Skrevet af: Martha Tode, 6. marts 2020 kl. 13.49
Hej derude!
Jeg er flyttet til Kairo og besluttede for første gang i mit liv at prøve at holde planter på min terresse og i min stue. Det gik også rigtig fint, indtil i foregårs... Da jeg vaskede bladene på min store udendørs plante, lagde jeg mærke til, at der var nogle brune "knopper" på dens stænger. Jeg gnubbede dem af, og tænkte som sådan ikke videre over det.
Men så: I morges lagde jeg mærke til, at mine 4 flotte hængeplanter i stuen (der er kun en glasdør mellem dem og den store terresseplante) OGSÅ havde groet store, brune/sorte knopper over natten. Og MASSER af dem :-((
Jeg ville høre, om I kan hjælpe mig med at finde ud af:
1) Er det her skjoldlus?
2) Hvad gør jeg ved det?
3) Smitter det til mennesker/møbler?
Jeg er taknemlig over alt hjælp!!! TAK <3
Skrevet af: Lars Holt, 6. marts 2020 kl. 15.28
For mig ligner det begyndelsen til luftrødder.
Skrevet af: Martha Tode, 6. marts 2020 kl. 15.40
Tak, Lars. Jeg kan faktisk godt se, hvad du mener. Ved du også, hvorfor der pludselig er super mange? Der er 30-40 stk på hver plante?
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 6. marts 2020 kl. 20.02
Den er ved at blive voksen og vil gerne have noget at klatre op ad.Det er en lian.
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hjælp! Brune knopper på mine planter