Forum

Hvad fejler vores æbletræ?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anders, 12. april 2007 kl. 12.24

Hej alle.

Vi har et ca 7 år gammelt æbletræ i vores have, det stod der da vi købte huset for 4 år siden, derfor den unøjagtige alder. Sorten er James Greve og det har altid haft nogle "sår" som i kan se på vedhæftede billede. Det giver masser af gode æbler, men nu vil vi gerne plante flere frugttræer og er nervøse for om det er noget smitter og om vi skal fælde det gamle før vi planter de nye... i tilfælde af at vi bliver nødt til at fælde det, kan vi så plante et nyt samme sted?

Billeder haves af sårene...

På forhånd tak for hjælpen

Fam. Jakobsen

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 12. april 2007 kl. 19.19

Hej Anders
Du har efter al sandsynlighed et træ med frugttræskræft, som er særdeles smitsomt og derfor skal du gøre noget, før du plantet nyt.

James Grieve er særdeles modtagelig for kræft, og ekstremt hvis den står på sandet jord, dette forstærkes af en svag grundstamme.

Derfor kan jeg med stor sandsynlighed sige at du har et sygt træ, der bør skrottes.

Prøv at se eksempler på forksellige sygdomme på Pometets hjemmeside:
www.pometet.kvl.dk/Aeblehistorier/Aeblesygdomme.htm
Her er både billeder og beskrivelser.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders, 13. april 2007 kl. 8.05

Tak for hurtigt svar :o)

Kan vi plante hvor det gamle stod? Det er faktisk en super placering og vi har lige plantet omkring det med nye æbletræer (skal de behandles nu for at undgå smitte?), og vil gerne have et pæretræ på stedet. Er der noget i vejen for det? Iflg. dit link kan man behandle med sprøjtning efter høst, hvilket middel mener du er bedst?

MVH Anders

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. april 2007 kl. 15.00

Hej Anders
Du kan kun plante æble, pære, roser, røn og tjørn efter hinanden, hvis du skifter en ordentlig mængde jord – gerne så meget som rødderne har haft fat i.

Alternativ er misvækst – da disse træer i rosenfamilien forpester jorden for deres "egne" for at undgå at blive kvalt af eget frøafkom, men det betyder også at der ikke kan plantes noget af samme familie igen – og det gælder ligeså længe, nogen kan huske fremad.

Sprøjtemidler – nej tak – det der dur, kræver stort sprøjtecertifikat – og stort set alt andet er nærmest virkningsløst. I stedet er det med at give træerne så gode livsbetingelser som muligt og dermed undgå at de bliver syge.

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 13. april 2007 kl. 21.21

Det ærger mig ustandseligt jeg ikke mere kan huske hvor langt ud rødder fra træer vokser i forholde til dets højde. Min nabo havde en hængebirk, hvis rødder rendte helt vildt rundt overalt i min have – og drak sig hønefuld af al min vandkandevæde. Jeg KAN bare ikke huske forholdet. Tit kan jeg ikke engang huske hvofor jeg er dement. håp

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else Therkildsen, 24. maj 2007 kl. 14.41

Jeg har et æbletræ, espalier, sorten kan jeg ikke huske, men i mange af bladene er der, "spindelvæv", med en del larver i, det er meget ulækkert da det er helt fedtet, hvad er det? og hvordan kommer man det til livs,
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Else

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 24. maj 2007 kl. 16.39

Hej Else
Du kan ikke få noget, der virker, så på med handsken – af gummi – eller vask fingre bagefter og knus larverne, så er den ikke længere og de gør ikke mere skade. Du klemmer bare til det knaser. Hvis du ikke gør noget, vil du sandsynligvis få dem opformeret og der vil komme mange flere næste år.

www.de-gamle-sorter.dk

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Ørgaard, 1. juni 2008 kl. 20.45

Ang. fedtet spindelvæv som indeholder laver og som sidder på blade på æbletræ.

Findes der en "gift" eller nyttedyr mod disse. Mine frugt træer er ulækre og ædt op

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 1. juni 2008 kl. 21.51

Til Hanne... se svaret i afsnit 6 herover af Boi Jensen. Det er et større arbejde, har selv prøvet. Da jeg var færdig plantede jeg hvidløg rundt om stammen på træet,og har ikke haft utøj siden. Om det så lige var pga. hvidløgene vides ikke.

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Øther, Fanø, 13. april 2009 kl. 13.50

Æbletræ Aroma på kraftig grundstamme, vokser på sandjord som kan være tør. Træet er plantet for 10 år siden, er godt 3 m højt og stammen er 11 cm. i diameter. Det bærer godt.

Problem: Flere af grenene har mistet barken hele vejen rundt i 5 cm. længde. Man kunne tro, at det var et dyr som havde gnavet barken bort. Læsionen er tør og man ser barkens fibre som kokostrævler. Planteskolen sagde, at det så ikke ud som frugtræskræft. Hvad kan det være?

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. april 2009 kl. 19.02

Hej Anders
Du skal ikke være helt sikker på at det ikke er frugttræskræft. Er det ramte område helt mørkt og flosset i kanten, tror jeg det er kræft og så skal det skæres væk og værktøjet rengøres før du skærer i andet, der kan få samme sygdom.

Jeg kan p.t. ikke åbne Pometets hjemmeside, for her var en glimrende beskrivelse af kræften.

Prøv at søge på frugttræskræft – evt. på denne hjemmeside for at få yderligere information.

Hvis træet har det på stammen, kan det være det har kort levetid. Kræften påvirker nærmest kun i positiv retning. Men det smitter voldsomt, derfor bør det ikke accepteres, hvis du eller andre i nærheden har æble og pæretræer.

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Øther, Fanø, 13. april 2009 kl. 21.23

Tak for et godt svar på spørgsmål om sygdom i barken på Aroma æbletræ. Hvis træet er sygt, kan det være forklaring på at det vokser på en anden måde end mit Guldborg æbletræ. Aromatræets grene er kraftige og stritter i mange retninger, ligner mest en rødtjørns måde at vokse på.

Nu vil jeg skære alt mistænkeligt bort og håbe det bedste.

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 13. april 2009 kl. 21.34

Vækstformen på Aroma og Guldborg er vidt forskellig. Det har intet med evt. sygdom i træet at gøre at væksten er forskellig. Hvis du går en tur mellem de ca. 250 sorter af æbler, som vi har stående på Blomstergården vil du se at næsten ikke 2 sorter vokser ens. Hvis du går ind på www.gamlefrugtsorter.dk finder du beskrivelser af mange træers naturlige vækstform.

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grethe Hvass Nielsen, 2. maj 2009 kl. 18.13

Hej

Jeg har et espalier æbletræ, der får noget hvidligt på nogle af bladene, det virker lidt melagtigt, hvad kan det være og kan der gøres noget ved det.

Med venlig hilsen
Grethe Hvass Nielsen, Lyngholmsvej 52, 9200 Aalborg SV

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 3. maj 2009 kl. 9.08

Hej Grethe
Sandsynligvis er det veldug, og det er vigtigt at få noget gjort ved det. Hvis det er få grene og specielt ude i spidserne, klippes det væk. Sprøjtning med sprøjtesvovl har også virkning på det – og midlet er er surt gødningsmiddel, der er tilladt i økologiske plantninger.

Meldud opstår ofte i varmt, tørt vejr og visse sorter er mere modtagelige end andre.

www.de-gamle-sorter.dk

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 3. maj 2009 kl. 10.40

Prøv dette link, hvor sygdomme på æbler er beskrevet www.agri.life.ku.dk/Pometet/sygdomme/Sygdomme_i_kernefrugt.aspx

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Hansen, 19. maj 2009 kl. 16.17

Hej!

Vi har et ananas æbeltræ, op af stammen er der kommet en farve som ligner rust 1 til 1½ m. op af stammen.

Hvad kan det eventuelt være og hvad kan vi gøre ved det?

Med venlig hilsen
Martin

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Ørgaard, 20. maj 2009 kl. 10.01

Undersiden af bladene på mit kirsebærtræ er fyldt med små sorte dyr eller ekskrementer.

Har nogen oplevet noget lignenede og hvad er det?

Findes der et middel mod dette. Bladene bliver krøllede og visner.

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tove Volmer, 7. juli 2009 kl. 8.56

Vi er ved at fortvivle. I vores have har vi et KÆMPESTORT fillipa træ det bærer de mest pragtfulde æbler og er virkelig havens pryd. Det er over 7m højt og meget bredt og meget smukt i formen, men de sidste par år er masse af de små stritgrene visnet, der er blade og enkelte små frugter på.er det tørke og blæst der gør det? Det er jo umuligt at klippe de grene af på så stort et træ og vi har ikke vand til at vande det, det ser jo grimt ud, der er også frugter på iår som der har været alle år. Ville godtnok gerne have en forklaring.

Vi har boet på vores gård i 40 år da vi kom var det stort, så det er jo gammelt.

Håber på en mail. Venlig hilsen Tove Volmer

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 7. juli 2009 kl. 21.50

Hej Tove.

Jeg syntes at du skal stille dit spørgsmål til – Spørg eksperterne – i den øverste linie her på siden. Der kan være mange årsager til grendød på dit store træ, men det ved Boi Jensen en hel masse om.

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 8. juli 2009 kl. 8.05

Hej Tove og Mogens
Afhængig af hvor du bor, kan det godt være tørken, der har været slem i visse egne i år – og det er ikke specielt sandsynligt at det er frugttræskræft med den beskrivelse, du anfører. Et træ, der skal bære mange frugter må ikke tørre ud ved rødderne, så vil du undgå at se tilsvarende igen, bør du ofre noget vand, og vi taler om mange liter – måske kubikmetre – med vanding hver uge eller 10. dag. Det dur ikke at jorden er knastør 2 meter ned, som den har været her hos os på den sandede jord i år. Og slet ikke hvis træet skal bære masser af frugt.

www.de-gamle-sorter.dk

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 8. juli 2009 kl. 8.17

Hej Tove og Mogens
Der er sandsynligvis tale om svampesygdommen grå Monilla, der angriber på åben blomst og derefter får blomsten og stilken den sidder på til at visne og dø. Som regel går nye skud, der sidder yderligere på grenen også ud. Jeg har i år fået flere henvendelser om netop Filippa, som er angrebet. Svampen angriber normalt kirsebær, men ses også i æbler af og til.

Igennem flere år har jeg haft angreb på Ingrid Marie og James Grieve, men opgav efterhånden at få alle de visne skud klippet af og i år ser det ud til at angrebet er ved at gå i sig selv på disse 2 træer, medens den gamle Filippa et andet sted i haven i år er voldsomt angrebet, men da den er ca. 6 m høj må den leve med sygdommen.

Der ka også være tale om svampen gloesporium, men her er jeg mere tvivlende. Se www.bayercropscience.dk/dk/vaerktojer/frugtavl/sygdomsn-gle/monilia-gra.html og www.bayercropscience.dk/dk/vaerktojer/frugtavl/sygdomsn-gle/gloeosporium.html

www.gamlefrugtsorter.dk

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 8. juli 2009 kl. 10.03

Hej Tove

Dette er en iagttagelse – ingen vejledning ;-)

Et over 50 år gammelt japansk kirsebærtræ og et nogenlunde lige så gammelt æbletræ (Laxton Superb) viste i flere sæsoner de samme tegn som dit Fillippa. Begge står i græsplæne og har ikke fået nogen form for tilskudsnæring i mere end 10 år.

Jordbunden er lerholdig muld.

Begge træer er gennem årene formet, så det kan lade sig gøre at nå topskud fra en lille trappestige i kombination med en teleskopstang med beskærersaks på.

Jeg har i tre år i træk i juni og juli skåret de visne skudspidser væk og pakket dem til genbrugspladsens store varmkomposterings-anlæg.

Herudover sommerbeskærer jeg æbletræet og fjerner små / beskadigede frugter, så der er ca 10 cm mellem hvert æble, der får lov at modne.

Jeg har omhyggeligt gennem efterårene samlet alle nedfaldsfrugter – og fjernet de indtørrede frugter, som sad tilbage i æbletræet.

Med to års mellemrum har begge træer i marts fået et 1,5–2 cm lag af velomsat kompost udlagt på græsset under træet i kronens diameter. Hen over dette lag dryssede jeg tangmel i en mængde som var det kanel på risengrøden – ca 100 gram pr træ.

Begge træer trives nu og har yderst få visne skudspidser denne sæson :-)

Med venlig hilsen fra
Lone

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annelise Harrsen, 27. maj 2015 kl. 12.11

Hej.
Jeg har et Filippaæbletræ,der er 4 år gammelt.
Sidste år havde det en del æbler, men iår var der 4 blomster i en klase.
Nu er der kommet lus, der får bladene til at krølle sammen.
De er mørkegrå og der er også små bitte lyse "dimser" imellem.
Skal jeg pille de krøllede blade af?

Med venlig hilsen
Annelise

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 27. maj 2015 kl. 16.33

Hej Annelise
Jeg synes insektsæbe har en god virkning på lus forudsat at du rammer dem. Dvs. omhyggeligt sprøjter de angrebne blade nedefra. Bladene vil ofte komme sig.

Nyt svar til emnet »Hvad fejler vores æbletræ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvad fejler vores æbletræ?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider