Skrevet af: Rikke Nielsen, 1. august 2007 kl. 8.57
Vi var på ferie i Sverige, som også plages af dræbersnegle. De svenske aviser skrev en del om et "nyt" produkt ved navn Nemaslug, som er nematoder mod sneglene. Det kan åbenbart også i handel i Danmark, men er der nogen, der har erfaring med dette produkt? Der blev refereret til folk i Norge, hvor det bliver brugt, som havde meget gode erfaringer med Nemaslug.
Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 2. august 2007 kl. 15.35
Nematoder er absolut ikke en ny "opfindelse". Det har været i handlen i mange år – men jeg kan forestille mig at "Nematox" blot udnytter det faktum at mange mennesker leder efter nemme løsninger i disse dage med plagen fra den ibiriske skovsnegl.
Nematoder inficerer sneglen, som derefter dør. Hvis der kannibaliseres på den overføres nematoden til den kannibaliserende snegl, som så også dør. Dermed skabes en kædereaktion, hvor flere og flere snegle inficeres og dør.
Dette lyder umiddelbart besnærende, men man skal tænke på at det ikke kun er "dræbersneglene" det går ud over – alle snegle som indtager nematoderne vil dø. Biologisk set er dette ikke så heldigt, da sneglene er en vigtig omsætter af plantemateriale og står for en stor del af jordbearbejdningen i vore haver.
Du kan læse skov og naturstyrelsens beskrivelse af nematoder her:
www.skovognatur.dk/Emne/Naturbeskyttelse/invasivearter/Dyrearter/Iberisk/Bekaempelse/Nematoder.htm
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 2. august 2007 kl. 21.05
Javel Jes, godt nok. Men så skulle du se de spidskål jeg vaskede forleden dag – og rev alle bladene fra stilken. Det har altid irritret mig at sneglene syntes de har forret til min Isberg salat. Det har de ændret, nu bruger de nærmest spidskålen som juletræ. Nå så slemt er nok slet ikke, og resterne smager virkeligt godt. Fremover såer jeg forøvrigt bladbede fremfor spinat. Bladbede giver en overdådig høst, og jeg husker muskatnøden. Og jeg er stadig stækere end Skipper Skræk. håp
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Nematoder mod dræbersnegle