Skrevet af: Ruben Vesterager, 24. juni 2020 kl. 23.03
Hej
Jeg har sådan nogle roser, har fået at vide at de er engelske.
Men da jeg fik dem var de meget hårdt ramt af alle mulige sygedomme.
Men de har blomstret rigtig flot i nogle år, men så i år er der igen efter at have været fri fra dem, grønne laver på bladene... De ligesom suger alt næringen ud af bladet og efter et halt vissen blad. Da de var der sidst læste jeg mig til at man skulle plukke alle bladene af rosen for at komme dem til livs. Det overvejer jeg så lige.
Men er der nogen der kan svare mig på hvorfor de kommer og om der kan forebygges på en måde?
og findes der andre måder at komme dem til livs?
Skrevet af: Søren Duun, 24. juni 2020 kl. 23.20
Hej Ruben.
Prøv at læse denne artikel her. Håber at du finder svaret her : www.havenyt.dk/spoergsmaal/skadedyr/502.html
Skrevet af: Søren Duun, 24. juni 2020 kl. 23.48
Der findes et middel, som er godkendt til økologisk brug og som bruges imod kål larver, og lyder umiddelbart ganske harmløs, om det også dur til larver på roser ved jeg ikke, men vil tro det. Men man skal være klar over at det kan skade mere end det kan gavne. Midlet hedder Dipel og består af Bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis og er vistnok lidt dyrt at købe. I perioder med mange kållarver kan man bruge bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis, som er godkendt til økologisk dyrkning. Det virker også mod porremøllets larver. Det sprøjtes på bladene, og når larverne æder dem, holder de op med at spise og dør i løbet af nogle dage. Desværre er det kun virksomt nogle få dage, så der er hurtigt nye angreb, som kræver ny behandling. I praksis kan man behandle med 10–14 dages mellemrum, inden de nyklækkede larver bliver alt for store.
Vær forsigtig med, hvor det sprøjtes. Alle sommerfugle, dvs. også møl, viklere, ugler, målere og de flotte dagsommerfugle dør, hvis de spiser det. Så sprøjt kun på de afgrøder, hvor man vil stoppe et hold larver.
Selv om det er et biologisk middel, er det ikke naturligt i store mængder i naturen. Skadedyrene er da også begyndt at blive resistente mod det i USA, hvor det bruges ofte og i store doser, og hvor det er gensplejset ind i majsplanter.
Jeg har ikke selv haft problemer med larver i roser og tror at det skyldes at nogle rosensorter er mere modtagelig overfor dem end andre. Mener at have hørt at netop engelske roser skulle være særlige modtagelig.
En metode jeg nok selv vil bruge var at spule dem flittigt med kold vand. Denne metode tager både larver og lus.
Gør det evt med få dages mellemrum.
En anden, men knap så effektiv metode er at sætte fugle kasser op i haven. Mange af vores sangfugle lever netop af disse larver. Ligesom hvepse kærligt kaster sig over den.
Skrevet af: Søren Duun, 24. juni 2020 kl. 23.56
Der finde åbenbart flere tråde under Havenyt, hvor man har diskuterede larver i roser og i denne her www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/9116.html står der bl. a en opskrift på en hjemmelavet insekt sæbe.
Skrevet af: Tine Horsum, 25. juni 2020 kl. 3.25
Jeg ville nu fjerne *larverne* først og fremmest ikke bladene.
Og så har jeg en teori om, at hvis ens planter får nok næring og vand, og er plantet korrekt i god jord (der passer til planten), så får man ikke så mange problemer med skadedyr/sygdom, og hvis man får det et enkelt år, så er det næste nok ikke så slemt næste år. ;-)
(Det er ikke for at være hellig! (Kun lidt. ;-) ).
Nu har det i år været meget tørt (selvom vi har fået en smule regn på det sidste), og roser er tørstige planter, så har de fået nok vand? Man kan også sætte hvidløg i rosenbedet, det skulle også kunne holde skadedyr på afstand. Hvis man vander hvidløgene skulle de kunne afgive nogle stoffer i jorden, som roserne optager, der holder skadedyr nede.
Lavendler i rosenbedet skulle også have en effekt- og morgenfruer.
Men det er da et trælst problem, og engelske roser er faktisk rimeligt sarte.
Selv har jeg lidt roser, men den ene får højest det der stråleplet, og det gør jeg ikke noget ved.
Et godt insektliv i haven (og dermed også fugle), kan holde meget utøj borte: Det bliver ædt!
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Roser