Skrevet af: Trine, 25. september 2006 kl. 10.28
Vi overtog sidste år et stort hus, i haven står der bla. et pæretræ, omkring 3 meter højt. Den gamle ejer fortalte at det sjældent gav frugt, og sidste år kunne vi da også kun høste 45 små, men yderst velsmagende pærer. Så her i foråret stod det i fuldt flor dækket af hvide blomster, og der kom en milliard små fine pærer på det vi glædede os indtil det efter 2 uger havde smidt samtlige pærer, og ikke en er tilbage i år. Nu overvejer vi så om vi bare skal fælde træet giver det mon nogensinde frugt? Bladene er stærkt angrebne af pæregitterrust, men så vidt jeg har kunne læse mig frem til skulle det ikke have betydning for frugten. Har gennemsøgt haven for enebær, der er ikke nogen... Havde tænkt på om der skulle stå et andet pæretræ til bestøvning, men der kom jo små pærer på, så det kan vel heller ikke være det? Er der nogen der har en ide til hvad det kunne være? På forhånd tak, mvh Trine.
Skrevet af: -Kennet-, 25. september 2006 kl. 18.26
Hej Trine...
Jo netop... Dit pæretræ smider de små pærer, fordi det ikke er blevet bestøvet...
Køb et pæretræ til!
Skrevet af: Hans Åge, 25. september 2006 kl. 20.26
Gad vide om det er korrekt Kennet!
Er blomsterne bestøvet kommer der nok frugt. Kender du osse den med bierne og blomsterne så harmonere din teori ikke særlig godt med det. Jeg havde i år ca. 200, udviklede pære på mit Conferance træ men alle faldt af på nær tre. Hvorfor? håp
Skrevet af: Boi Jensen, 25. september 2006 kl. 22.43
Hej i pæreafdelingen.
Det er manglende bestøvning, der får pærerne til at falde af efter kort tid. De fleste problemer med pærer består i at få ordentligt bestøvet, det er der flere årsager til.
Mange pærer dur ikke som bestøvere, Grev Moltke, Gråpære er de mest kendte de er simpelthen sterile. Bierne søger ikke gerne pæretræernes blomster og årsagen må være at der ikke er særlig meget "mad" i dem. Desuden er der ikke nær så mange pæretræer plantet rundt omkring, når f.eks. sammenlignes med æbletræer, hvor der ikke er nævneværdige problemer, men her er der også "mad" i blomsterne til bier.
En af løsningerne er plantning af "gode bestøversorter" Conference er en af de bedste, idet den kan bestøve alle andre sorter bortset fra den selv. En anden er at bruge metoden med at få en blomstrende gren, sætte den i en flaske med vand i ens træ, der ønskes bestøvet.
En tredie er selv at stå for bestøvningen, ved at bruge et par blomster hvor kronbladene rives af og der duppes med resten af den afrevne blomst i en blomst i hver klase i eget træ igen forudsættes at du kender din sort og eller er sikker på, det ikke er en Conference og har muligheden for at få fat i en blomst fra en Conference eller anden bestøversort.
Boi Jensen
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Trine, 26. september 2006 kl. 8.46
Hej alle, og tusind tak for de hurtige svar!
Var lige inde på www.de-gamle-sorter.dk og se billederne af pærene, tror måske godt det kunne ske at være Clara Frijs, de var i hvertfald gule dem vi spiste.
Hvis vi nu køber et pæretræ mere, feks Conference, hvor langt væk skal det så stå? Ved siden af det andet, eller må det godt stå feks 30 meter væk? Tæt på står der 4 æbletræer... Igen tak!
Mvh Trine
Mvh Trine
Skrevet af: -Kennet-, 26. september 2006 kl. 12.38
Hej Hans Åge...
Tja, måske har jeg ikke udtrykt mig helt klart, ihvertfald er vi alle vel enige at ingen eller dårlig bestøvning er lig med at pærerne falder af, tidligt i udviklingen?
Skrevet af: Sanne Holm Larsen, 26. september 2006 kl. 17.33
Hvis man nu ikke ved hvilken sort det drejer sig om,hvad så?Vi ved kun at det er grønne pærer.
Håber nogen kan hjælpe.
Det vi har er meget lille og mistrives tydeligvis hvor det står.Er der noget vi særligt skal være opmærksom på når vi flytter det?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Pæretræ uden pærer