Forum

Skadedyrsinvasion

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birgit Brunsted, 31. maj 2021 kl. 14.48

Det er helt vildt: I en klatrerose er der klistrede blade og små, hvide orm. På én rose er der grønne bladlus, på en anden rød-brune bladlus og på en kaprifolie grønne bladlus.
Det er noget af et pludseligt overraskelsesangreb, og jeg har prøvet at håndfange en del af dem. Men der er mange...
Kan man fæste lid til at spraye med opløsning med brun sæbe og/eller skummetmælk?
Venligst Birgit

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 31. maj 2021 kl. 17.11

hvis ikke du kan vente på spurve, mejser og deres snart flyvefærdige yngel, kan du prøve med sæbe ja.
Mælken har vistnok en vis virkning på svamp, men ikke på insekter, så gem den til jordbærrene.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 1. juni 2021 kl. 21.05

Hej Birgit Brunsted

Ud over at vente tålmodigt indtil mejserne får brug for at samle føde ind til ungerne kan du vælge at forebygge at bladlusene får alt for let spil i dine roser til næste forår.

Det kan gøres enkelt:

Indret et fuglevandingssted og pas det med vand hen gennem vinter og tidlige forår - det tiltrækker blandt andet de insektædende fugle.

Giv rovinsekterne gode overvintringsmuligheder i tørre bladbunker eller i "insekthoteller" med god volumen ( fx bygget af bundter af 25 - 30 cm lange strå).

En god fodpose af lavendel kunne også gavne roserne og give overvintringsmuligheder for rovinsekter - kunne være mariehøns.

Og du kan give roserne en skovl eller to af noget ikke for næringsrig kompost i løbet af vækstsæsonen 2021, sådan at rosenplanterne er i rigtig god form og hurtigt kommer i vækst i foråret 2022.

Ved at vælge nogen af disse metoder giver du rum for, at der kommer bedre balance mellem insektarterne i din have med den gode effekt, at såkaldte skadedyr får begrænset sine udfoldelsesmuligheder.

Venlig hilsen
Lone

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit Brunsted, 2. juni 2021 kl. 15.39

Hej Anne og Lone.

Tak for gode råd.
Jeg har faktisk vand i haven og har fodret fugle siden efteråret. Desværre har jeg ikke fuglekasser.
Jeg har også samlet kvas.

De venligste hilsner
Birgit

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit Brunsted, 2. juni 2021 kl. 15.39

Hej Anne og Lone.

Tak for gode råd.
Jeg har faktisk vand i haven og har fodret fugle siden efteråret. Desværre har jeg ikke fuglekasser.
Jeg har også samlet kvas.

De venligste hilsner
Birgit

Nyt svar til emnet »Skadedyrsinvasion«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Skadedyrsinvasion

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider