Forum

Gulerødder i kompostbunke

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mille, 9. februar 2008 kl. 18.05

Jeg har læst i en havebog at man skal være forsigtig når man udtynder sine gulerødder, da gulerodsfluen siges at kunne lugte gulerodslugten, når gulerødderne under udtyningen beskadiges, på 10km afstand.

Kan gulerodsfluen også tiltrækkes af gulerodsskræl eller syge gulerødder i komposten?

Hilsen Mille

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. februar 2008 kl. 10.30

Hej Mille

Svaret på dit spørgsmål er: Næppe – for gulerodsfluen foretrækker at lægge sine æg helt tæt ved de meget små gulerodsplanter – larverne kan næppe trænge ind gennem skallen på en velvoksen gulerod.

Problemstillingen drejer sig om larvernes mulighed for at forpuppe sig og klækkes som flyvedygtige gulerodsfluer om foråret.

Her er omsætningshastigheden i din kompostdynge fuldstændig afgørende for insektets overlevelseschancer.

Gulerodsfluens larve-puppestadie varer godt og vel ½ år – så du skal vurdere, om omsætningen / nedbrydningen i din kompost er hurtig nok til, at de gulerødder (med gulerodsfluelarver), du smider i dyngen er FULDSTÆNDIG nedbrudte i det helt tidlige forår.

Hvis gulerodsresterne ikke er helt omsatte, ja så er det måske herfra den udklækkede voksne og flyvedygtige gulerodsflue starter ud for at lægge æg til næste generation i dine (eller i din nabo's) gulerødder.

Hvis du lægger småplanter, som du tynder væk fra gulerodsrækken i forsommeren, på komposten er det ikke sandsynligt, at gulerodsfluen lægger æg i dem. Gulerodsfluen flyver meget tæt ved jordoverfladen, når den leder efter egnede planter at lægge æg ved (det kan også være persillerødder og andre (også vilde) skærmplanter).

Under alle omstændigheder vil udtyndede planter, der smides på kompostdyngen være visnet helt væk / omsat i løbet af kort tid (og dermed ikke kunne "huse" gulerodfluens larve).

Gulerodsskræller lagt i komposten i efteråret / hen over vinteren skulle ikke kunne tiltrække gulerodsfluen – den er slet ikke på vingerne i den kolde del af året.

Der er praktiske råd til, hvordan du kan gøre det besværligt /umuligt for gulerodsfluen at lægge æg i dine gulerødder, hvis du i søgefeltet herover skriver "gulerodsflue".

Jeg håber, du får en god gulerodshøst i den kommende sæson!

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Gulerødder i kompostbunke«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Gulerødder i kompostbunke

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider