Skrevet af: Søren K., 24. juli 2005 kl. 22.26
Vi har problemer med skurv i vores kartofler. Hvad kan vi gøre ved jorden for at undgå dette.
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 25. juli 2005 kl. 7.13
Almindelig kartoffelskurv (Streptomyces scabies) favoriseres af tørt vejr, som det har været i juni og første halvdel af juli 2005. Ofte forekommer der også en høj pH-værdi i jorden. Der er intet i vejen for at spise kartoflerne, problemet nedsætter kun den ydre kvalitet. Skurv kan forebygges ved at vande mens knoldene udvikles, hvilket vil sige fra de er på størrelse med en ært og 6 uger frem. Også sortvalg spiller en rolle. De tidlige sorter Revelino og Sava har en lille modtagelighed.
Skrevet af: Poul Christensen, 12. august 2005 kl. 14.15
Jeg har også et problem med skurv. Dette endda på et areal, hvor der ikke har været dyrket kartofler i 25 år. Er vanding og evt. sortsvalg virkelig den eneste mulighed for at forebygge/bekæmpe angreb?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kartoffelskurv