Skrevet af: Jesper Mønsted, 4. september 2023 kl. 7.44
Hej havefolk.
Jeg har konstateret hvad der nok er frugttræskræft i mit ret nye Belle Boskoop æbletræ (se gerne det vedhæftede billede).
Desværre findes kræften dér, hvor træet er podet på grundstammen - og såvidt jeg kan se går den ca. 2/3 rundt om stammen. Træet lader i øvrigt til at være sundt (bærer fint blade, nogle få æbler (det er jo et ungt træ), og vokser).
Jeg har på plante-doktor.dk læst mig til, at jeg kan forsøge at skære det inficerede væv væk, men jeg har i den forbindelse et par spørgsmål som jeg håber en af jer kan hjælpe med:
- Er der en anden miljøvenlig og effektiv behandling af træet end at skære det inficerede væv væk?
- Når frugttræskræften findes ved podestedet og går 2/3 rundt om stammen, er det så sandsynligt, at træet vil blive raskt - og vil det overleve?
- For det tilfælde, at det er mest sandsynligt, at træet ikke vil overleve, kan jeg så plante et andet æbletræ samme sted - eller skal det være en helt anden type træ?
Det er et træ jeg egentlig er ret glad for så jeg håber, at det kan reddes.
Tak for mulig hjælp med dette ;-)
Jesper
Skrevet af: Søren Duun, 4. september 2023 kl. 17.13
Hej Jesper
Jeg undre mig over at der er tale om frugtræskræft i grundstammen,for mig ligner det et naturligt sår, der kommer af at grundstammen og ædelriset ikke passer sammen.
Det må andre så afgøre....men jeg ville nok se tiden an for så længe ædelriset ser sund ud er der ingen grund til at handle
Mht at ville plante et nyt æbletræ samme sted, så dur det ikke...
Skrevet af: Jesper Mønsted, 5. september 2023 kl. 8.14
Hej Søren.
Tak for din tilbagemelding. Hmmm ... Jeg er ikke plante(sygdoms)ekspert, men for mig ligner dét jeg ser i podestedet på mit træ de runde kugler, der findes i billede 5 & 6 hos plante-doktor.dk (link: www.plante-doktor.dk/frugttraekraeft.htm )
Det kan måske hjælpe med et billede af mit træ, der er taget lidt tættere på. Håber det er tydeligere ...
Men uanset så vil jeg klart foretrække, at træet kan blive og i øvrigt har det fint. Så hvis det kan afkræftes, at der er tale om frugttræskræft så vil det være meget positivt ;-)
Venlige hilsner - Jesper
Skrevet af: Søren Duun, 5. september 2023 kl. 12.40
Hej Jesper.
Jeg fandt denne beskrivelse fra Bolius, der beskriver noget om frugtræskræft www.bolius.dk/saadan-goer-du-hvis-dine-planter-og-traeer-faar-kraeft-22819 Jeg ved ikke om du kan genkende nogle af de symptomer, som er nævnt her i....
Med hensyn til at plante et nyt æbletræ, så skal du bl.a skifte jorden, der hvor det gamle træ har stået og i et stort omfang. Næste gang du vælger en æblesort, så se efter om det er modtageligt for kræft for der er stor forskel fra sort til sort
Skrevet af: Jesper Mønsted, 6. september 2023 kl. 7.49
Hej Søren.
Tak for dit link. Jeg tænker, at jeg lige ser tiden an og så i øvrigt vil forsøge, at gøre luften omkring det inficerede sted tørrere. Så må jeg se, hvordan det går ...
Vedr. valg af æbletræ så har jeg faktisk valgt en Belle Boskoop som ikke skulle være særlig modtagelig overfor frugttræskræft. Og, som jeg skrev ovenfor, virker selve Belle Boskoop delen til at være meget sund - men jeg ved jo ikke hvilken stamme den er blevet podet på, eller for den sags skyld, om podningen var veludført.
Nå, jeg vil se tiden an ...
Venlige hilsner - Jesper
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Frugttrækræft i æbletræ.