Forum

Vinplante i drivhus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Susanne Skovholm, 4. maj 2009 kl. 12.00

Efterhånden som bladene springer ud, opdager jeg bittesmå glasklare kugler på henholdsvis stængel og på undersiden af bladene. De er lidt mindre end et knappenålshovede og sidder meget spredt, dog en del lige under bladudspringet.

Jeg har observeret enkelte små edderkopper på planten; kan det være deres æg eller er det noget andet, som jeg skal have fjernet, inden det gør skade. Foreløbig trives planten udmærket. Hvilke midler kan jeg evt. anvende?

V.h. Susanne

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 5. maj 2009 kl. 11.51

Jeg har de samme iagtagelser på min plante – dog ingen edderkopper. Jeg har rørt ved "perlerne" og min umiddelbare tanke er, at det er vandperler...?!

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisa Krog, 8. juni 2009 kl. 17.46

Jeg har akkurat det samme problem med klare glasperler på vinen,
hvad mon det er?

kan man få noget svar her? Har prøvet i en planteskole, men de kendte ikke fænomenet.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 9. juni 2009 kl. 0.30

Det har vi også altid på vores vin, når den skyder om foråret. Og jeg tror ikke, der er noget unormalt i det, det er nok nærmere naturens vante gang.

Jeg tror ganske enkelt at det fremkommer, fordi nye grene skyder hurtigt ud fra stammen mens safterne stiger kraftigt i planten om foråret, og derfor sidder der nogle ''saft-rester'' på de nye skud.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. juni 2009 kl. 7.53

Martin har ret. Det er planten, der selv udskiller de små dråber og er ganske uskadelige.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 9. juni 2009 kl. 16.19

Andre planter gør det samme, f.eks. banan og orkide.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 23. maj 2011 kl. 23.51

Hej Susanne.

Jeg er lige kommet forbi, i min søgen efter andet på nettet, og har set dit spørgsmål.

De fleste planter udskiller sukkerholdig saft, når deres plantesaft har tryk nok på til at gøre det, og det har de for det meste først sent på natten, hvor fordampningen er lavest.
Vindrueplanterne har stort tryk i deres stængler, og kan let udskille saft i dråbeform, som så sidder på bladstilken.

Når man beskærer vindrueplanterne i marts (Hvad de fleste drueavlere gør verden over, fordi de på det tidspunkt kan fraklippe alt det, der er blevet skadet i løbet af vinteren), så strømmer saften jo også ud af stilken, men sørger på den måde for at planten ikke bliver smittet via det sår der er blevet. Den udstrømmende saft skyller på en måde smitten væk, lige til planten har 'afsnørret' det yderste af grenen.

Der er en side på denne hjemmeside med denne "adresse":
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/4144.html
Der plejer jeg at læse og besvare de spørgsmål der evt. kommer.
Men jeg kan se, at mange har fundet ud af at skrive direkte til mig, og be' om de ca. 10 sider vindrue-pasnings-vejledning.

Men det kræver jo, at jeg har din mailadresse, så send mig den på min mailadresse, så får du de ca. 10 sider.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705
Mail: hope@post.tele.dk

Nyt svar til emnet »Vinplante i drivhus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Vinplante i drivhus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider