Forum

Ørentviste og larver

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Drude Eriksson, 28. august 2005 kl. 17.04

For første gang i mange år har jeg plagsomme "gæster" i mine krukker på terrasen.

1: Ørentviste æder kronbladene på nogle af blomsterne, bl.a. Klematis, Dahlia og andre. – Hvad kan jeg gøre?

2: To forskellige larver æder løs i mine flotte pelargonier.De æder både af bladene og af knopper og blomster.Den ene er lys/klar grøn og den anden er mørk/brunlig med grøn underside. – Hvem er de, hvad bliver de til, og hvad kan jeg gøre?

Venlig hilsen
Drude Eriksson

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jane Mortensen, 1. oktober 2005 kl. 19.38

Vi har lige idag haft besøg og kom til at tale om ørentviste. Der blev luftet en for mig helt ny teori, nemlig den at ørentviste bider/niver og går i ørerne på mennesker. Vil i ikke lige fortælle mig om realiteterne vedr. ørentviste.

Med venlig hilsen Jane

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Frey, 10. april 2006 kl. 10.57

At ørentviste skulle gå i ørerne på mennesker har overhovedet intet på sig.

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 11. juli 2006 kl. 15.58

Kan så lige supplere at jeg to gange har haft ørentviste i ørene, så lidt må der være om "historien". kan så også lige fortælle at det absolut ikke er rart...

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke, 18. juli 2006 kl. 7.23

En urtepotte fyldt med hø/halm vendt på hovedet. Ørentvisten søger ly der om dagen. Tøm dagligt fælden inden de kravler ud om aftenen.

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jannik Hansen, 21. juli 2006 kl. 8.23

Hvad er årsagen at vi har utroligt mange ørentviste i år. De kommer ind alle steder i huset.

Har det noget med klimaet at gøre eller er der bare ørentviste år...?

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leif Hansen, 22. juli 2007 kl. 10.58

Ørentviste i massevis, er der nogen der har et godt råd evt. gift jeg vil meget gerne vide hvordan man udrydder dem.

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ellen Bernsted, 16. september 2007 kl. 21.28

Der er levende ørentviste i vore nedfaldsæbler-de vælter ud fra det rådne kærnehus når jeg skærer æblerne over. Tilsyneladende er der ikke noget hul. Hvad er forklaringen?

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: G. Jensen, 18. oktober 2007 kl. 22.12

Jeg har rigtig mange brune 3–4 cm lange larver på min terresse – kan det mon være ørentvistelarver? Har de sidste par år prøvet at udrydde med en ukrudtsbrænder men problemet fortsætter. Har nogen effekltive og gode råd til hvordan larverne udryddes?

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Holmegaard, 2. april 2008 kl. 19.41

Hej ja jeg vil også gerne have et godt råd om hvordan man kommer af med de små bæster, vi bor i et gammelt bindingsværkhus, og her vremler det med dem over alt mildt sagt, og det er efter hånden en stor plage, har nogen ikke et hurtigt godt råd, det kan vel ikke være rigtigt at man er nød til at "rutte" hytten af for at slippe for dem ;0)

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 8. april 2008 kl. 12.14

En ørentvist i øret!

Ørentviste har fra gamle dage fået skyld for, at de om natten kravler ind i sovende folks ører, og sågar æder af den indre hjerne. Dette er selvfølgelig noget sludder, og ikke sandt.

Her lidt gammel poesi om "problemet".

Du lumpen Øren-Tvist! kan Du mit Øre skade,
Da skal Du strax dit Liv foruden Skaansel lade;
At Du skal aldrig faa til sligt af mig Forlov,
Thi jeg mit Øre har til andre Ting behov.

Albert Thura. Fra skov og mark, 1915

At ørentvisten så alligevel godt kan forvilde sig ind i et øre er jo ikke så mærkeligt taget i betragtning at den er et udpræget natdyr og gerne skjuler sig et lunt og trygt sted når dagslyset bryder frem.

lidt rådgivning i at holde ørentviste væk fra de indendørs gemakker : Hold græsset omkring huset kort og rent, dvs fjern blade kviste sten o.s.v da de er yndede opholdspladser og yngelsteder for ørentviste. Brændestabler op af husmuren?

Ørentvistene trænger typisk ind i husene via revner og sprækker i døre og vinduer, kan der tætnes noget bedre?

Opsæt evt. nogle ørentvistefælder rundt om huset for at få bestanden lidt ned. Fælder kan være omvendte urtepotter med træuld eller sammenkrøllet avispapir indvendigt. Et par store sten kan også virke som fælde.Ørentvisten er natdyr og meget social elsker selskab af andre ørentviste og de vil søge ind i mørke når dagslyset trænger sig på. fælderne kan så efterses og tømmes hver dag. Stenene vendes og brug evt lidt kogende vand til bekæmpelsen.

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Remi, 2. september 2008 kl. 23.58

Hvorfor slå dem ihjel.? Fair nok med fælder osv men så smid dem ind til naboen eller andet :p

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge Rishøj Larsen, 21. august 2009 kl. 19.45

Hej!

Vedrørende ørentviste, kan jeg fortælle at de søger hen i mørke kroge. Hvis/når man får en ørentvist i øret, er det simpelthen derfor.

Mvh Inge

Nyt svar til emnet »Ørentviste og larver«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Ørentviste og larver

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider