Forum

Meldug i roser

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 28. maj 2007 kl. 22.22

Min New Dawn klatrerose har fået et slemt angreb af meldug. I et gammelt særtryk af "Haven" fra 1968 står der, at det er typisk for espalier-roser, der står alt for tørt under et tagudhæng. Det er netop tilfældet med min rose.

Jeg har vandet den jævnligt, men åbenbart for lidt ad gangen. For i ovennævnte står der, at meldug ofte kommer, når der er for tørt nede i 2. spadestiks dybde.

Her på hjemmesiden har jeg søgt "roser og meldug", og Sten Porse skriver, at et middel kunne være ekstrakt af hvidløg.

Jeg har en almindelig hånd-sprayer. Jeg har adskillige hvidløg fra sidste år, der ikke er friske nok til mad mere. Jeg har masser af grønne blade og begyndende blomsterstilke på mine slangehvidløg i haven. – Spørgsmålet er så, hvordan laver jeg bedst en ekstrakt af hvidløg? Knuser jeg de halvgamle hvidløg i en hvidløgspresser og kommer det i lidt vand et døgns tid – eller en uge? Eller er det bedre at bruge friske blade og lade dem trække i vand nogle dage? – Hvem vil/kan svare?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 28. maj 2007 kl. 23.08

Jeg er jo godt klar over, at jeg først og fremmest skal se at få vandet rosen ordentligt, om jeg så skal lave en kile ned i jorden og lade en vandslange pøse langsomt i lang tid.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. maj 2007 kl. 10.14

Du bundvander ved at lade en slange sive langsomt ved roden af roser en nat over.Ikke hurtigere end det kan nå at trække ned.

Ang.meldug kan du prøve at sprøjte de angrebne dele med økologisk skummetmælk i håndsprøjten,helst i gråvejr. Det virker på andre svampe og det er nemt at prøve.

Hilsen Anne Marie

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 29. maj 2007 kl. 14.41

Tusind tak for rådet. Måske skal jeg så prøve den dumme siveslange, jeg kun har lige har brugt en time, for den er så stiv og ubøjelig.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mariane Beicker, 24. juni 2009 kl. 14.06

Jeg har nogle meget store flotte klatreroser, som jeg slipper ned hver forår til ca. 1 m.

De er kraftige og tætte med mange blomster og knopper.

De har fået rosengødning 2 gange i år indtil nu.

Får vand og står i fuld sol. vi har en del vind hvor vi bor, da det er ud til åbne marker, dog er der et læhegn 10–15 m fra roserne.

Nu er 2 ud af 3 planter blevet angrebet af meldug og hvad gør jeg, dels så den 3. plante slipper og hvordan kan jeg behandle de andre?

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 24. juni 2009 kl. 22.12

Hej Mariane
Læs de første indlæg om emnet, så ser du de råd, jeg fik i 2007. Skummtmælk og siveslange hjalp godt, så roserne livede op efter ca. 14 dage.

De står stadig samme sted, men jeg er blevet meget bedre til at vande dem jævnligt og i tide, så jeg har ikke set meldug siden, end ikke i år, hvor de er voldsomt store og skal skæres ned efter første blomstring. – De kan altså reddes.

Nyt svar til emnet »Meldug i roser«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Meldug i roser

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider