Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 6. maj 2018 kl. 8.53
Hej i forum
Min svigermors store og rigtgivende stikkelsbærbusk var sidste år fyldt med larver, der spiste bærrene, som modnede for tidligt og blev uspiselige.
Hun mener, at larverne må være kommet under blomstringen.
Jeg har forgæves søgt under laver under Skadedyr, men det er ikke Stor stikkelbærhveps, men en anden slags larve.
Er der nogen der kan identificere den og ved, hvad hun skal gøre for at undgå den i år - de blomstrer jo nu.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 6. maj 2018 kl. 8.54
Her er et billede af en del af busken, der muligvis kan hjælpe
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 6. maj 2018 kl. 8.55
Nok et billede.
Skrevet af: Mette Lund, 6. maj 2018 kl. 9.37
Det ligner larven fra stikkelsbærsbladhveps. Dem har jeg også haft. De spiser alle bladene, men jeg har ikke set, at de spiser bærrene. Planten har derimod svært ved at give næring til bærrene, når der ikke er nogen blade.
Skrevet af: Claus K Madsen, 6. maj 2018 kl. 9.42
Nej, stikkelsbærbladhvepsene angriber bladene, så dette er noget helt andet.
Adfærden minder mistænkeligt om "motorcykelfluen", Drosophila suzukii. Det er en slægtning til bananfluen som breder sig invasivt over hele verden. De seneste år også i Danmark.
Jeg synes dog ikke farverne helt ligner de billeder jeg kan finde. Måske er der lidt variation i udseendet.
Skrevet af: Lars Holt, 6. maj 2018 kl. 9.48
Jeg synes at denne larve er større end pletvingefrugtfluens, og den er vist helt hvid.
Skrevet af: Mette Lund, 6. maj 2018 kl. 10.39
Det ligner en lille stikkelsbærbladhveps larve, www.thorninger.net/insekter/bier16b/lille%20stikkelbaerbladhveps28082016.jpg, men det er rigtigt, den spiser vist ikke stikkelsbær. Men der kan jo have været 2 slags insekter på spil, medmindre larven er taget på fersk gerning (eller måske har ingen fortalt den, at den ikke spiser bær).
Skrevet af: Claus K Madsen, 6. maj 2018 kl. 10.43
Jeg tror du har ret Lars. Jeg har et nyt bud:
Stikkelsbærhalvmøl:
www.lepiforum.de/lepiwiki.pl?Zophodia_Grossulariella
Bemærk at frugterne er ribs og solbær, så størrelsen snyder lidt.
@Marie, jeg synes du skal prøve at spørge på fugle og natur eller www.plante-doktor.dk
Vend endelig tilbage med de svar du får.
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 6. maj 2018 kl. 20.35
Tak for jeres svar. Det sidste forslag lyder sandsynligt. Busken havde masser af blade hele sæsonen, så det er ikke stikkelsbærbladhveps, der jo æder bladene. Jeg vil skrive til Fugle og natur og vender selvfølgelig tilbage med svaret, når jeg har det.
God ide at henvende mig der.
Mvh. Marie Louise
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvilken larve i stikkelsbær?