Skrevet af: Preben Lynggaard, 12. juli 2022 kl. 11.03
Jeg er ved at omorganisere min køkkenhave med faste bede i trærammer. Jeg skovler det øverste lag af jorden på stierne imellem og lægger det i bedene. Meningen er så, at der skal udlægges en form for belægning på stierne. Jeg vakler mellem flis og perlegrus, og om jeg skal lægge en ukrudtsdug under. Jeg har en del problemer med den iberiske skovsnegl, da min grund på to sider grænser op til kommunens uplejede arealer, hvor sneglene har gode betingelser. Jeg har dyrket squash, græskar etc i ukrudtsdug, men er stoppet, da jeg konstaterede, at sneglene holdt fest herunder om dagen, og om natten kravlede frem og åd rub og stub. Vil det mon også gøre sig gældende på nævnte stier. Er der nogen, der har erfaringer med om sneglene er mest frastødt af perlesten eller flis, eller noget helt andet? Gode råd modtages.
Skrevet af: Søren Duun, 12. juli 2022 kl. 21.39
Jeg har ingen erfaring med perlesten, men flis duer ikke da det er afprøvet i den økologiske Have. Men jeg ved at der findes en stenart, der er specielt beregnet til at holde snegle bort . Men om det kan købes i big baller ved jeg ikke .
I små poser vil den være for dyrt.
Skrevet af: Søren Duun, 12. juli 2022 kl. 22.03
Jeg mener at problemet med barkflis var at når den blev våd mistede den sin effekt. Mange af de råd, der findes går ud på at overfladen skal være tør. For så gider sneglene ikke gå på det.
På denne hjemmeside kan du få flere gode råd til bekæmpelse af snegle i køkkenhaven . www.kokkedal-haveservice.dk/12-metoder-til-bekaempelse-af-draebersnegle , men denne, der sikkert er oversat fra amerikansk, anbefaler brugen af cedertræ flis. Denne træart har en afskrækkende virkning på insekter grundet lugten i træet .
Skrevet af: Tom Andersen, 13. juli 2022 kl. 9.25
@Preben
Hold dig væk fra alt organisk - læg fliser eller brug din plan med perlesten.
Skrevet af: Jakob B., 18. juli 2022 kl. 14.14
@Preben Lynggaard
Jeg ser mange dræbersnegle både på grus og havefliser, så jeg tror ikke, at det nytter.
Grus ville jeg holde mig fra, fordi det koster penge og råstoffer, og det kan tilmed blive til træls gene, hvis der senere skal laves et bed.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Snegle