2 spørgsmål

Hej med jer,
Vi har fået sygdom i vores rhodondendron. Se billede. Hvad gør vi?

Derudover har vi et ret ungt æbletræ, hvor bladene ser trætte ud (ved at gå ud). Vi mistænker, at det bla skyldes, at græsset vokser tæt op af stammen. Er det for sent at gøre noget, og hvad bør der gøres?

Tak.

Vh Claus

Billedet er ikke ret tydeligt, men er det ikke insekter, larver eller snegle, der gnaver i bladene.
Kontroller, om du kan finde dyr på planten.

Sådan ser rhododendron typisk ud når der ikke er mere sur jord (spaghnum) tilbage. Den lider samtidig af tørkeskade. Det kan være sket i efteråret. Vand den godt, helst med regnvand.
Du kan prøve at nulre de tørre blade af, det pynter lidt. Lige før næste regnvejr giver du den lidt Svovlsuramoniak. Som salt på en fedtemad.
Den har bedst at blive (pottet) om i sur jord.

Hej Claus L

Æbletræet kan du give en "kur" - men vær forsigtig, så de øverligt liggende rødder ikke tager skade.

Fjern alt græs og evt andre urteagtige planter i hele kronens udbredelse - dvs helt ud til "drypzonen". Brug ikke spade - men lirk rødderne op med et håndredskab.

Løsn derefter forsigtig jorden med en greb (grav ikke !) i det bare felt alle steder, hvor du kan komme til uden at rykke rødder over.
Hvis rodsystemet bagefter er meget tydeligt øverst i jordoverfladen: læg max 2 cm havejord fra et andet sted i haven hen over rødderne.

God havekompost eller komposteret hestemøg lægges som jorddække på hele stykket. (Bare for god ordens skyld:
Sphagnumbaseret plantejord er ikke egnet som overfladedække !)

Så skal der vand til - 30 liter pr m2 (helst givet af nogen omgange med lidt tid imellem). Vand gerne med vandkande med spreder.
Vand igen med 10 dages mellemrum i maj og juni - samme portion.

Hvis træet får det bedre kan du overveje i august / september at plante fx Gyldenlak ud på det ryddede felt. Du kan også vælge at rive lidt i overfladekomposten til den tid og drysse en håndfuld frø af Honningurt.
Den form for "fodpose" bevarer gennem vintermånederne en jordstruktur, som er god for træet og som ikke konkurrerer med træet om vand og næring.
Både Gyldenlak og Honningurt kan klippes i småstykker til forsommeren / foråret og indgå i den overfladekompost som skal holdes på 4 - 6 cm tykkelse i kommende vækstsæsoner.

Men du kan jo også komme dertil, hvor træet skal fjernes fordi kuren ikke virker....
Men træet lever lige nu - så der er grund til håb ;-)

Venlig hilsen
Lone

Tusind tak for svar allesammen. Jeg går i gang :-)

Hej igen,
Nu har vi købt spagnum jord til vores rhodondendrun jf ovenfor. Kan vi “strø” det over eksisterende jord eller skal vi grave rhodondendrun op og give ny jord?

Tak.
Vh Claus

Det duer ikke bare at smide et lag spaghnum oven på dårlig jord. Hele planten skal løftes op og så forsigtig banke en del af det gamle jord af. Nu kan vi ikke se hvor stor planten er. Et par fotos vil hjælpe. Er den meget stor kan man grave en rande tæt rundt om roden og så fylde op med sphagnum. OG så skal der vandes.

Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.

Rosenknoppen hænger i resterne af stilken.
Først troede jeg, det var råvildtet, der havde ædt de fine, nye skud af mine roser. Så fandt jeg en larve i gang med at gnaske sig igennem den sidste del af stilken til en af mine tilbageværende rosenknopper. Jeg var i tvivl om det var råvildtet eller larverne, så jeg satte hegn op om roserne, men lidt efter lidt forsvandt rosenknopperne. Nu er der kun enkelte tilbage.
Jeg nægter at bruge gift, har prøvet med brunsæbe/sprit/vand-metoden, lagt kaffegrums mm. under roserne, vandet hver dag, og nu er der også kommet stråleplet på enkelte roser.
Mod stråleplet har jeg lige lavet løg-vand til at sprøjte på, tips fra tysk hjemmeside.
Jeg kan ikke få kål på larverne - nu er det også for sent - men hvad gør jeg næste år? Så vidt jeg husker begyndte gnavningen først i maj.
Han andre et godt (afprøvet) råd mod stråleplet?
Er det rigtigt man ikke må vande roser på bladene? hvad så når det er regnvejr? Eller er det bare i solskin, man ikke må vande på bladene (hvor man i øvrigt aldrig vander alligevel).
Mange spørgsmål til de vidende haveentusiater - på forhånd tak for alle svar.
Vh. Else

At dine rosenknopper hænger kunne godt tyde på et larve angreb, at så råvildtet også gøre et indhuk gøre det ikke bedre. Der findes en larve som borer sig ind i stænglen på roser og får dem til at hænge med blomsterhoved. Hvordan man bekæmper den ved jeg ikke, men vil lige se nærmere på det.
Råvildtet kan, ifølge manges erfaringer, forebygge med at man hænger totter af fåreuld i buskene. Dette skulle skræmme dem væk. Der findes også andre midler som jagterne bruger, men de koster alt for meget..
Stråleplet syge kan evt bekæmpes med skummetmælk og må gerne udbringes i solskinsvejr. Ellers har byggemarkederne et middel, der hedder svampe fri og som virker å flere forskellige svampe i bl. a roser, æbler og kaprifolie, hvor jeg har afprøvet det. Det bestor af svovl og er godkendt til økologisk Havebrug.

Den jeg tror det er hedder rosenborer.
Via dette link kan du se hvordan at sygdommen ser ud
www.plantesygdomme.dk/Rosenborer/index.html

Tak for uld-rådet, jeg får et par totter hos genboen.
Vedr. rosenknopperne var jeg så "heldig" her til morgen igen at finde et par næsten afbidte knopper, heldigvis kun på min selvsåede, meget vilde rose. De "dyrkede" roser slap i denne omgang, men i går havde jeg også omhyggeligt smurt vaseline på den aller øverste del af stænglen mod rosenknoppen. Det tog sin tid! Om det var det, der hjalp, ved jeg ikke, men nu varer det ikke længe, før knopperne springer ud!
Jeg vedlægger foto af min vilde, afgnavede rosenknop. Jeg er ikke sikker på, det er rosenborer, der er årsagen, da der absolut ikke er noget spor på selve stænglen efter en larve, som jeg kan se på de billeder, du har vedhæftet.
Men tak for det hele, jeg går i ICA og snupper en skummetmælk.
Vh. Else

Ikke for at blande mig, men nogen gange har jeg set sådanne knækkede knopper når gråspurve og mejser har været på luserov. De lander somme tider på knopperne.
Tænker de er småfede, ihvertfald vejer de for meget til at mine rosenknopper kan klare det.

Hej Anne, det er da herligt du blander dig, tak.
Jeg tror nu ikke det lige er tilfældet, primært fordi den lille knop, jeg netop har bragt billede af, sad sammen med en anden knop og det derfor stort set har været umuligt for en fugl at sidde kun på den ene. Vedlagt foto. Men tak for svar, Else

Ups! her kommer det rigtige foto ...

næ, måske ikke. Men de klumpedumpe store fugleunger kan virkelig meget, de er ikke altid så galante når de lander.

Jeg har desværre ikke andre forslag

Prøv at gå ind på hjemmesiden plante-doktor.dk og søg under roser. Det er ikke 100 procent sikker at du finder et svar her, men et forsøg værd.

Jeg svarer på spørgsmålet om rhododendron.
Mine rhododendron blev for ca. 45 år siden gravet ned sammen med 80 l spagnum i stiv lerjord. Der står 2 stk af dem i et rundTbed på ca. 12 m i Ø. De burde for længst have opbrugt den surhed, der kommer fra "fødselsspagnummen". Desuagtet vokser de så meget at jeg klipper ca. 1/10 tilbage hvert år. Billedet er fra den 11.6. Personerne angiver størrelsesforholdet. Alle 3 er omkring 1,80 m høje.
Da planterne var små, stod der en kæmpegran midt i bedet. Den blev fældet i 2012. Muligvis har dets grannåle forsuret jorden så meget at Rhododendron buskene har haft gavn af det. Jeg gøder aldrig i bedene rundt omkring.

Først: Kæmpestort tillykke!

Dernæst - hvad tid på året klipper du dem ned?
De har allerede sat masser af nye skud.
Jeg vil i højere grad lægge gran under buskene og håbe på flere blomster næste år.

Tak for svar, vh. Else

Tak. Det er mine børnebørn. Yngstemanden er blevet student. Den anden har gjort mig til oldemor for 14 dage siden.
Jeg klipper tilbage straks efter blomstringen, hvor de nye sud er op til 50 cm lange og stadigvæk bløde. Da det endnu var overkommeligt på grund af størrelsen, knipsede jeg frøstandende af uden at beskadige de nye knopper. Nu orker jeg det ikke mere.
På mindre og mere specielle Rhododendron gør jeg det dog stadigvæk. Jeg mener at det fremmer blomstringen.
Ingeborg

Heldige dig!
Jeg har 6 mindre rhododendron og 2 store. Efter mange gode råd vil jeg prøve noget forskelligt på de forskellige gennem det næste år. Spændende med forsøg når man nu har tid. Tak for rådene.
Vh. Else