Forum

Japansk løn bark skade

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Michael Andersen, 28. maj 2021 kl. 12.55

Hej, har i nogle bud på hvad kan have lavet denne bark skade i vores nye japanske løn? Det er en Trompenbourg.
Skal jeg gøre noget ved det, eller retter det sig selv op med tiden? Eller dør den gren nu da den har mistet op mod 50% bark vertikalt op ad stammen?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Andersen, 28. maj 2021 kl. 12.58

Den sorte opbinder er forresten sat på efterfølgende, for at være helt sikker på at det ikke kunne skyldes at den har gnubbet mod pinden i blæsevejr, det skal dog også nævnes at man kan nærmest ikke presse den helt ind i pinden set over hele den flade, så jeg tror ikke det er grunden til skaden.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 28. maj 2021 kl. 17.05

Rådyr?
Giv grenen en chance. Men sæt et andet træ, tættere på mark og skov, som rådyrene kan kaste deres kærlighed efter, til aflastning for den fine løn.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. maj 2021 kl. 18.23

Sæt evt. net om træet i 14 dage til rådyrene ikke længere fejer. Det kan blot være jordbærnet sat fast på grenene.
Mon ikke såret lukker, hvis der ikke sker yderligere belastning.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Andersen, 28. maj 2021 kl. 18.54

Tak for svarene Chris og Lars.
Hvis jeg nu fortæller at træet står i forhaven ud til en villavej, i et nybyggerkvarter, hvor der rigtigt nok, på bagsiden af huset er en mark fuld af korn lige nu, men i det år vi har boet her og med direkte udsigt over marken, har jeg endnu ikke set andet end fugle og harer.
Naboen har et par frugttræer tættere på marken som der ikke er sket noget med.

Kunne det være en kat som har prøvet det som kradsetræ og så siddet fast med en klo og så revet barken ned? Eller egern? Som jeg dog heller ikke har set i området.

Jeg må prøve at sætte noget net på som foreslået og så se tiden an.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. maj 2021 kl. 20.02

Det ligner ikke en normal fejningsskade fra rådyr. Jeg overvejede, om rådyret havde taget en bid af barken og trukket til, men den ville nok have taget mere fat og bidt grenen over.
Hare og egern spiser ikke bark på denne tid af året.
Når katten kradser kommer der ridser i træet - næppe at barken bliver trukket helt af.

Nyt svar til emnet »Japansk løn bark skade«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Japansk løn bark skade

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider