Skrevet af: Margit S., 17. december 2020 kl. 7.18
Jeg vågnede i morges ved 4 tiden fordi der var noget som puslede...
Det blev højere - og lød nærmest som en kat der væssede klør op ad et træ.
Det stoppede kort da jeg lavede larm, men forsatte så.
Det lød til at komme fra under gulvet.
Efterhånden hjalp det ikke at larme. Den fortsatte bare on/off.
Kl 6 larmede det stadig. Dog i et andet hjørne af soveværelset.
Hvad pokker kan det være... Rotter?
Og hvis det er hvordan pokker er den så kommet ind under gulvet.
Vi har ikke kælder/krybekælder.
Der lugter ikke af kloak eller lign.
Der er ingen synlige huller udenfor langs væggen.
What to do? Det driver mig til vanvid og det bæst skal bare væk - lige nu!
Bonusinfo:
I sommer have vi et hjørne - det selvsamme hjørne hvor lydene kommer fra - brækket op da gulvet var sunket en smule.
Der lå to døde mus dernede. (igen - vi fatter ikke hvordan de er kommet derned). Vi fik understøttet gulvet og lagde ny gulv.
Huset er solgt og vi skal være ude om 2 måneder....
Skrevet af: James F., 17. december 2020 kl. 15.35
Ring til kommunens skadedyrs bekæmper. Nogle bekæmpere har en hund, der vil reagere, hvis det er rotter, som du har besøg af.
Skrevet af: Tine Horsum, 17. december 2020 kl. 22.39
Hvad er der under gulvet?
Er der støbt betondæk med isolering over, eller er der kun jord?
Hvor gammelt er huset? Er der renovereres udover, det sunkne hjørne i det rum?
Jeg har haft mus i mit soveværelse (1. etage) og i etageadskillelsen mellem stueloft og loftets gulv. De kan larme ret meget, og kattene kan ikke lige sådan komme til der. Eller i køkkenskufferne!
Rotter kan også gnave i cement, det har jeg et hul i gulvet til at bevise i min garage/haveskur. Men katten tog rotten.
Jeg anmelder hvergang mine katte har taget en rotte! Men der har aldrig været grund til at lægge gift ud, har de skiftende rottemænd sagt.
Men- jeg ville nu kontakte kommunen under alle omstændigheder, det kan gøres via nettet på kommunens hjemmeside.
Mvh
Tine- der købte et dødsbo. Det bliver man kun klogere af, men erfaringen er til tider dyrekøbt!
Skrevet af: Margit S., 18. december 2020 kl. 17.07
Jeg tror der bare er jord under... med lidt rockwool op mod gulvet. Huset er fra 1972.
Vi har netop fundet et lille hul i soklen af huset, præsic der hvor larmen er værst. 1,5-2cm vil jeg tro. Det er lidt svært at bedømme.
Vi kan vel blokere hullet- forhåbentlig mens kræet er ude - og slippe af med dyret på den måde?
I så fald - hvad tid på dagen er sådanne nogle ikke "hjemme"?
Hvis ikke må vi ha fat i en skadedyrsbekæmper... Er ved at blive vanvittig og høre lyde overalt ..
Skrevet af: Lars Holt, 18. december 2020 kl. 21.10
1½-2 cm er nok for en rotte.
Et hus fra 1972 er "moderne" og bør ikke have jord direkte under gulvet.
Stop hullet, når du går i seng. Rotter er typisk natdyr.
Skrevet af: Margit S., 23. december 2020 kl. 22.13
Kan da lige opdatere....
Skadedyrsbekæmperen var her i søndags.
Han mente bestemt ikke hullet i soklen var stort nok.
Men han kiggede i brøndækslet - og sagde straks der var rotter på spil...
Der var styropor i afløbet nemlig...
Så der er sat rottespærre i - og vi venter utålmodig på at den/de (forhåbentlig) beslutter sig for at gå gennem den...
Imens laver den stadig en frygtelig larm! Hele døgnet... og den er ret ligeglad med om vi er i nærheden.
Jeg magter ikke mere puslen og skraben. Suk.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hjælp! Dyr under gulvet!?