Skrevet af: Ina Lüders, 21. august 2007 kl. 12.13
Hej derinde,
vi har fået en lille nyttehave i København, hvor vi har kunnet høste lidt fra. Men der er så ufattelig mange myrer, og vi er overbeviste om, at de ødelægger blomster etc. Hvad kan vi gøre? Der er larver, stisystemer og "hulrum" i jorden.
Skal der måske graves nyt og ny jord?
Skrevet af: Knud Halskov, 21. august 2007 kl. 20.51
Vi har myrer overalt. I stenbedene, under fliserne i nogle blomsterkrukker og i urtehaven. Da jeg gravede mine sidste kartofler op i forrige uge, var der en pæn lille myretue under ca. hveranden kartoffelplante. I dag, hvor jeg hentede noget dejligt bladmuld fra en dynge blade, jeg har haft liggende fra i foråret, var myrerne også med. Jeg har ikke bevidst inviteret dem, men de kan lide at være i vores have, og jeg kan faktisk ikke se, at de har ødelagt noget.
Jeg vil ønske for dig, Ina Lüders, og for alle andre, der holder af have, at man passer på ikke at se sig alt for gal på det "utøj", som helt naturligt deler haveglæden med os. Så spolerer "utøjet" jo en del af haveglæden, og derved gør vi både krybet og os selv uret.
Venlig hilsen, Knud
Skrevet af: Merete, 22. august 2007 kl. 9.25
Jeg tror ikke, at myrerne ødelægger blomsterne som sådan. Men hvis der er en tue lige under eller ved siden af nogle planter, så har planternes rødder ikke ordentligt fat på grund af tuens hulrum, og så trives planterne dårligt.
Der er nok ikke så meget at gøre ved det – der er myrer over alt, og hvis man ødelægger en tue, så kommer der bare en ny et andet sted.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Myrer i nyttehaven