Forum

Dræbersnegle – det er nu man skal bekæmpe dem

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jan, 2. marts 2009 kl. 18.16

Fandt det billigste sted på nettet at købe sneglefælder uden giftstoffer!

ww.fede-ting.dk
har 2 stk for kun 75.- kr

god Jagt!

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan, 2. marts 2009 kl. 18.17

Ups...

adressen var selvfølgelig :
www.fede-ting.dk/draebersnegle/
sorry

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Stockmarr, 22. marts 2009 kl. 10.45

En effektiv måde er indsamling – jeg har mange – kan snilt samle 2–300 om dagen i sæsonen. Bruger en tynd engangshanske af den slags man bruger på plejehjem når man skifter de gamle (fordi snegleslimen er næsten umulig at vaske af hænderne) og putter sneglene i en plastikpose, som jeg binder sammen og smider i skraldespanden.

Alt det der med kogende vand, bliver meget ulækket og også makabert med mindre der er tale om små portioner snegle og meget vand, desuden står man hver dag med flere liter sneglesuppe som skal nedgraves – og at klippe 300 snegle over med en saks, synes jeg også er slemt.

Nogle lægger sneglene i fryseren inden de smider dem ud – det gør jeg så ikke.

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Woller, 29. april 2009 kl. 11.56

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan det ser ud med dræbersnegle hos andre – lige nu, altså.

Forrige år havde jeg mange, mange tusinde af dem, sidste år max. 20, og indtil nu, i denne sæson, har hverken min mand eller jeg selv set én eneste! Vi har flyttet rundt på potter, brædder og hvad man ellers har liggende på en stor grund, men intet spor af sneglene...

Forrige sommer fodrede jeg de slimede væsner med nematoder, og jeg tænker om det er det, der nu gi'r pote?

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 29. april 2009 kl. 16.23

Hjemme hos mig, ja der foregår det med spade. HUG! Så er det slut med dræbersneglene. Det med fælder osv giver jeg ikke meget for.

Mvh Eivin (^_^)

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Woller, 29. april 2009 kl. 16.53

Spademetoden er vel ok, men hvis man har i 100vis hver dag, bliver det en tvivlsom fornøjelse at færdes i sin have.

Men men – hvis man fodrer med nematoder, er det den helt rigtige måde at gøre det på: naboer, fætre og kusiner kommer og gør sig til gode med den afdøde – begge dele – og får så selv nematoderne i sig, hvorefter DE dør og seancen gentager sig. Smart!

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 29. april 2009 kl. 17.37

Gør som jeg: Betragt det som glimrende motion! Det er især vigtigt for os ældre!

Mvh Eivin (^_^)

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 3. maj 2009 kl. 23.21

Ak ja ak ja – den natur den er go' nok, når bare vi selv kan få lov til at bestemme og regulere den. Jeg har også en guds velsignelse af de "kære små slimvæsener" og når jeg som oftest morgen og aften lige har været en sneglerundtur i haven så har jeg præcist dobbelt så mange, men så er de til gengæld også kun halvt så lange! Og det er lidt noget vrøvl som nogen skriver at det er en tvivlsom fornøjelse at færdes i haven bag efter. Jeg går da lige en sejrsrunde og fryder mig over alle mine sejre. De nedbrydes og forsvinder jo i løbet af meget kort tid, så det er nu ikke noget stort problem med mindre man i forvejen har besluttet at det absolut er et problem.

Og det er da rigtigt at der ryger lidt af afgrøderne til sneglefætrene, men så sår og planter jeg da bare så meget mere, så der er både til snegle og til mig selv.

Hvad jeg syntes er meget værre er alle de "SNEGLETOSSER" som opretter snegleforeninger, laver optællinger og statistikker, fylder de i øvrigt gode haveblade med snegleartikler og sneglebilleder og nogen forsøger endda at hæve det op til en slags videnskab. De hænger mig ud af halsen i langt højerer grad. For pokker da, det er jo bare nogen ulækre snegle. Jeg er da også på nogen tidspunkter irriteret over myrer, hvepse, mus, mosegrise, naboer og alle de hundeluftere som syntes at deres søde vovser da godt kan sk... inde i min have, for de gør jo ikke noget.

Men der er jo ikke noget der er skidt uden at det også er godt for noget, som man siger. Og der er i hvert fald mange som får snegletosserne til at hoste op med alle sparepengene til alverdens skrammel i form af sneglehegn, sneglekanter, sneglefælder o.s.v. o.s.v. ja selv elektriske sneglehegn så det skaber jo da omsætning, og mon ikke også det fremmer salget af resteniler og lykkepiller.

Hak nu bare hovedet af de små djævle, og glæd jer i stedet over alt det der lykkes godt og pynter i haven.

God sommer til Jer alle.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingerid Cristoffanini, 11. juni 2009 kl. 22.31

Kan man spise salat hvor der har siddet dræbersnegle på efter at have skyllet det?

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. juni 2009 kl. 10.03

Hej Ingerid Christoffanini

Jeg har tilladt mig at "sakse" fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside for at belyse det spørgsmål, du stiller:

"Er dræbersnegle giftige?

Sneglen er ikke giftig i sig selv, heller ikke for dyr.

Alle snegle udsondrer en klistret slim. Da dræbersneglene spiser mange forskellige slags affaldsprodukter, inklusive ådsler og ekskrementer, kan denne slim indeholde fx E. coli bakterier. E. coli bakterier findes dog også mange andre steder og er sjældent skadelige. Vi har ikke kendskab til, at mennesker er blevet syge efter kontakt med snegleslim – men vi anbefaler for en sikkerheds skyld, at man undlader at røre direkte ved sneglene."

Så hvis man skal følge det officielle råd og undlade at røre ved sneglene (og derved muligvis få E. coli bakterier på huden), så er det næppe heller tilrådeligt at spise afgrøder med slimspor fra sneglene. Slimsporene forsvinder ikke helt ved skylning med koldt vand, som man almindeligvis gør det med salat.

Men et helt klart ja eller nej er det ikke muligt at svare...

Med venlig hilsen fra
Lone

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 12. juni 2009 kl. 13.51

De kommer jo igen nu det har regnet så meget, ja dermed er det jo da altså også bare om at komme ud i haven med spaden, når der kommer opholdsvejr.

Mvh Eivin (^_^)

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingerid Cristoffanini, 13. juni 2009 kl. 12.08

Har i dag læst i Politiken om et produkt til bekæmpelse af snegle der hedder Nemaslug. Hvor kan man købe dette?

Nyt svar til emnet »Dræbersnegle – det er nu man skal bekæmpe dem«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Dræbersnegle – det er nu man skal bekæmpe dem

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider