Fugleplagen kvit

Det skulle være så dejligt med fugle i haven og det er det langt hen ad vejen også. Problemet her på matriklen er bare at vi simpelthen ikke kan have bær i fred for dem. Solbær og ribsbuske ribbes til sidste bær mens de stadig er grønne. Honningbær nåede vi knapt nok at se sidste år og jordbærrene hakkes så snart de får farve.

Jeg har tidligere brugt de der grønne eller blå fuglenet man kan få i alle havecentre. Især til jordbærrene. Problemet er bare 1) fuglene hænger fast i dem. 2) de går alt for let i stykker og 3 de er for uhåndterlige til de fleste buske.

Jeg har set nogle såkaldte spurvenet på nettet. De ser mere gedigne ud, men koster også derefter (6-700 kr for 5*5m).

Er der nogen der har bedre løsninger?
Andre net? rovfugleattrapper? afskrækningsgel? afledningsfodring?

Hvad virker?

Hej Claus

Jeg sidder og undrer mig. Her rører fuglene, 7-9-13, stort set aldrig vores bær. Det eneste jeg kan komme på, kan være årsagen, er at her altid er adgang til vand, enten i kattenes udendørs vandskål tæt ved huset eller i de små vandhuller der ligger tæt på grunden.
Kan "dine" fugle være tørstige og derfor gå til angreb på Jeres bær?

Sidste år forsøgte jeg at sætte vand frem. Det havde ingen effekt. I øvrigt har der altid været en havedam hos naboen.

Jeg tror det må være noget med sammensætningen af arter og evt. et misforhold mellem redepladser og fødekilder.
Der er gamle, høje, naurhække i hele kvarteret men de fleste haver er bare græs og nogle få buske og bede.
Det er min fornemmelse at problemet især er solsorte. Det er i hvert fald dem jeg måttet pille ud af nettet (og det er træls for begge parter).

Bionet - ka ikke huske hvad det koster, men det er rigtig nemt i forhold til de andre skod-net du nævner. Bruger det engang imellem til jordbærrene, men har kun problemet engang imellem.

Købte nogle større stykker for en del år siden - tror det var 4x20 meter - i den økologiske have i Odder (via nettet). Ved ikke om de har det mere, men så må der være andre der forhandler det - rigtig god kvalitet/ UV-bestandigt.

Tror du har helt ret mht årsagen - få kvasbunker i alle haverne :)

Det var et godt bud. Bionet koster ca. det halve pr m2. Det bliver nok løsningen til jordbærrene.

Det ville nu stadig være rart at undgå at pakke de større frugtbuske ind. Hvad med rovfugleattraper? Virker det mon hvis man kun sætter dem frem i sæsonen?

Kvasbunker mangler ja, men også beplantning med bær der kunne være alternativer til mine...

Det giver god mening Claus. Her er vi omgivet af blandskov og krat og få100 m herfra store "braklagte" arealer. Varieret og mange forskellige fugle.

Sikke meget bras man kan købe - stadig nogle der hopper på ultralyd :)

Jeg ved fra mange virksomheder, at dragerne virker mod måger/ råger. Du kunne prøve, det er til at betale.

Når kirsebærene begynder at få farve, hænger jeg nogle gamle CD rom skiver i snor, op i træet. De reflektere lyset kraftigt når de drejer rundt og genere fuglene. Det er en stakket frist - men jeg får lidt flere bær.

@Mogens
Jeg tror, at mine CDere havde en skræmmende virkning i ca. 10 min. ... :/
Nu trækker jeg kartoffel-/brændesække over enkelte grene. Har også fået syet nogle lange poser af fiberdug, - men de dur ikke i regnvejr - kirsebærrene rådner ...

I min have er der rigelig adgang til vand for fuglene. Alligevel æder solsortene jordbær, kirsebær, blåbær og vindruer, hvis de får lov. Heldigvis kan jeg have solbær, brombær og hindbær i fred. Den eneste grund til, at de ikke spiser ribs også, er, at jeg ingen ribsbuske har! Jeg elsker ellers ribs, men jeg orkede ikke at kæmpe mere med fuglene. Man skal vælge sine kampe med omhu.

Jeg bruger stadig skodnet, som I kalder dem. Men jeg spænder dem ud over stativer. Hvis man bare lægger nettene løst over jordbærplanter, buske og kirsebærtræer, gør nettene stort set ikke gavn. Fuglene hopper op på nettet over jordbærplanterne og maser det ned. Derefter kan de stille og roligt spise bærrene gennem maskerne i nettet. Og ved kirsebærtræet hænger de i nettet med benene med hovedet nedad og gynger frem og tilbage og får på den måde fat i kirsebær, når nettet svinger ind mod bærrene.

Nej, nettet skal spændes stramt ud over stativer. Hvis man gør det, mindsker man også risikoen for, at fuglene hænger fast i nettet.

Desværre bliver opgaven med at konstruere en anordning til mit kirsebærtræ sværere og sværere år for år, i takt med at træet vokser. I år skal buret være 3 meter højt og kunne skilles ad og tages ned efter sæsonen! Det giver lidt hovedbrud.

Desuden kompliceres sagen af, at min have er plaget af ræve. I haven ved siden af bor en rævefamilie. Hvalpene er meget søde at se på, men rævene ødelægger meget. Desuden betyder rævefamiliens tilstedeværelse, at risikoen vokser for, at fuglene kommer galt af sted, mens de forsøger at få fat i bær. Rævene tager mange fugle, men underligt nok, er der stadig masser af fugle til at spise mine bær!

Gode råd til stativ over mit tre meter høje kirsebærtræ modtages med tak. Foreløbig er jeg endt med at designe et system med et cykelhjul for enden af en tre meter lang stage. På denne anordning udspændes nettet stramt, så fuglene ikke kan gynge i det.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Jeg ser kun solsortene (og mine egne høns) spise af bærrene, herunder vindruerne.
I 2016 holdt en rovfugle drage solsortene væk i den måned, der var nødvendig.
I 2017 opdagede solsortene, at rovfuglene aldrig kom ned til jorden, selv om der var to rovfugle, så der blev igen spist mange druer.
i 2018 har jeg tænkt mig at kombinere metoderne.
a. Jeg vil sætte net (primært stilladsnet) op i druezonen fra farveskifte (midt august) til høst. Men solsorten kan godt finde ind i nettet, hvis den har fred til det - men ofte ikke ud!
b. Jeg vil opsætte mine rovfugle, og så flytte lidt rundt på dem.
c. Jeg vil opsætte CDér eller sølvballoner fra baginbox vine. De virker to til tre dage - så skal der yderligere en op. Dem vil jeg sætte for enden af rækkerne.

Til enkeltstående buske, kan jeg anbefale at dække af med en “sengehimmel” - fra IKEA hedder den “Bryne”. Man sætter en enkelt stang så tæt på buske som muligt, som sengehimlen så kan sættes op på.

Sengehimlem er lavet af myggesikkert materiale, så fuglene hænger ikke fast. Og så er den splittet i den ene side, så man kan komme til bærene. Og så ser det også lidt sjovt ud.

Ud over sengehimlen, bruger jeg bionet til blåbærren der står i en større gruppe. Det skal dog have en eller anden form for stativ at hvile på syntes jeg - der er ret tungt og deformerer ellers buskene.

Mvh Sofus

I øvrigt er det ringduer der spiser mine stikkelsbær, og solsortene der tager resten.

/Sofus

@Doris jeg kan høre vi er i samme båd og har gjort mange af de samme erfaringer. Jeg har også lavet nogle stativer til at sætte net over bærbuskene. Buskene blev dog hurtigt for store og nettene bliver dårlige efter et par år.

@Sofus. Det var smart. Jeg har haft brugt nogle andre IKEA gardiner mod insekter i køkkenhaven, Lilly hedder de vist, men sengehimlen er jo næsten som skabt til buske. Hvordan holder du den lukket tæt nok?
Hos mig finder jeg af og til et stikkelsbær på jorden med mærker efter solsortens næb, men de døjer tilsyneladende med at spise dem før de er helt modne. Heldigt, for jeg har nogle stykker...

Jeg kan høre der er en grad af positive erfaringer med rovfugledrager (tak Lars & Tom). Jeg ser dem også brugt hos bilforhandlere her i byen.
Der findes jo også attraper som ligner en siddende rovfugl, a la en lokkeand. Nogen der har erfaringer med dem?

Jeg bruger bare tøjklemmer til at holde sengehimlernes åbning lukket - det virker fint.

/Sofus

@Claus.
Min 'Krageugle' var endnu mere livagtig end plastik udgaven. Den var lavet af sæde indtræk, mågevinger og glasøjne. Krager og musvåger var på visse dage meget aggressive over for den, - solsorterne ... de åd stadig bær ...
Jeg har fravalgt 'de flyvende drage rovfugle' - da jeg ikke ønsker at skræmme alle mine mejser og andre IKKE bær-spisende fugle væk.

Har haft det samme problem for nogle år siden. Ingen bær.
Efter jeg har lavet pryd have kan jeg stort set have kirsebær (hvis jeg kan nå)og jordbær for mig selv.
Jeg har så meget krible og kraple at fuglene ikke gider nøjes med bær
Nu har jeg så selvsået buske og træer under moder planterne og ikke som før som var alle mulige steder.
Mvh

Men nattergalen der sidder i busken ude for midt soveværelser vindue og synger når jeg skal sove er da en plage
Mvh

Mens jeg venter på bionettet har jeg sat ind med afværgefodring. Sådan ser et æble ud når det har ligget på min plæne fra kl 20 til 10.30 næste formiddag.
Imput til solsorte fodring modtages gerne. Jeg kan forstå de helst spiser på jorden?

Der er et omkvæd, der rinder mig ihu ...

Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

@Claus K Madsen

Jeg mener, at du er på helt rette vej med afværgefodring. Keep up the good spirit.! :-)

Er din have meget lille, siden du kun har en enkelt stikkelsbærbusk.?
Ellers kan du nok både avle og købe adskillige for det, som nettet vil koste dig.
Jeg har også solsorte, men mine stikkelsbær tager de ikke. De vil hellere stjæle halvdelen af mine jordbær, og det får de så lov til.
Jeg har også et træ med noget, der ligner kirsebær, men jeg tror ikke, at de kan spises af mennesker. Dem spiser solsorten hele vinteren, hvis der ikke kommer en flok sjaggere forbi på togt.

Jeg har 16 stikkelsbærbuske af forskellige sorter, ikke medregnet stiklinger og frøplanter. Hertil kommer ca. 20 m2 jordbær, div. frugttræer og alle frugtbuske du kan komme i tanker om i 1-4 eksemplarer.

Heldigvis er de ikke så hårde ved stikkelsbærrene, men ribs, solbær, jordbær og honningbær ville vi ikke få nogen af uden beskyttelse.

@Claus K Madsen

Undskyld, jeg huskede forkert angående stikkelsbær.
Men det er godt med noget mere beskrivelse af det lokale økosystem for at forstå det.
Der er måske ikke så meget at sige til, at fuglene bliver tiltrukket af alle de gode sager, du dyrker. Det bliver nok en halvhård nød at knække.
Men jeg har f.eks. også mange ribs, og dem tager fuglene heller ikke i nævneværdig grad, så det er stadig lidt mystisk, synes jeg.

Hvis du er på god fod med dine naboer, og du ikke selv har mere plads, så kan du måske på sigt skabe mere afværgefodring ved f.eks. at forære dem nogle ribs- og solbærbuske.
Selvom de ikke selv går op i frugtbuske, så vil de måske gerne gøre det fuglenes skyld.

Jeg har en teori om at økosystemet er kommet i ubalance pga. en tilbagegang i solsortenes naturlige fjende - skarnsknægte med luftgeværer...
Bortset fra det, så er der bare rigtig gode muligheder for at bygge rede her i kvarteret. Det er grunde på ca. 800 m2 indrammet af høje, gamle hække. Hovedsageligt naur.
Når så de fleste haver er trukket i retning af idealet "vedligeholdelsesfri gill og legeplads", ja så bliver alle de fugle jo sultne.
Jeg tror desværre der skal meget mere til end nogle få bærbuske hos mine naboer.

@Claus K Madsen

Kommer der aldrig en kat på besøg.?

Kunne det være en mulighed at gemme et par kasser nedfaldsfrugt til om foråret.?

Det ser ud til, at du har ret i, at solsorten helst vil spise på jorden.

da.wikipedia.org/wiki/Solsort
"Den lever af insekter, snegle og regnorme. Om efteråret tager den også bær og frugt, der ligger på jorden. Dens fjender kan f.eks. være spurvehøg, husskade eller kat."

Solsorte tager nu også bær direkte fra planten.
Kattene er ikke særlig interesserede i solsorte, så der kan jeg ikke hente hjælp.
Frugten skal beskyttes - der kan ikke i villakvarterer fodres så meget, at frugten får lov til at være i fred.

Ja, man kan selvfølgelig bare afvise dokumentationen, hvis man hellere selv vil tro noget andet.
Men hvis solsorte plyndrer ribsbuskene med umodne bær, så tyder det for mig på, at de må være meget sultne, eller frugterne må indeholde noget, som de mangler meget hårdt.
Og det bør i min verden rejse nogle lidt dybere tanker, end hvor man kan købe et net, som kan afskære dem fra føden, så der sandsynligt vil opstå mangler på reden.
Mangler de f.eks. nogle vitaminer, så kan det måske tyde på, at de har fået for lidt god føde i løbet af vinteren. Men sulter de nu, fordi de er alt for mange, så tyder det måske nærmere på det modsatte. Det fordrer styr på fakta og et dybere kendskab til det lokale økosystem at vurdere.
Indtil det er opnået, ville jeg nok vælge at synge muntert med på omkvædet fra marken er mejet i svar 20

Afværgefodringen er populær...

@Lars, ja jeg skal love for de kan tage bær direkte af busken. Måske er det alligevel værd at bemærke, at de gør det fra jorden. Dvs. lander på jorden et stykke fra busken og hopper der hen. Jeg tænker lidt på om man måske kunne opnå tilstrækkelig beskyttelse med et lille "hegn" af volierenet omkring buskene i sæsonen.

En anden ting jeg har gået og bemærket er, at de tilsyneladende ikke tager regnorm på plænen for tiden. Enten er ormene gået længere ned eller også er jorden blevet for hård til det pga tørken. Jeg har en ret tung lerjord og plænen er nu temmelig hård.

Jakob, her kommer et par katte, men jeg tror ikke de er særlig skarpe jægere. Jeg finder i hvert fald ikke spor efter en heldig jagt.
Jeg tror ikke mine æbler kan holde sig så længe. Hidtil har vi heller ikke haft nok, men det ændrer sig forhåbentlig fremadrettet.

Jeg har et par ribsbuske med hvide ribs. De får lov at blive på busken. Måske kan solsortene ikke se dem ? Derimod ribber de alt, de kan komme i nærheden af, af jordbær og kirsebær, på trods af at jeg stiller vand til rådighed.
Jeg tror også, at katte er bedre til mus end til fugle :)

Jeg har også en hvid ribs, men mine solsorte diskriminerer desværre ikke. De ribber det hele mens bærrene er grønne.

Ja, man skal ikke tro sig sikker, fordi man dyrker grønne frugter. Der er andet end farve, der fortæller fuglene, at der er mad.
Katte kan sagtens fange fugle, også selv om de flyver - de skal bare være indenfor rækkevidde.
Jeg kom en gang til at skubbe en solsorterede med unger ned under beskæring. Jeg lagde reden hen til katten, for at det skulle gå hurtigt, men den snusede bare til reden og gik så. Derfor tror jeg ikke, at katte kan lide solsorte.

Det kan være det er derfor at jeg kan beholde bær og frugter for mig selv. Selvom det er til dyrene det er der.
Vander græsset regelmæssigt så der er larver og orme tilgængelig.
Den er jo også meget kortklippet så insekterne kan lægge æg der.
Mvh

Ja, det styrker jo i hvert fald hypotesen om at regnorme tilgængeligheden er en faktor.
Jeg er nu ikke umiddelbart indstillet på at begynde at vande græsplæne...

Regnvands reserverne er ved at være lidt lavvandet.
Så det bliver nok nyplanterne der har krav på resten.
Mvh

@Claus K Madsen

De er åbenbart skrub sultne..
Og gode råd er dyre, når man bor på forurenet jord, hvor de nære kilder til rent byvand synger på sidste vers.
Det minder lidt om situationen, jeg somme tider har oplevet med landsvaler. Jeg vil så gerne hjælpe dem, men jeg kan ikke finde ud af at fodre dem.
Kunne det være en idé at vande et lille stykke plæne, som ligger nogenlunde i skygge og dække det med plastik og flytte det hver aften.?
Måske er der også et supermarked eller en grønthandel i nærheden, hvorfra du kan få noget affaldsfrugt gratis.
Hvor meget jord har du til haven, og hvor meget af den er græsplæne.?

Landsvaler er da nemme.
Rede pladser og en masse flyvende insekter.
Mvh

Jeg har udvidet menuen med kompostorm. Det er populært.
Jeg er snart nødt til at vande i køkkenhaven. Så kan det være ormene trækker op i overfladen der.

Lige en lille opdatering. Jeg fodrer nu med sådan en portion kompostorm hver dag i en gammel kattebakke med lidt jord. De forsvinder rub og stub.

Trykket på bærbuskene er aftaget mærkbart. Her midt i ugen havde de første honningbær fået farve. Sådan nåede vi slet ikke at se dem sidste år. Siden er bionettet ankommet og lagt over honningbærrene som det første.
Jeg tror ikke jeg slipper helt uden om at beskytte de mest attraktive bær, men jeg fornemmer helt sikkert at jeg kan nøjes med mindre og sætte det op senere når jeg fodrer solsortene. Lige nu er der ikke noget over stikkelbær og kun nogle enkelte ribs og solbær er beskyttede.

Hvis du løber tør for orm, så prøv at supplere lidt med katte- / hundemad og væn fuglene til det - det har det proteinindhold som er mit indtryk Solsort efterstræber. Det må være svært at følge med i produktionen af orm :)

Voldsom vandmangel også her på fed lerjord - vander nu hver aften et stykke af køkkenhaven.

Jeg har heldigvis rigtig mange orm fordi jeg komposterer køkkenaffaldet for sig i en lukket beholder.
Vi fik en lille byge i dag som man kan se på det ene billede, 5 mm måske, men det rækker som en skrædder et vist sted.

Er det våd eller tørfoder du tænker på?

Tørfoder
Orm er jo klart bedre, men havde ikke forventet at det gav så mange orm at der var til vedvarende fodring. Interessant

Når jeg åbner beholderen forneden ser det sådan ud. Der er vel 50 cm nyere materiale ovenpå hvor der også er mange orm, så jeg tror egentlig godt jeg kan holde den kørende i bærsæsonen.

Det er kun køkkenaffald og lignede (f.eks. stokløbere fra køkkenhaven) som kommer i denne beholder. Jeg tror ormene er bedst til den slags.

Problem solved :)
Konklusionen er nok også, at bærrene kun er interessante for Solsorten når der er knaphed på føde, hvilket der efter din beskrivelse af boligkvarteret, som nærmest biologisk ørken.

Personligt fodrer jeg fugle hele året, men skal stadig dække spirer mm for duer og fasaner. Fasaner kan ofte klares med "snubletråd", mens duerne kræver net eller lign.

Oplever kun snegle som et reelt problem her :)

I år har jeg fortsat med at fodre fuglene, så der hele tiden er mad til rådighed for dem. (plejer ellers kun at fodre sporadisk om sommeren)
I dag fik jeg de første to røde jordbær, og der er flere bær med "røde kinder", så jeg er meget spændt på, om det er fodringen, der har gjort udslaget, eller om de bare endnu ikke har opdaget, at bærrene er ved at modne :-)

Hos mig er det rævehvalpe, der tager de første jordbær. Jeg lagde net over jordbærrene sidste søndag, fordi rævene bed de grønne jordbær af og smed dem på jorden.

Jeg spænder de dér såkaldte grønne ”skodnet” stramt ud over stativer over jordbærplanterne. Heldigvis springer rævene i år ikke op på nettene. Det kan konstruktionen slet ikke holde til. Jeg har plukket mange jordbær hver dag siden grundlovsdag. Men de skal vandes virkelig meget. Nu kommer der lidt regn her hos mig i dag.

Fuglene kan altså ikke få fat i mine jordbær, men de er allerede begyndt at spise morellerne (altså sødkirsebærrene). Foreløbig tager de kun de bær, som ville falde af inden længe (junifald). Men mit moreltræ taber både blade og mange bær for tiden – formodentlig på grund af tørken. Det kan næsten ikke betale sig at sætte træet i bur for at undgå at fuglene tager dem. Det er et stort mas at konstruere et bur for så få bær.

Jeg undrer mig over, at der stadig er fugle i min have, for rævene tager virkelig mange fugle. Der ligger fjer i haven i massevis stort set hver dag.

Hvis nogen har gode ideer til, hvordan man kan få rævehvalpe til at gå uden om lige præcis min have, ville jeg være meget taknemmelig. Et fugleskræmsel er allerede afprøvet. Fuglene sked på fugleskræmslets hat, og rævene blev grebet i at grave i rækkerne med ærter, 1½ meter fra fugleskræmslet! Så det havde ingen virkning.

Hjortetakolie, der blev smurt på klude, der var vundet om pinde, havde heller ingen virkning. Rævene bed kludene af og bar dem ind til naboen, som ikke kunne forstå, hvad det var for underlige, ildelugtende klude.

En overgang overvejede jeg at sætte hegn om haven. Prisen afskrækker mig ikke, hvis hegnet vel at mærke vil hjælpe. Disse rævehvalpe er jo vilde med at grave! De graver sig vel bare under hegnet.

Jeg overvejer at købe et afskrækkelses-apparat, der fungere med lyd, som mennesker ikke kan høre, men som er skrækkelige for ræve at høre på. Er der nogen, der har erfaringer med den slags udstyr?

Indtil videre er det, der virker bedst, at holde vagt. Rævene er virkelig bange for mennesker. Det er bare underligt, at de har slået sig ned i et kolonihaveområde, hvor der færdes så mange mennesker.

M.v.h.

Doris Møller

Hej Claus.
Din tråd er her stadig, når man googler den, men findes ikke når man bruger HN's søgefelt. Underligt!

Godt fundet Anne-Grethe. Jeg har ledt både med søgefunktionen og ved at bladre tilbage. Tak.

Jeg kan opdatere med at afværgefodringen har fungeret så godt at jeg faktisk kunne høste en del ribs (500g) fra en helt ubeskyttet busk i dag. En busk som var beskyttet med et tyl-gardin gav dog det dobbelte. Jordbær og honningbær har været godt beskyttet af bionet og der har ikke været problemer.
Sødkirsebærrene bliver dog stadig ædt. Ikke af solsortene, men af skovduer som ikke er interesserede i kompostorm.

Solsortenes aktivitet i haven synes at have aftaget. Er de mon mellem kuld lige nu?

Jeg har en solbær og en ribsbusk samt et gammelt meget stort Filippa æbletræ + 2 blåbærbuske og et jordbærtårn.
Jeg kan høste bærrene selv, selvom vi har mange fugle og haven er en stor prydhave. Bærbuskene står i skygge. Ribsene er ved at tage farve nu og jeg kan have dem i fred.
Der er flere fuglebade og mange kvasbunker. Jeg dækker bar jord på stier og under buske med græs- og hækaffald. Denne jorddækning ligger ofte spredt ud, så det er der i det fugtige jordlag, solsortene søger deres føde.
Grenene på mine sol- og ribsbuske bliver beskåret kraftigt hvert år. Grenene er derfor spinkle og en solsort for tung. De to buske giver den frugt jeg har behov for.
Ingeborg

@Claus.K.Madsen
Det er sjovt at dine kompostorm findes forneden i beholderen, hvor der hos mig er ormefri færdig kompostjord, også lidt højere oppe end lågen. Vi har samme beholder. Mine kompostorm befinder sig lige under det sidste nye køkkenaffald. Hvis der har været meget vådt affald, har jeg en spand med kværnede grene og tørre blade til at spæde op med.
Ingeborg

Ang solsortene: andet hold æg blev lagt i reden den 30. maj, og kuldet fløj fra reden enten i går eller i dag, så nu er jeg spændt på om de går igang med 3. kuld en af dagene. Jeg har lige bestilt 40 kg fuglefrø. Der bliver spist mindst et halvt kilo om dagen :-)

Anne-Grethe og andre, hvor køber I vildfuglefuglefrø? Og er der nogen af jer der har fundet dem økologisk i større mængder?

Hej
Der findes rigtig meget "skodfuglefoder".
Mejsebolde fra et firma, der begynder med N er så stenhårde i frostvejr eller koldt vejr at fuglene ikke kan hakke i dem. Jeg trådte en hel spandfuld kugler i stykker, for at de ikke skulle gå til spilde. Nænner ikke at fortælle de glade julegavegivere at det er skodvare.
Så har jeg købt en sæk fuld blander vildfuglefrø, Premium kvalitet.
Halvdel var korn, som ingen spiste, før jeg i foråret strøede det ud til duer et andet sted. Vi må ikke fodre på grund af rotter. Så min fodring foregår i specielle foderhuse, vi selv har bygget, med spildkant og på høj stolpe indeni et glat plastikrør.
Mit foder køber jeg hos en bager- rene afskallede solsikkefrø i sække a' 25 kg til omkring 250 kr.
Dermed undgår jeg tomme skaller, gør det lidt nemt for fuglene. Mejser og musvitter piller dog også den tynde hinde af.
Ingeborg

Hej Ingeborg. Der er skam også masser af orm højere oppe i beholderen. Faktisk ser jeg dem tit kravle på siden af beholderen oppe over selve komposten. Jeg ser en masse små (5mm) hvid/gule orm nede i det mest omsatte materiale. Jeg antager det må være yngel og tænker de måske foretrækker at formerer sig dernede.
Det er en god pointe med jorddækning osv. Jeg har tidligere brugt græsafklip i køkkenhaven og det var fuglene vilde med at rode. Jeg har dog droppet det, dels fordi græsafklippet er godt til varmkompost, dels fordi jeg syntes det gav for meget græsukrudt. Til næste år tror jeg at jeg vil strø kompost på overfladen i stedet for at nedmulde det.

Hej Anne-Grethe. Tak for info. Så passer det jo meget godt at jeg ser mindre aktivitet lige for tiden.

Så kom stærene endelig for at spise kirsebærene. Ca 200 styk. Solsortene gider jo ikke.
Men at de også har fået øje på mine kållarver er skidt.
Mvh