Skrevet af: Søren Esbjørn, 10. juni 2007 kl. 20.04
Min citronmelisse ser syg ud. Stort set alle bladene, bortset fra dem der udgår fra de øverste 5–8 cm af stængelen, er fyldt med små grå eller brune pletter/plamager. En del af bladene på den nedre del af stænglerne er gulnede og visnede.
Jeg købte citronmelissen sidste år og den står i en stor plantekasse ved siden af en salvie, som også blev købt sidste år og også er begyndt at se lidt syg ud. Rundt omkring på salvieplanten er der blade, som i den seneste uges tid er begyndt at få små hvide eller grå pletter – og nogle er begyndt at visne.
Er der nogen, der kan give mig et bud på, hvad mine planter fejler – og hvad jeg evt. kan gøre ved det?
Hvis nogen har interesse, kan jeg sende et par billeder af planterne pr. mail.
Venlig hilsen Søren Esbjørn.
Skrevet af: Anette Andersen, 2. juli 2008 kl. 15.21
Mine kartofler, toppen bliver helt gul og bladene lægger sig ned, når jeg graver den op, er der knolde, men nogen er næsten helt sorte. (sorten HAMLET),
mine MAMMELUKÆRMER, får knaldgule blade, startende nederst på stilken, Det samme sker med persillen.
også i altankassen med FLITTIGLISE, kommer disse knaldgule blade?
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 3. juli 2008 kl. 7.14
Flittiglise og mammelukærme er vist ofre for tørke. At det er de store blade, nederst, er typisk, idet planten ved tørkestress først aborterer sine ældste blade.
Sorte kartoffelknolde er en smule vanskeligere. Er det jævn sortfarvning, på overflade eller i væv. Har overfladestrukturen særlige strukturer eller "kendetegn"?
(Sortbenssyge (Erwinia) passer ikke helt – den giver mørk nedre stængel, rådden læggekartoffel og små og få knolde, der ofte rådner fra navleenden. Her ses gulfarvning af top. Årsag: lægning i våd, kold jord)
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 10. juli 2008 kl. 20.01
Nu vi er ved Citronmelisse. Pluk blade, put nogle i tekoppen, fyld vand på og stil det i mikroovnen 3–4 min. Du han er himmilsk tedrik.
Og Citronmelisse-planter får du over hele haven som ukrudt, hvis du eller naboen glemmer at nedklippe planten før planten smider frøene. håp
Skrevet af: Camilla, 4. august 2008 kl. 11.24
Jeg har samme problem med min salvie. Den er fyldt med hvide pletter, og når jeg rører ved den flyver en sværm af hvide fluer op.
Jeg har fået at vide at jeg skal sprøjte med en forstøver med vand og en smule opvaskemiddel i, men det har ikke rigtig taget det. Jeg har dog også hørt at flydende brun sæbe, i stedet for opvaskemiddel, skulle være svaret, så det er mit næste bud.
Skrevet af: B, 4. august 2008 kl. 11.42
De hvide fluer slipper du af med i dag, ved at gå ud og ryste grundigt og lade vinden tage dem, evt spule nedefra, så er de væk
Skrevet af: Bente Munk, 5. august 2008 kl. 19.58
Til Søren Esbjørn som startede denne indlægsrække med spørgsmål til hans citronmelisse og salvie.
Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål kun konstatere at min citronmelisse som har stået i potte i 2 år nu er gået helt ud og at mine 3 forskellige salvieplanter som står andre steder i staudebedene er begyndt at visne helt væk.
Der har jo været sol nok så jeg ved ikke om der kan være noget helt andet i år, som ødelægger vores krydderiplanter?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Sygdom i citronmelisse og salvie?