ergo burde de gåsebiller ikke trives der.

Jeg var også ude efter om hylden kunne afgive noget, der gav gul græs men fandt ingen sammenhæng. Gul græs kan også komme af gødnings mangel eller hvis hunde har tisset der. Men der skal noget af en hund til at tisse på de ca 10 kvm, der er tale om.

Den med regnormene kan jeg ikke få til at passe med at der skal være løst jord. Hvis regnormene har været det vil der være disse regnorme klatter/spiraler oven på jorden. Hvis der er løst jord kan det tyde på, at nogle fugle har krasset i jorden for at lede efter insekter.

Jeg tog lige en søgning på google.dk og fandt at Steen porse har svaret på det tidligere. Her er han også inde på disse gåsebiller. Han skriver bl.a. :

I første omgang er der ingen tvivl, for sådan som I beskriver det, så skyldes misfarvningen, at plænen mangler vand. Misforstå mig nu ikke, jeg råder ikke til, at man vander en græsplæne. I stedet skal der noget helt andet til. I må have skabt en jord, som holder bedre på vandreserverne, og dér har I selv fundet svaret: der skal tilføres ny jord. Jeg vil anbefale en årlig topdressing i april med et 2–3 cm tykt lag af harpet (siet) kompost. Champignonmuld er lige så godt, hvis det kan skaffes, for det er ret store mængder, der er tale om. 2 cm muld betyder 20 liter muld pr. kvadratmeter. På 100 kvadratmeter bliver det altså 100 gange 20 liter = 2000 liter eller 2 kubikmeter muld.

Der kan dog være noget helt andet på færde, nemlig gåsebillelarver. Prøv at trække nogle græsplanter op midt på sommeren. Mellem rødderne vil I finde nogle hvide, 1 cm lange larver med brunt hoved, hvis det er gåsebillelarver, der er skyld i gulfarvningen. Men under alle omstændigheder vil topdressingen dog gavne plænen, når jorden er så sandet.

Jeg kan ikke komme det nærmere, men finder du noget mistænksom, lad mig det høre.

Fra Ide-nyt. af Liza Andersen

Gule pletter i din græsplæne kan være svamp. Hvis din plæne mangler kvælstof, giver du svampesygdommen rødtråd gode betingelser.

Sidst på sommeren og i efteråret er det højsæson for kedelige gule pletter i græsplænen. Men de gule pletter er ikke nødvendigvis et tegn på tørke. Hvis græsset vokser pænt, og det har regnet, er der ikke meget kvælstof tilbage i jorden. Svampesygdommen Rødtråd har især gode betingelser, når vejret er lunt, fugtigt, og plænens kvælstof-reserver er ved at være udtømte.

Gødning er løsningen

Rødtråd kendes på de karakteristiske røde tråde, der stikker op for enden af angrebne planter. De breder sig hurtigt og efterlader store pletter af udtørret, gult græs. Men selv om det ikke ser så kønt ud, skal du ikke bekymre dig. Græsset dør nemlig ikke af det, men kommer igen senere på året.

Du løser problemet ved at give plænen lidt ekstra gødning i starten af august. Prøv fx en NPK-gødning med kombinationen 14–3-15. Du kan også vælge at give plænen et svampemiddel. Men det er kun en stakket frist, for svampesygdommen kommer igen og igen, så længe problemet med gødning og næring ikke er løst.

Gå tæt på stråene

Hvis du er i tvivl, om det er rødtråd, du har i plænen, må du ud og ligge på knæ. På afstand ligner det nemlig bare pletter af tørt græs. Læg dig på knæ på plænen og skrab noget af det tørre græs sammen. Hvis stråene har røde forgreninger i enden, har du rødtråd. Problemet med rødtråd er størst på nyanlagte plæner eller plæner anlagt på sandjord. Men det er rigtig rart at vide, at svampesygdomme i græs ikke kan overføres til roser eller andre haveplanter.

Hvis du ikke finder røde tråde, men stadig har gule pletter i plænen, kan det være et tegn på at den mangler næring. Det er også tilfældet, hvis stråene er blege, lysegrønne og ikke vokser ret meget.

Hej Camilla

Ud fra det du beskriver kunne det godt være stankelbenslarver.
Fugle er meget glade for larverne og det kan medføre et sandt madorgie
hvor fuglene raserer plænen for at få fat i larverne.

Med Vendlig hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk

I Frank Hejndorfs grønne bog skriver han at haver, som er anlagt på gammel græsjord ofte bliver angrebet . I øvrig nævner han at kartofler, kål, løg og porre også kan blive angrebet .

Det er meget sjælden at jeg ser stankelsbens larver eller gåsebiller i plæner (og gud skelov for det) . Det er i øvrigt også sjældent at jeg ser stæreflokke og det plejer som regel at hænge sammen med, at der er mad i området .

I den grønne bog fra D.S.Rs forlag står der, at de kendes ved at være ca 4 cm lange og 0,5 cm brede . Desuden kan de også optræde i stråtage, hvor bl.a alliker kan gør stor skade i forsøget på at få fat i dem . Ofte vælger stankelsbenslarver jord med høj vegetation , især græsjorde og gerne, hvor der er fugtig .

I bogen "økologiske plantebeskyttelse nævnes det at stankelsbens naturligen fjender er spidsmus, pindsvin og jordkrebs .
Det anbefales at have en god dræning og jordbearbejdning .
endvidere står der at man kan lave lokkegift til larverne ved at blande 200 gram klid, 10 gram sukker, 20 ml. pyrethum opblandet med 4 deciliter vand . Dette skulle række til ca 100 kvm. ved et stærk angreb .

Hos firmaet nyttedyr .dk kan man købe Vectobac mod Stankelbenslarver som er et biologisk middel bestående af specifikke bakterier mod larver af stankelben i græsplæner. Bruges når larverne er små i september/oktober måned og godkendt til okologisk brug . En liter koster ca 485 kr pr. ltr. Vectobac skal i øvrigt bruges indefor en overskuelig fremtid , da holdbarheden er kort, efter åbning .

Vectobac er et udemærket middel. Problemet er dog ofte at man opdager angrebet for sent ofte i November md., lidt ligesom med spindemider. og at tidspunktet for behandling med vectobac derfor er forpasset

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk/dagbog.htm

Stankelbenslarver :