Pæretræet taber bladene og giver ingen frugt

Mit spørgsmål angår verdens bedste pære – Dobbelt Philip. Mine forældre har et stort gammelt træ af denne sort, men de sidste mange år har træet fået mørke blade og flere år har træet smidt bladene midt eller sidst på sommeren. Træet er over 50 år, men bærer stort set ingen frugt, og de få pærer, der kommer, har brune skjolder og mange af dem er stenede. Når jeg indledte med at skrive, at denne sort – dobbelt Philip – er jeg selvsagt meget interesseret i at finde en forklaring og meget gerne løsning på dette problem.

Kan der være en sammenhæng med andre træers opvoksning omkring pæren der påvirker pæren? De nærmeste nabotræer, der er vokset i takt med at pæren har fået det dårligere, er en bøgehæk, en lærk, en tjørn og en platan. Jeg er bekendt med at Thuja kan påvirke pærer, men så vidt jeg har forstået, kun hvis rødderne mødes.

Jeg håber at nogen her kan hjælpe eller komme med en forklaring – alternativ vil jeg meget gerne finde en ny Dobbelt Philip eller finde hjælp til at lave den dobbeltpodning videreførelsen af denne sort kræver.

På forhånd tak
Med grøn hilsen
Peter Stind Rosendahl

Du har forskellige aktører på og omkring dit pæretræ, der samlet set giver anledning til dine frustrationer.

BRUNE PLETTER Pæreskurv kan spille en rolle for de brune overfladiske skjolder. Sorterne Kejserinde og Williams er særlig modtagelige for denne svamp.

Se www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/60.html

STEN I PÆRE Hårde, stenede pletter i frugtkødet ses ikke ualmindeligt hos en række pæresorter. Afhængig af beskaffenhed, antal og placering har disse stenede områder forskellige årsager. Hos ældre pæretræer ses fænomenet især i sorterne Doyenné du Comice, Greve Moltke, Pierre Corneille og som i dit tilfælde altså også sorten Williams. Årsagerne er ikke helt kortlagt, men visse virussygdomme menes at være en fremkaldende faktor, ligesom mangel på bor i jorden kan være det. Fænomenet er vanskeligt at komme til livs.

Disse stenceller er koncentreret omkring kernehuset (frugtkødet opleves nogle gange som grynede områder). I værste tilfælde gør antallet frugterne næsten uspiselige. Stenceller kan også optræde længere ude i frugtkødet eller omkring skrællen, men sådanne yderligt placerede stenceller er normalt fremkaldt af tægestik tidligere på sæsonen.

BLADFALD Kan det tidlige bladfald have sammenhæng med pæregitterrust? Her ses orange pletter tidligt på sommeren, hvorefter bladene efterhånden sortfarves for endelig at falde af. Pæregitterrust har normalt ikke betydning for frugsætningen.

Manglende frugtsætning kan have flere årsager, herunder forkert og for kraftig beskæring, våde/kolde vejrforhold under blomstringen samt manglende tilstedeværelse af bestøversorter af fx Clapps Favorite. Da din manglende frugtsætning er tilbagevendende, kan mangel på bestøversort i kvarteret sandsynligvis spille en rolle her.

Da træet er 50 år, skulle tilstedeværelsen af nabotræer nok kunne tåles, selv om konkurrencen om næring spiller kraftigere ind, jostørre konkurrenterne bliver.

Men pæretræet må have sol og god jord uden risiko for udtørring.

Inden du fælder og planter nyt, er det måske værd at forsøge en foryngelse. Du fjerner en trediedel af kronen over tre sæsoner. Skær omkring 1 septemper, så der ikke dannes så mange lodrette vandris og de der kommer, ikke bliver så livskraftige.

Fænomenet du nævner med thuja, skyldes antagelig pæregitterrust. Der er IKKE sammenhæng med om rødder eventuelt mødes.

Synderen er ikke thuja, men derimod enebær (Juniperus), der er vært for svampesygdommen pæregitterrust (det med de orange pletter og sorte blade/bladfald).

Svampens sporer spredes gennem luften og hidrører normalt fra enebær i egen eller nærliggende haver.

Jeg vil være glad for at få svar på følgende:
Vi har et 15 år gammel pæretræ (clapps farvorite) som espalie på en vestmur. I de første år gav det mange pære, men de seneste 5 år har det kun givet ganske få frugter.

Træet er stort og sundt med megen vægst.

Jeg sommerbeskære ved at afkorte de nye skud.

Hver 3–4 år vinterbeskære jeg ved at fjerne en del nyvægst.

Træets rodnet er dækket af fliser.

Hilsen
Jørgen Møller

Jeg vil være glad for at få svar på følgende:
Vi har et 15 år gammel pæretræ (clapps farvorite) som espalie på en vestmur. I de første år gav det mange pære, men de seneste 5 år har det kun givet ganske få frugter.

Træet er stort og sundt med megen vægst.

Jeg sommerbeskære ved at afkorte de nye skud.

Hver 3–4 år vinterbeskære jeg ved at fjerne en del nyvægst.

Træets rodnet er dækket af fliser.

Hilsen
Jørgen Møller

Jeg vil være glad for at få svar på følgende:
Vi har et 15 år gammel pæretræ (clapps farvorite) som espalie på en vestmur. I de første år gav det mange pære, men de seneste 5 år har det kun givet ganske få frugter.

Træet er stort og sundt med megen vægst.

Jeg sommerbeskære ved at afkorte de nye skud.

Hver 3–4 år vinterbeskære jeg ved at fjerne en del nyvægst.

Træets rodnet er dækket af fliser.

Hilsen
Jørgen Møller

Jeg vil være glad for at få svar på følgende:
Vi har et 15 år gammel pæretræ (clapps farvorite) som espalie på en vestmur. I de første år gav det mange pære, men de seneste 5 år har det kun givet ganske få frugter.

Træet er stort og sundt med megen vægst.

Jeg sommerbeskære ved at afkorte de nye skud.

Hver 3–4 år vinterbeskære jeg ved at fjerne en del nyvægst.

Træets rodnet er dækket af fliser.

Hilsen
Jørgen Møller

Ja-Clapps er et lidt vanskeligt træ at have med at gøre. Dels er det modtageligt for pæreskurv, men desværre også for rust.

En anden ting er, at det vokser i vejret og er vanskeligt at styre på god jorde p.g.a. vokseværk.

Egentlig ville jeg nok opgive træet, men det er usædvanligt let at indpode andre sorter på-og det har jeg gjort.

Gråpære og Pierre Corneille er begge sunde sorter der ikke får samme sygdomme (gråpære kan få rust mens Pierre Corneille synes at være helt resistent for rust og skurv).

På min Clapps favorite har jeg nu grundstammen der også hvert år har enkelte pærer.Gråpærer har så mange på samme træ at jeg må understøtte podningerne der er lavet for 10 år siden og senest kommer Pierre corneille.

Man kunne også overveje med dine vækstbetingelser at pode Clare Frijs ind på hovedstammen -hvis du bor i et lunt område.

Hvis du skaffer podekviste nu og opbevarer dem i køleskab vil jeg gerne vise dig hvordan selv amatører får 90% held med podninger.

Hej
Vi har to espalie pæretræer. De er ca 20 år gamle.

De har altid givet rigtig meget frugt, men her de sidste 2 år har de slet ikke blomstret. Ser ellers sunde ud.

Hvad kan det skyldes, er de lige til at grave op?

Hilsen Lone.

Hej !!

Vi har et gl. pæretræ ca 75-80 år det er lige så højt som vores hus ca 10 m. Jeg tror aldrig det er blevet beskåret. I de senere år er det begyndt at se meget træt/sygt ud.

Hvor gl. kan et pæretræ blive?

Vi har kun boet her i 8 år og har ikke synes der skulle gøres noget ved det da det stod fint og så hyggeligt ud. Bær kun lidt frugt.

Men nu da det står tæt op ad huset kan vi ikke lide hvis det vil vælte i en storm.

Kan det reddes ved at beskære det eller er det bedst at fjerne det og sætte et nyt frugttræ.

Hilsen Maja Nygaard