Skrevet af: James F., 21. december 2018 kl. 12.09
Jeg oplever, at mine Varde æbler får mange små pletter i år - og tidligere end normalt ved opbevaring. Er der nogen, der kender årsagen? Og kan jeg evt. gøre noget for, at det ikke sker igen til næste år?
På forhånd Tak for Jeres input.
Skrevet af: Doris Møller, 21. december 2018 kl. 13.53
Hej James F.
Jeg oplevede det samme. Mine æbler var usædvanlig store og flotte i år. Men allerede tidligt begyndte gemmeæblerne at få skader - både det, der må have været gul monilia, og det, jeg kalder priksyge, og som ligner de æbler, som du har på fotoet.
Jeg begyndte at se æblerne efter meget tit og sortere de dårlige fra. Og ellers gav jeg det lune efterår skylden. Vi havde jo 20 grader og derover i oktober måned – på et tidspunkt, hvor jeg desværre allerede havde plukket gemmeæblerne, fordi jeg frygtede, at de ville falde ned under et blæsevejr, vi også havde.
Når jeg søger oplysninger om priksyge, står der noget om calciummangel. Men jeg synes ikke rigtig, at billederne af priksyge ligner de brune pletter, du viser billeder af. Så jeg kunne også godt tænke mig at få lidt mere at vide om fænomenet og om, hvad man skal gøre for at undgå det.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Kim Petersen, 21. december 2018 kl. 16.16
"Priksyge" - kunne være forklaringen.
plante-doktor.dk/priksyge.htm
Skrevet af: James F., 21. december 2018 kl. 18.49
Mange TAK for Jeres bud!
Det er med overvejende sandsynlighed 'Priksyge', som mine Varde / Bramley æbler lider af. Træet står tæt på surbundsbedet, derfor jeg har ikke været flittig med kalk i området, - så jeg må ud at strø med sikker hånd og håbe på, at jeg kan kurere sygdommen. :)
Dejligt med Jeres hjælp.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Små pletter på æblerne…