Hvilke planter spiser dræbersnegle?

Jeg har ledt efter en database over planter som dræbersnegle spiser. Det er nemlig surt at investere tid og penge i stauder, frø eller planter, som på en nat forsvinder i et slimet ædeorgie. Jeg strøer sneglegift jævnt overalt hver 4. uge, men de begynder at komme igen efter 3 uger. Derfor er der visse planter jeg ikke kan have. Nemlig dem som de kan ordne på en nat. Jeg vil høre om andre vil komme med deres erfaring om snegle og plantearter/sorter.

Her er min hidtidige erfaring.

tagetes – er det alle typer?

honningurt
geoginer – kan holdes fri
hasselurt – ikke voldsomt
magnolia – vist ikke alle magnolia
agurk
edelweiss
Er der nogen der kender flere?

Mine snegle er vilde med skilia og hosta
Med venlig hilsen Trolle.

Ja, de snegle, de snegle! her klarer vi os nogenlunde med klør 5 og nematoder, men når de løber fra os, er de her hos mig mest efter grønne bønneplanter. Ligeså tagetes-jeg kender ingen forskel- medens hasselurten mest bliver brugt til at skjule sig i og tage bad i, når lidt vand har samlet sig i et blad.

mvh alice

Jordskokker opdagede jeg lige i dag.

Her hos os, er det Hortensia det går mest ud over- det er jeg rigtig sur over. Jeg havde også sået og priklet to slags tagetes, som jeg plantede ud i haven – men desværre de fik ikke lov til at blomstre. Jeg samler snegle morgen og aften og dræber dem, enten med kogende vand eller groft salt. Men det er godt nok fast arbejde.

Jeg har mange dræbersnegle og har måtte opgive at have rød solhat, hosta (nu kun i krukker) stjerneskærm, og til dels pragtsalvie – de klarer den tilsyneladende, men ser ikke sunde ud.

Til gengæld har jeg observeret at de slet ikke interessere sig for lodden løvefod og jeg har også mange storkenæb som de heller ikke går efter.

Mvh.

Birgitte

Gad vide om det er relevant, at både storkenæb og løvefod er hjemmehørende danske planter (ukrudt ville nogen kalde dem)?

Det er en interessant vinkel, men jeg tror det er mere kompliceret end som så. Sneglene er jo også begyndt at lave ravage i skovene, og det der vokser der må vel siges at være hjemmehørende, for det meste.

Jeg tror at der er flere ting der spiller ind. Måden planterne vokser – er der meget løv ved jorden, eller sidder det lidt oppe. Tidspunktet hvor de kommer frem. Feks. går de heller ikke efter akelejer og løjtnantshjerte som både er tidlige og har et "højt" løv. Det kunne også tænkes at nogle planter indeholder aromatiske stoffer som de ikke kan lide.

Men det er bestemt værd at prøve at lægge mærke til om det er de hjemlige planter der har en fordel. Med hjemmehørende mener du dem som er en del af vores oprindelige flora, eller dem som vi efterhånden betragter som hjemmehørende? Her tænker jeg f.eks på skvalderkål som jo ikke oprindeligt stammer herfra, men som er allevegne, og som sneglene heller ikke spiser – desværre! så gjorde de da lidt gavn!

Mvh.

Birgitte

Hej Birgitte,

Jeg tænker primært på de planter der kan findes i den Danske Flora, og derfor, i det mindste, betragtes som hjemmehørende. Altså planter som, uanset oprindelse, kan findes forvildet i det danske lanskab i større mængder. F.eks. betragter jeg også kæmpebjørneklo som hjemmehørende, alene af den grund at den klarer sig uden menneskers indblanding (uheldigvis).

Hej

Undskyld jeg blander mig i dene debat, men er overskriften ikke lidt misvisende?

Hvilke planter spiser dræbersnegle?...med denne overskrift spørger man jo om hvilket planter som spiser/lever af dræbesnegle. Når man så læser indlægende finder man ud af, at der i virkeligheden menes, hvilket planter spiser af dræbersneglen.

Men det er vel endnu en eksempel på det gode danske sprog: et ord – mange betydninger.

Undskyld afbydelsen...

MD

Mig bekendt er dette et haveforum, ikke en grammatik lektion. I øvrigt – hvad med at bruge stavekontrollen.

Personligt forstod jeg godt hvad der mentes.

Til Michael.

Prøv at læse dit eget indlæg grundigt igennem.

Skal man slå med sten?

Mvh. Hans.

Hmmm... hvilke planter spiser af dræbersneglen!

Jeg tror da vist, at MD har misforstået ikke så lidt. Men vi var dog nogle stykker, der forstod, at det handlede om en registrering af de planter, som dræbersneglen elsker, at æde sig mæt i.

Jeg undskylder på forhånd, at jeg ikke helt har fattet det nye kommateringssystem!

Vh
HJ

Stauder:
margerit, lupin, staudesalvie, asters, floks, blomsten af akeleje
forårsløg:
påskeliljer, tulipaner, klokkeskilla
I køkkenhaven:
squash, salat, persille, ærter, jordbær, diverse kålarter
urtehaven:
anisisop, origano

Hos mig ædes jordskokker helt ned. Bæsterne åd også kejserkronerne, da de kom op tidligt i foråret- og det er ikke så godt, da løgene er lagt omkring frugttræerne for at holde mosegrisene på afstand af rødderne. Jeg kæmper en kamp med at holde sneglene fra et højbed med asparges. Sidste år undgik de tallerkensmækker, som jeg har i kanten.

Jeg har lavet sneglefælder af nedløbsrør med plastflaskehalse stukket ind i hver ende. Inde i røret lægger jeg en grydesvamp dyppet i øl. På en nat gik der 176 snegle i den ene fælde. Fordelen er, at de kan skylles ud med lidt koldt vand, så man kan redde de der ikke er den spanske skovsnegl. Jeg har også en del såkaldt kældersnegle (pantersnegl), som jeg værner om.

Hvilke planter spiser dræbersneglene.

Jeg har undret mig over mine Tagetes.

Der står kun grundstammen tilbage, alt både blade og blomst er ædt op, af hvem? dræbersneglen? af indlægene kunne det se ud til at det var den.Jeg har læst noget om hvidløgsekstrakt, nu har jeg pudret mine tagetes med hvidløgspulver, og så jeg venter spændt på at se om det virker

Jeg synes, at det er interessant, at Lars skriver persille, oregano, anisisop, påskeliljer, tulipaner og akeleje. Det skyldes, at jeg aldrig har set angreb på disse planter i min have. Er det netop iberiske skovsnegle, og er det massive angreb?

Jeg vil gerne have tegnet et nuanceret billede af hvilke planter, der angribes og i hvilket omfang. Jeg vil også gerne høre om hårdt angrebne områder, hvor f.eks. tagetes eller andre af sneglens favoritter ikke spises. Der kan også være specielle sorter, som ikke falder i dens smag.

På forhånd tak

Ole Holm

Her i Ribe er det hovedsageligt georginer de spiser. De når kun lige, at titte frem før de bliver spist. Næsten intet andet er spist. Har fundet sneglene på planterne, så jeg ved det er dem der spiser det.

Sneglene spiser kun de spæde skud på persille, oregano og anisisop og kronbladene (blomsterne) på akelejerne men ikke de grønne blade. Påskeliljer og tulipaner er de grønne blade efter afblomstring, når safterne går ned i løget igen.

Jeg oplever at det er bestemte geogineplanter de går efter. Nu har jeg eksempelvis plantet ca 15 stk. Heraf er de fleste nogle røde og orange som jeg har sået fra en frøpose for 2 år siden. Der iblandt er der enkelte som er gule og hvid/orange varianter. Jeg holder ikke styr på hvilke knolde, der er hvor. Alligevel tror jeg, at dømme på bladenes udseende, at de går uden om de røde og rent orange varianter.

Det er selvfølgelig ikke farverne, der afgør noget, men er der nogen, der har iagttaget noget lignende? Evt. kan nævne sorter som angribes og sorter som ikke angribes.

Hej Ole,
Da dræbersnegle stort set er altædende, var det måske lettere, hvis du lavede en liste over planter, de IKKE spiser :) Det eneste der ikke er blevet spist i min have har været mynte, oregano, rucola og tomat (dog tager de nogle gange de allernederste, gamle tomatblade – ret ligegyldigt).

Deres absolute livretter må være agurk, peber og kål (især Mizuna og Komatsuna). Jeg plejer at gemme mine dårligste peber- og agurkeplanter og stille dem frem som "offerplanter" for sneglene – så lader de i det mindste mine gode planter være så længe.

Da dræbersneglene var lidt for agrasive købte jeg Ferramol, det har jeg drysset rundt om blomsterne
og i min lille urtehave. Vi får nu lov til at få vores salat, jordbær m.m. for os selv.

Vi valgte, at bestille sneglenematoder på planteskolen, og vi gik frem efter Helge Petersens opskrift.

Den første aften var der dømt sneglefest i haven. Vi kunne simpelthen studere sneglene mens de åd sig igennem agurkestykkerne.

Der blev færre og færre snegle synlige, og efter 14 dage ser jeg ikke en snegl, men det kan jo gentages, hvis de sniger sig ind igen.

Efter 18 dage skulle de være væk.

Hilma Johansson

Hej Hilma. Vil du være rar at skrive om Helge Petersens opskrift. Har tidligere hørt den i radioen, men kan ikke huske det.

Vi har en kolonihave, men hvis naboen ikke kigger efter sneglene, så er det vel næsten "spildt"arbejde.

Men jeg er ikke interesseret i sneglene, så selvfølgelig vil jeg gøre en stor indsats for at bekæmpe dem.

Men hvad gør vi i ferien, det er straks lidt sværere, at få familen, som ikke er haveinteresseret til at gøre noget som helst.

Jeg har her til aften fundet en del dræbersnegle på kartoflerne. Georginer er vist en deres ynglingsspiser

Hej Inge

Jeg har fundet det på nettet -www.haveselskab.dk/gellerup/snegl.htm er den adr. der står på mit papir og overskriften er vist nok Den iberiske skovsnegl – der er Helge Petersens opskrift.

Det gode ved den er, at de døde snegle bliver spist af andre snegle, som bliver smittet, derved starter en cirkel jo.

Ja, jeg har talt med flere naboer, der gør en indsats, men vi har 7 naboer til haven, så de kan jo komme alle steder fra, men jeg er optimistisk.

Processen tager en uge – og det er vigtigt, at man lader sneglene ligge, hvis man opdager nogle (de skal jo ædes af deres artsfæller).

Du må vende tilbage, hvis du ikke finder opskriften, så skal jeg skrive den af til dig.

Venlig hilsen
Hilma

Hej Hilma. Du må gerne skrive opskriften af til mig. Jeg har været inde på den nævnte hjemmeside, men kan kun findet et enkelt indlæg, og det var ikke lige det jeg søgte. Men jeg er ikke medlem af haveselskabet.

Venlig hilsen Inge

Her er Helge Petersens opskrift:
Køb en portion sneglenematoder(bestilles på planteskolen og sendes direkte til dig)

Del portionen i 4 dele. Tag 3 agurker skær dem i små stykker(jeg synes det passer med en almindelig agurkeskive delt i 4).Drys den ene portion nematoder over agurkestykkerne, og vend det godt rundt. Nu lægges agurkerne ud i haven, hvor sneglene færdes.

Gentag processen med de sidste 3 portioner efter hhv 2,4 og 6 dage. De snegle der spiser agurkerne dør efter ca. 18 dage. De døde snegle bliver spist af andre snegle, som derved smittes og dør efter endnu 18 dage. En rigtig god cirkel.

Den beholder jeg blandede i, lod jeg ligge et bestemt sted i haven, med den sidste del af agurkerne i, så var det nemt at følge sneglene.

god arbejdslyst.

Hilma

Hej Hilma.

Tak for svaret. Nu har jeg lidt konkret at arbejde ud fra.

venlig hilsen inge

Inspireret af trådens overskriften, vil jeg gå i gang med at krydse kødædende planter, der lokker dræbersnegle til sig :-)

Hvis I ikke hører mere fra mig, er forsøget gået helt galt...

Det har været et sneglehelvede den sidste uges tid. I går var der ca. 25–30 snegle pr m2 i haven, dvs omkring 40000 snegle i haven. Vi er begyndt at skrive ned hvad de spiser og hvad de ikke spiser af stauder og grøntsager.

Vi har indset at vi ikke kan vinde slaget så vi må fjerne de stauder som bliver skamferet og plante nogle som de ikke rør. Og kun have grøntsager som ikke spises af sneglene.

Lars,

Har i prøvet med gift af en art? Jeg læse i en artikel af Karna Maj, at der findes to økologisk godkendte sneglegifte; Sneglestop® og Ferramol:

Læs her:

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/37.html

Med så mange dræbersnegle er der jo ingen muligheder for bekæmpelse uden gift, og jeg, som ellers ikke er fortaler for brug af gift, mener at du nok gør samfundet – ikke mindst dine naboer – en tjeneste hvis du sørger for at nedbringe bestanden inden det går helt over gevind – hvilket det tyder på det allerede er.

Rettelse:

Artiklen er af Henrik Ahlmann – Økologisk havebrugskonsulent – ikke af Karna Maj.

Naboen har lige så mange snegle – de har prøvet ferramol, har ænder og høns i haven – der er ingen effekt at spore overhovedet.

Jeg har de seneste par år kunne holde sneglebestanden nede ved næsten hver aften i sommerhalvåret at gå en runde i haven om aftenen og klippe mellem 500 og 1000 snegle over med saks, men nu er der bare for mange. I år er de ydermere et hav af snegle med hus – de spiser også planterne.

Der er vel også grænser for hvor mange snegle en and kan spise. :)

Hvor i Danmark hører du hjemme? Hvilket miljø er du beliggende i? Villahaver, parceller, landbohaver, åbne marker?

Ang. sneglegift, så har jeg hørt at salmiakspiritus skulle være forbudt,men det er nu et godt middel,salmiakspiritus i en sprayflaske, og så bare et pust, det er virkelig effektivt, hvad gør man ikke i en fortvivlet situation,bare naboerne ville gøre det samme så var det måske tåleligt

Jes:
landbohave ved stenløse.

Sneglene kommer fra nabogrunden, som er en byggegrund med højt græs/skvalderkål og tæt buskads.

Min nabo har 6 høns og 2 ænder på 2500 kvm, men de kan ikke hamle op med horderne af snegle.

konen og jeg samlede snegle i går – omkring 2 fyldte 10L spande på 1 time – det er sgu for ulækkert. Her i morges var haven fyldt med snegle igen.

Ruth:
Svider salmiakspiritus ikke planterne og græsset?

Lars:

Uh, jeg bliver helt bekymret. Vi har også en landbohave på Møn og er begyndt at se dræbersneglene. Vores have grænses på alle sider op af åbne marker med græs. Halvdelen er vores egne marker, men vi kan jo ikke samle ind på 2 ha jord. Bliver helt nervøs for hvordan der ser ud hos os om 2 år. :(

Man kunne jo håbe, at der kommer lidt forskning hvad angår dens fjender-for der må der være noget, der holder bestanden naturligt nede hvor den stammer fra.

Den Ibiriske skovsnegl er vist ikke et problem i Spanien, hvor de kloge mener, den er kommet fra. Det er åbenbart klimaet i DK, der gør, at de er i stand til at lægge 400 æg på en sæson, så er det jo klart, at det bliver til mange.

Jeg så i fjernsynet en fra Skov- og naturstyrelsen (tror jeg da), der udtalte, at sneglene var begyndt at parre sig med den sorte skovsnegl, og man var oprigtig bekymret for, hvad det kunne udvikle sig til i vores skove.

Svar til Lars

nej der sker intet med planterne, sneglene krummer sig sammen og får en underlig gullig farve og er døde
prøv det bare,jeg synes det er mere æstetisk
end andre metoder
hilsen Ruth

Faldt lige over overskriften: "Hvilke planter spiser dræbersnegle?" og grinede lidt.

Jeg vil da også gerne vide hvilke planter der spiser dræbersnegle;o)

Skal det være de kødædende?

Hej

Nå, der var nok lige en mere, som har misforstået overskriften.

Jeg var jo bange for, at jeg som den eneste skulle udstilles som værende dum i dette forum.

Pyha...

MD

Det er åbenbart forskelligt fra have til have, hvad de lever af de kære snegle. Hos os er det tagetes, rucola, magueritter, squash, græskar, en hel del stauder, sommerblomster osv. osv. Men jeg ville gerne vide inden jeg går igang med at tilså min have, om der er en liste over hvad de med garanti ikke spiser? hvis nogen kunne stå for en sådan liste ville det jo begynde at ligne noget man kunne bruge. Jeg vil f.eks. gerne have nogle ærteblomster i år – hvordan er erfaringerne her?

Synes næsten det er mere interesant hvilke planter der ikke er deres livret. Har desværre ikke selv forstand på at lave sådan en side, så hermed er opfordringen givet videre. Min erfaring fra sidste år er, at de gik uden om: primula, astilbe, iris, sankt hansurt,bregner, hasselurt,husløg,agaver, fuchsia. Tildels: canna, cala, daglilje, høstfloks,høstanemone

Jeg har bemærket at snegle ikke kan lide at kravle i grus. Hvis nu man anlage et grusbælte langs med skellet i ca. ½ meters bredde, kunne det måske holde dræbersneglene væk. For at gruset ikke skal skylle ned i jorden kan der lægges plastic under. Har du set snegle kravle i grus?

Vedr. overskriften. Hvis der var skrevet "Hvilke planter spises af dræbersneglen " var ingen i tvivl om meningen. Det danske sprog er dejligt.

Hej?

Hmmmm...vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad forfatteren's overskriften dækker over. Som skrevet står, er det ikke sikkert at dit forslag er rigtig. Det kan jo ligeså godt være man vil vide, hvilket planter der spiser dræbersnegle.

Vi ved det ikke, vi kan kun gisne, formode og antage...vi ved det ikke.

Men den danske sprog, er en dejlig en.

MD

Hej.Jeg kan blive så sur over "alt det brokkeri", hvis man ikke lige får formuleret sig/stavet korrekt. DET ER IKKE SPROGHJØRNET, men et forum ang. haven. Vi kan alle komme til at skrive forkert, især hvis det er gået lidt stærkt.

Du har rigtig ret Inge, men lad dig ikke gå på af det. Det er forøvrigt kun bekræftende at der er nogle som leder med "lys og lygte" efter os andre der dommere end dem selv, hvilket er beskrivende. håp

Hej håp

Dum er med "u", ikke o.

Nej og håb er med b. Men er det ikke ligegyldigt i denne sammenhæng. Det drejer sig om at udveksle erfaringer, og selv om man er svag i stavning, skal det vel ikke afholde en fra at komme med sine erfaringer. Alt andet skriveri er tåbeligt på en haveside! Lad os få noget op at stå omkring hvad vi kan plante i vores haver, som dræbersnegle ikke kan lide, så vi kan slippe af med dem. Og andre gode råd ivørigt.

Hej

Jeg har mange snegle. Der er planter i min have, som de aldrig har rørt.

Jeg har aldrig oplevet at de har spist af følgende planter:

Fyr / grantræ
Egetræ
Birketræ
stikkelsbærbusken
Rosenplanterne
Græsplænen

Jeg har ingen dræbersnegle, hvilke planter skal jeg anskaffe for at se, hvordan SNEGLENE ser ud?

De fejle jeg er belemmert med ser jeg allerførst hos andre mennesker. Dén fald "?" for -?

Og Annette, jeg hedder stadig Hans Åge Pedersen = HÅP. Undskyld. håp

Vi har nye men gode erfaringer med stenmel. Sneglene kravler simpelthen tilbage i en lille bue, når de kommer til det bælte, som vi har lagt rundt om højbedene, hvor vi for første gang i mange år kan dyrke salat!

Problemet er nu bare, at græs tilsyneladende kan spire i stenmel, der ikke er så vedligeholdelsesfrit, som lovet i TV programmet Hokus Krokus.

Hej Gitte

Hvor køber du stenmel henne? og hvad koster det? Almindelig kalk kan også benytte og sikkert også tørrede hvidløg. Snegle hader hvidløg

Hejsa Søren... jeg tror at kalken hurtigt vil regne ned i jorden. Jeg har obsaveret at d. sneglen ikke kravler over et område med alm.grus, det er billigere end stenmel.

Jeg har et stykke af min have der er meget fugtig. Her har jeg eksperimenteret med forskelige stauder for at finde nogen der ikke blev spist af sneglene.

Ridderspore, primula,hestemynte har de spist.

Jacobstige, studenternelliker, floks og storkenæb har overlevet. Rødderne på storkenæb lugter megt grimt, det kan værer derfor.

Jeg ved godt at det er en gammel debat ;o) men jeg fandt dette på nettet;

Snegle-resistente stauder
Ingen staude er vel 100 % snegle-sikker, men planter der indeholder giftstoffer eller har hårede eller sukkulente blade går som regel fri. Herunder er en liste over stauder, der næsten altid går fri af snegleangreb.

Ajuga, læbeløs, Aconitum, venusvogn, Alchemilla, løvefod, Aquilegia, akeleje, Anaphalis, perlekurv, Anemona, (høst)anemone, Artemesia, ambra, malurt, Campanula, klokkeblomst, Dianthus, nellike, Digitalis, fingerbøl, Echinacea, purpursolhat, Echinops, kugletidsel, Eurphorbia, vortemælk, Geranium, storkenæb, Geum, nellikerod, Hedera, vedbend, Hemerocallis, daglilje, Heuchera, alunrod, Iberis, snepude, Iris, iris, Lamium, guldnælde, Lavandula, lavendel, Leucanthemum, margerit, Lysimachia, fredløs, Nepeta, katteurt, Paeonia, pæon, Phlox, floks, Polygonatum, storkonval, Pulmonaria, lungeurt, Saxifraga, stenbræk, Salvia, salvie, Santolina, cypresurt, Scabiosa, skabiose, Sedum, stenurt, Valerian, læge-baldrian, Veronica, ærenpris, Vinca, vintergrøn.

Desuden enkelte hosta (!) f.eks. Hosta tokudama, H. sieboldiana og ‘Sum and Substance‘