Skrevet af: Kajsa Roose, 18. april 2006 kl. 13.31
Vi har tre små myretuer og en enorm myretue på 16m2! De generer både den almindelige brugen af haven og barfodede børn om sommeren.
Hvordan kommer vi myrerne til livs, så haven bliver voes og ikke deres?
Tak.
Skrevet af: Hans Åge, 18. april 2006 kl. 23.46
Hej Kajsa
– det gør du med en ligedel blanding af flormelis og kartoffelmel (kan ses på www.husgeraad.dk) som myrerne fuldstændig forspiser sig i og vel nok får total mæthedsfornemmelse af, tager det med hjem og hele familien flygter til de evige jagtmarker, hvor de oplever en tryg og velnæret sikker endeligt. håp
NB. Du skal nok ikke lige drysse det inde i sandkassen, men myrerne har jo ry for at være flittige, så mon ikke du har fornemmelse til forholdene? håp
Skrevet af: Helle Janns, 19. april 2006 kl. 17.40
Hej. hvad hvis man har skovmyrer inde i huset hvordan bekæmper man dem. vi har mange inde. vi bor i et gammelt hus, vi har hund så hvis nogen kender et råd der ikke er giftigt for vores hund vil det være godt. vi er allerede godt trætte af myrer nu.
med venlig hilsen helle
Skrevet af: Karna Maj, 20. april 2006 kl. 16.20
Kære Hans Åge
Jeg har forsøgt at meddele dig nedenstående i en mail sendt til dig direkte, men den mailadresse, som du opgiver, eksisterer ikke. Derfor får du nu beskeden i offentlig rum:
Jeg har slettet dine to seneste indlæg i forum omkring myrer. De tilførte ikke debatten noget nyt – det her er en faglig debat mellem haveejere.
Vil du ikke godt prøve at overveje, om det du skriver er noget, andre kan have glæde af at læse, i stedet for at vi bliver irriteret over at dine oftest bare personlige kommentarer.
Du bruger min tid som redaktør – den kan bruges meget mere konstruktiv til at skabe nyt og spændende indhold her på Havenyt.dk.
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør
Skrevet af: Kajsa Roose, 21. april 2006 kl. 0.06
Kære Karna Maj
Vil det sige at rådene om flormelis og kartoffelmel ikke er brugbare for mig i min myrebekæmpelse?
Mange hilsner
Kajsa
Skrevet af: Karna Maj, 21. april 2006 kl. 0.11
Kære Kajsa
Jeg har ikke slettet rådene med flormelis og kartoffelmel, da jeg ingen erfaring har med det, og heller ikke har hørt om dem før. De fik lov til at stå, da de jo ikke skader miljøet.
Jeg vil foreslå dig at læse dette svar om myrer, som er skrevet af vores ekspert Sten Porse:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/296.html
Det er altid en god ide først at prøve at søge på det emne, du har brug for viden om. Oftest er der en artikel eller et svar fra en ekspert om emnet.
Skrevet af: Hans Åge, 23. april 2006 kl. 21.59
Kære Karna Maj.
Du må da vide at både bagepulver og kartoffelmel anvendes til fortyggelse/hævning.
Netop dét der forstopper tarmfunktionen, og vi stadig risikere at dø af.
Forøvrigt har jeg heller ingen erfaring med disse produkter. Mine problemer har jeg ordnet på anden vis, som du ved. Men dette her "andet" er da en spændende og naturlig måde at operer på økologisk – indtil der kommer andre boller på suppen. Men hvori består den egentlige forskel? håp
Skrevet af: Kajsa Roose, 14. maj 2006 kl. 21.37
Hej myreinteresserede
Min kamp mod myrerne med blandingen af lige dele flormelis og kartoffelmel evt. iblandet bagepulver viste sig effektivt nok: myrerne åd og døde. Problemet er blot at der i min have forefindes et urimeligt stort antal myrer til at anvende denne bekæmpelsesform!
Vi er tyet til andre metoder der heller ikke er skadelige for miljøet: Jeg har gravet myretuer op i traileren, hvorefter vi er kørt ca 100 m væk til en brakmark, hvor jeg så har strøet flere trailerlæs af over et stort område.
Min mand har hørt at myrer skal kunne lugte deres dronningens duft. Vi satser på at de kom langt nok væk!
Derefter har vi lavet bål ca. 4–5 gange i hver tue. De er rimeligt seje sådan nogle myrer for der skal altså mange bål til at fjerne dem helt. Nu er vi dog nede på en myrerbestand jeg vurderer det vil være overskueligt snart kun at bekæmpe med flormelis, kartoffelmel og bagepulver!
Kampen er ikke slut endnu...
Skrevet af: Karna Maj, 15. maj 2006 kl. 10.33
Løsningen med flormelis og kartoffelmel og bagepulver lyder dejlig ugiftig. Vi mennesker spiser jo blandingen med stor velbehag i diverse fødemidler.
Men det er antagelig ikke kun myrerne, der æder blandingen i jeres haver, men også alle andre af de små kriblekrabledyr. Og det kan forrykke den naturlige balance i insektverdenen, og dermed skabe ubalancer. Det kan give problemer andre steder i fødekæderne, så der måske pludselig ikke er den sædvanlige hær af nyttedyr til at æde skadedyr.
Blandingen er i virkeligheden ulovlig at bruge, da den ikke er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelsesformål. Og dermed heller ikke vurderet i forhold til evt. skadevirkninger på miljøet som sådan. Jeg vil derfor kraftigt fraråde at bruge den.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Skrevet af: Kajsa Roose, 15. maj 2006 kl. 21.13
Hej Karna Maj
Hvad er så det bekæmpelsesmiddel du vil anbefale mig i den sidste fase af kampen?
Meningen er jo ikke at myrerne blot skal fordrives til nabohaven.
Skrevet af: Rasmus K, 24. september 2012 kl. 9.54
Hej du kan eventuelt sprede appelsin skral, og agurk rundt i din have da myrer ikke kan fordrage dette og derefter vil undgå at komme nær det!
Jeg vil derudover foreslå at du inden næste sommer tager over til et træ, og sætter et åben glas marmelade op i! - Hvorfor?
Dette vil myrene hellere end gerne bruge en sommer på, så derfor kommer de ikke nær dit hus da de vil benytte sig af din gæstfrihed med det marmelade glas.
En god' dræber til en myretue kunne eventuelt være eddikke blandet med vand, 50/50. Bare hæld det ned i myretuen. Dette slår aldrig fejl.
Eventuelt kunne du bruge kogende vand der ødelægger deres "kongerige", og dræber alt of alle på vejen.
Held og lykke med myrene, og også i fremtiden!
Til at slå myrer ihjel har jeg altid allieret mig med denne side,
så den står også som min kilde: myrebekaempelse-hjaelp.dk/myrebekaempelse
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 6. juni 2013 kl. 18.37
Nu er ting til bekæmpelse ikke nødvendigvis forbudt, selv om de ikke står i listen over "godkendte bekæmpelsesmidler". Jeg har læst den, og det var uhyggeligt! Men ikke godkendte som sammenfoldet avis mod fluer eller en træskohæl mod myrer er vel kommet for at blive!
Selv har jeg et lille depot af borax, som jeg blander op med ti gange så meget sukker, opløser i kogende vand og stiller i små skåle. Jeg bekæmper ikke nogen, men myrerne kommer og stjæler fra mig det som jeg egentlig skulle bruge for at mine knoldselleri ikke skal vantrives. Her er borforbindelser jo lige sagen, selv i en økologisk have, og det koster en formue at give bortilskud med basaltmel eller tang fra Bretagne.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Skovmyrer i haven