Forum

Figner, regn og hvepse

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 2. september 2007 kl. 1.49

Jeg har hvert år rigtig mange dejlig figner på mit figentræ. Jeg holder mest af fignerne, når de er helt mørke og næsten begynder at tørre ind. Men i år har jeg ikke fået en eneste af disse dejlig søde figner.

Den våde sommer har givet meget store flotte figner, men den megen regn får dem til at revne. Om det er når de revner, at hvepsene kommer, er jeg ikke helt klar over, men i hvert fald har hvepsene kastet sig over mine figner og ødelægger dem en efter en, når de begynder at blive bløde, men ikke rigtig gennemmodne og søde. Jeg har stort set aldrig haft hvepse i fignerne før, og der er få hvepse i haven som helhed.

Resultatet er, at jeg har måttet høste mine figner på et lidt for tidligt stadie og sylte dem.

Er der andre, som har dette problem?

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 14. november 2007 kl. 9.59

Jeg må hellere lige følge op på mit indlæg. Forklaringen viste sig at være, at det var stor gedehams, som var på spil.

Desværre var det ikke kun fignerne, de gik efter. De var hele sommeren og efteråret – til midt i oktober – i gang med at æde af frugten i vores have. Og de spiser virkelig. Det var halve figner, der var væk i løbet af et halvt døgn. De var konstant i gang med den sødeste frugt, de kunne finde. Sommerred æblerne spiste de deres del af, og vi måtte plukke Spartan æbler ned for tidligt, for de gik pludselig i gang med at æde lidt af mange æbler. Vindruerne måtte også plukkes ned og gemmes i køleskabet, så vi kunne nå at spise dem. De sluttede af med at spise Ingrid Marie æbler på sydsiden af træet, hvor de bedste sad.

Stor gedehams er et rigtigt træls bekendtskab, og vi får dem nok igen næste år, da det ikke lykkedes os at finde boet.

Nyt svar til emnet »Figner, regn og hvepse«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Figner, regn og hvepse

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider