Skrevet af: Martin, 21. marts 2009 kl. 23.43
Jeg har lige købt hus, hvor der i haven står mange meget gamle frugttræer.
Problemet er, at de er fyldt med gråligt mos der sidder i flager overalt på træerne. Træerne ser ud til, at blive kvalt af det, de får ihvertfald kun blade på få af grenene.
Har I en idé til, hvordan jeg kommer problemet til livs?
Håber I kan hjælpe.
Skrevet af: Lisa Andersen, 30. marts 2009 kl. 21.04
Jeg har problemer med mos på mine frugttræer, træerne står ved vores ssommerhus, og selvom der er ca. 700 m. til stranden, får de vel lidt havgus. Er der noget man kan gøre ved det, eller vil det ødelægge træerne.
Skrevet af: Mogens; E., 31. marts 2009 kl. 21.10
Til Martin og Frans.
I bør rette jeres spørgsmål til – Spørg eksperterne- øverst her på siden.
Skrevet af: Lisa Andersen, 2. april 2009 kl. 15.18
Jeg gik ind på denne side for at få et svar på mit spørgsmål om hvad jeg gør ved mos på træerne, og som kvæler dem.
jeg kan finde 2 andre spørgsmål om det samme, men ikke svaret.Med venlig hilsen
Lisa
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 2. april 2009 kl. 18.33
Du behøver ikke være så bekymret for træets trivsel, såfremt det ellers er sundt Problemet vil ikke blive kvælning, da dette ses hos slyngende planter, der hindrer træets naturlige tykkelsesvækst og sekundært vandtilførslen.
Der kan dog med mosdække dannes et fugtigt mikroklima, hvori eventuelle svampe kan angribe svækkede eller sårede træer.
Mos eller lav – det kan ikke anbefales at gøre andet ved problemet, end at stammen mere lys ved evt. fældning af skyggetræer, så mosudviklingen begrænses.
Vanvittigt vil det være at sætte ind med bekæmpelse, der kan svække træet på andre måde, hvadenten der skrabes mos af, eller påføres fremmedstoffer.
Se skønheden i naturens eget valg. Det kommer du længst med.
Skrevet af: Lilium, 2. april 2009 kl. 20.20
Henrik Ahlmann har helt ret!
Hysteri kan kun de færreste bekæmpe og det kræver mange timer hos en plantepsykolog for at rette op herpå.
Man kan overveje hvordan det moderne menneske kan overleve I dette mærkelige samfund hvor man tror at mos på træer er medfører døden-og slet ikke ved hvordan naturen er indrettet!
Har I slet ikke fulgt med i biologi eller naturtimer?
Det er utrygt at være borger i et samfund hvor borgerne har bevæget sig så langt væk fra naturen!
Skrevet af: Lisa Andersen, 2. april 2009 kl. 23.54
Kære voy kcuf
Kald du det bare kykleri, jeg har dog trods alt et navn.
Jeg kalder det nu uvidenhed,men intilligens nok til at prøve at finde mere viden,
Henrik Ahlmann – Tak for dit svar det kan jeg da bruge til noget, og så bare plante mere overlevelsesgode træer end mit tulipantræ som er gået helt ud og er fyldt med grå/grøn lav/mos.
Lisa
Skrevet af: Lisa Andersen, 3. april 2009 kl. 11.27
Ang. mos på træer. Jeg kan se at der har været nogle indlæg hvor underskriften er- lisa. Da det ikke er noget jeg har skrevet, vil jeg da gerne høre om der er andre der skriver indlæg under mit navn.
Mvh. Lisa
ps. Med hensyn til den unavngivne person der tillader sig at være nedladende over for os andre uvidende personer, viser det kun at det må være ham der mangler undervisning i hvordan man opfører sig!
Skrevet af: Lisa Andersen, 3. april 2009 kl. 12.18
Goddag Lisa – i dag kl.11.27
Jeg kan nu ikke gøre for det men mit navn er nu engang
Lisa Andersen, og det ser ud til at du hedder det samme. tillykke
Lisa
Skrevet af: Søren S Duun, 3. april 2009 kl. 22.53
Vedr. skæglav så har jeg fået oplyst at man ikke finder det i sydsverige og Danmark på grund af forureningen...Er det rigtigt?.
Jeg har set det i mellem Sverige og det var efter min mening fascinerende og lidt uhyggeligt/eventyrligt.
Hvis det er rigtig giver det stof til eftertanke og vidner om, mhvilket luft vi går og indånder til daglig.
Skrevet af: Søren S Duun, 3. april 2009 kl. 23.32
Jeg må hvis tildele mig selv en "næse". For ved at søge på Google fandt jeg oplysninger, der kan bekræfte at der findes skæglav i Danmark og ovenikøbet rimelig tæt på hvor jeg bor. At det så er sjældent er en anden sag.
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 4. april 2009 kl. 7.44
Skæglav er ganske rigtig hårdt trængt. Problemet er ændret skovdrift og luftforurening.
Slægten Usnea rummer flere arter, der tidligere har vokset i Danmark. Storfrugtet skæglav (Usnea florida) er udryddet helt ligesom arterne U. glabrata og U. scabrata.
Almindelig skæglav (Usnea filipendula) findes stadig, men fik status "sårbar" for nogle år siden og er på den danske rødliste fra 1997 over truede arter. Det samme gælder U. glabrescens.
Skrevet af: Søren S Duun, 4. april 2009 kl. 20.19
Så hvis jeg havde taget lidt med fra mellemsverige og satte hjemme i haven var det sikkert at det ville dø med tiden. Jeg bor ca 2–300 meter fra en 6 sporet motorvej.
Det gjorte jeg nu ikke men jeg var var dog ikke klar over at det også var fredet. Men heldigvis tog jeg et billede i stedet
Skrevet af: Martin, 13. april 2009 kl. 23.45
Til voy kcuf.
Hysteriet afspejler sig vidst mere i dit svar end det gør i min undren over problemet med mine frugttræer!
Man kan have sovet i alle biologitimerne og stadig vide, at mos er almindeligt på alle træer. Det der er problemet med mine frugttræer er, at der er så meget mos, at grenene bliver knudrede og stort set ikke får hverken blade eller blomstre.
For øvrigt syntes JEG det er utrygt, at være borger i samfund
hvor man får et så ubehøvlet svar på et simpelt spørgsmål!
Men ellers tak til alle jer andre for de fine svar!
Skrevet af: Eivin Knidsen, 14. april 2009 kl. 9.20
Mos på træer er en naturlig ting, især hvis disse står i skygge. Det er vel ikke, som sådan, noget man direkte går ind og gør noget ved. Og kvæle træet, ja det kan det bestemt ikke. Faktisk kan en sådan mosbevoksning være endog særdeles prydelig!
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Lillian Gammelgaard, 17. april 2024 kl. 20.19
Jeg gik også ind for at se om der er noget at gøre ved mos på frugttræerne.
Det flabede svar der kommer fra voy kcuf du glade gud, det kunne siges pænere, jeg fik lyst til at forlade stedet igen,
hvis det er tonen, men ser at der findes folk her, der kender til almindelig høflighed.
vh Lillian
Skrevet af: Lillian Gammelgaard, 17. april 2024 kl. 20.19
Jeg gik også ind for at se om der er noget at gøre ved mos på frugttræerne.
Det flabede svar der kommer fra voy kcuf du glade gud, det kunne siges pænere, jeg fik lyst til at forlade stedet igen,
hvis det er tonen, men ser at der findes folk her, der kender til almindelig høflighed.
vh Lillian
Skrevet af: Søren Duun, 18. april 2024 kl. 11.19
Hej Lilian og andre.
Villy Mougaard har i en anden tråd skrevet følgende :
Lav og mos på grenene skyldes dårlig vækst i træet, måske fordi den står for meget i skygge og samtidig får for lidt næring. Prøv at oversprøjte træerne med 2% kalkopløsning nu og evt. igen til næste vinter tilsat lidt blåsten, men det er ved at være for sent i år at tilsætte blåsten. Hvis træerne er økologiske må der ikke bruges blåsten i Danmark. Det kan også være en fordel at fremprovokere nyvækst i træerne ved at skære et par grene af. Endelig vil det nok hjælpe at give træerne lidt gødning. En god havegødning uden for meget kvælstof.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Mos på træer