Skrevet af: Linda Traumer, 2. maj 2006 kl. 16.53
Hvordan bekæmper man lus på liljer og spanske marguritter. De er en plage hvert år og ødelægger helt udseendet i min lille have.
Skrevet af: Hans Åge, 2. maj 2006 kl. 22.21
Vær helt sikker på at lus ikke bryder sig om Tagetes. I dag, da "radio"- havedoktoren skulle udpensle forskelligt om, hvorfor at mange planter bliver "helbredt" med Tagetes, siger han flere gange; at ingen ved det. Det var andet end duft han berørte.
Havedoktoren er selvfølgeligt også nysgerrig på at kende effekten og han er nok ikke "hvem som helst".
Tagetes dufter/lugter ikke, som f.ex. Tropaleum/tallerkensmækkere, som vi endda kommer i salatskålen.
Det er da møg spændende.
Jeg har konstateret at lus ikke bryder sig om at være i nærheden af Tagetes, så jeg, og dem selv (de skal jo leve videre), sår vi helt villt ud over min have. De kan nok ikke blive et ukrudt, da de ingen rodudløbere har og omgående dør når de hives op af jorden.
Forøvrigt da jeg købte peberplanter til drivhuset, hos gartneren, og beklagede mig over, at der somme tider kom lus i dem sagde hun; Det kommer der altid. Men der gjorde der bare ikke. Ved en tilfældighed groede der Tagetes i drivhuset – og det blev fuldstændig uden lus! Vi har ikke set lus siden.
Så prøv det Linda, og oplys gerne, om de't løser dine traumer. Undskyld. Det er desuden et kønt og spændende navn – og du inspirere selv. håp
Skrevet af: Karna Maj, 3. maj 2006 kl. 14.51
Man kan roligt så og plante masser af tagetes i haven. Frøene overlever ikke vinteren, så de selvsår ikke. Jeg har i hvert fald endnu ikke oplevet det.
Virkningen med tagetes er ikke kun lugten. Mange nyttedyr, ikke mindst svirrefluer, tiltrækkes af insektblomster som tagetes, og så vil de logisk nok lægge æg på de planter i nærheden, hvor der er lus, som afkommet kan blive store af at æde.
Du kan læse mere om at plante blomster, som tiltrækker nyttedyr her:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/328.html
Nogle tagetesarter bruges også mod nematoder og jordtræthed. Læs her:
www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/sommerblomster/245.html
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Bekæmpelse