Kålnet/tunnel

Nogen som har erfaring med at bygge en tunnel til alt kålen i haven. Har kigget lidt på bionet men det fås kun i 2,5 meter bredt. Tænker om det er muligt at bruge noget alternativt i stedet for bionet eller om man kan få insektnet i de mål man selv ønsker. Har hørt at fiberdug ikke skulle være så godt til det formål.

Jeg har sommetider brugt gardiner af sådan noget netagtigt stof. De skal være hvide og så gennemsigtige som muligt med en maskestørrelse omkring 1 mm.

@S.Hooshyar
Fiberdug er selvfølgelig tæt og for så vidt udmærket i ydersæsonen. Problemet med fiberdug er, at det hæver temperaturen i tunellen og det er ikke godt, når vi taler om kål.
Men f.eks. basilikum elsker at stå i læ under fiberdug og så ekstra varmt.
Skal kålene overdækkes, er bionet det eneste materiale jeg kan anbefale.
Der er forskellig måde at overdække på.
Jeg laver en ramme hvor jeg sætter skruer buer ind i. Så kan ramme let løftes op og ukrudt fjernes, kål plukkes eller - hvis der er kommet kållarver - larverne fjernes.
Buerne er lavet af stave som er savet på rundsav og derefter limet.
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/14308.html
Det er vigtigt, at ramme kan fjernes/flyttes. Kålene bliver for høje til at kunne vokse fuldt ud under tunnelen (men så er sæsonen for kålsommerfugle også over :)
På billederne er det dog ikke bionet der er monteret. Men fiberdug.
Iøvrigt anvendes fiberdug, skal man være opmærksom på, at den "drysser" hvilket selvfølgelig er et problem når der står salat, basilikum el. lign. under.
Et andet link:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/anlaeg_og_teknik/709.html
Linkene til forsøg med dækmaterialer til kål forneden på siden er interessante.

Det sidste nederste link du har smidt er et som jeg har kigget en del på. Jeg gik bare og undrede mig over hvor høj jeg netop skulle lave tunnelen. Bionet på 2,5m i bredden kan jo ikke blive så høj og heller ikke så bredt. Det billede som er på linket virker til at have en større højde end det jeg kan lave med bionet. Det var derfor jeg spurgte om man kunne få noget i andre størrelser.

@S. Hosshyar.
Ok. Det forstod jeg ikke. Men ved det altså heller ikke.
Du kan evt. sætte to baner sammen i toppen og hæfte dem sammen med en hæftepistol.
Men der behøver jo ikke at være net over hele året. Blot når kålsommerfuglene flyver.
Men du har ret i, at tunnelerne som bl.a. jeg har lavet dem er lave til kål. Men det går lige. Når kålene presser for voldsomt på, er der ingen kålsommerfugle og tunnelen bliver fjernet.

Tyl (helst i nylon) kan fås i forskellige bredder. Det er ok billigt, men jeg kender ikke helt dets holdbarhed. Dog har jeg brugt dette i mine vinduer i 2 nyopsatte tunneldrivhuse (sidste forår), der holder endnu - men er spændt på hvor længe. Tyllet har dog fungeret upåklageligt mht. at holde utøj ude. ;)

Vil du have en mere bekostelig, men professionel løsning, så skal du fx. kikke på dette (jeg søgte efter noget på mere end 2,5 m i brede).

bk-pack.dk/emballage/insektnet-bionet/

(håber ikke dette bliver betragtet som reklame) ;)

Jeg har syet sådan et telt af fluenet. Det er syet på alm symaskine og holdt oppe af hegnspæle i stål. Jeg flytter det rundt i højbedene hvert år

Hej alle

Jeg tænker om beskyttelse mod kålsommerfugle og kålfluer at en økologisk synsvinkel på emnet må tage udgangspunkt i den åbenlyst store uvidenhed om mikroplast og den forskning, der allerede er i fuld gang.
Det er efter min opfattelse slet ikke tilstrækkeligt at diskutere alternative muligheder for plastoverdækning...

Det som vides med sikkerhed er, at alle plastprodukter kan ende som mikroplast.
Det gælder Fiberdug (Polypropylen i mange varianter), som "drysser" (= nedbrydes) når det eksponeres for sol og vind (=mekanisk påvirkning). "Drysset" er mikroplast.
Det gælder også Insektnet (Polyethylen i mange varianter), som ikke nedbrydes helt så hurtigt af sollys - men det slides mekanisk. Det som "drysser" / ligger tilbage i eller på jordoverfladen som smårester er mikroplast.

Ingen ved med bestemthed hvordan og i hvilket omfang mikroplast påvirker levende organismer - men der forskes på højtryk for at finde ud af det.
Få (og spredte) undersøgelser har for eksempel vist, at regnormes vækst og reproduktion påvirkes negativt, fisk og pattedyr der lever i havet har problemer med underernæring. Det er bekymrende !

I 2016 - 2017 og videre frem har et af PlasticChange's forskningsprojekteter "Plastfri Roskilde fjord" samlet Århus Universitet, Roskilde Universitet, Alfa Laval, EnviDan, Bjergmarken renseanlæg, Nationalmuseet, Nationalpark Skjoldungernes Land plus lokale aktører, foreninger og borgere.
Resultaterne af den omfattende indsats offentliggøres og omsættes til handling / giver anledning til flere undersøgelser efterhånden som de foreligger. Målet er at finde frem til hvordan et økosystem som Roskilde Fjord kan holdes frit for mikroplast.

Plastindustrien pålægger sig selv restriktiv håndtering af plastmaterialerne i produktionsprocessen ( Operation Clean Sweep) med sigte på at undgå mikroplast ved produktionsstederne.

Plastic Change organisationen giver gode råd til, hvordan vi som enkeltpersoner kan bidrage til at mindske omfanget af mikroplast i vores nære omgivelser og i grundvand og havvand. Her er fravalg, indsamling af plast som allerede ligger i naturen og grundig sortering til genanvendelse i fokus som "enkeltmands-indsatser".

Tvivl & antagelser om skadevirkninger og igangværende undersøgelser som kan give afgørende nye retningslinier for anvendelse og sikker (= økologisk forsvarlig) recirkulation af plastmaterialer bør få mennesker med forståelse af økologi til at tænke over muligheden for at afstå fra at anvende plastmaterialer til skadedyrsreduktion.

Denne afståelse hindrer jo ikke på nogen måde, at der er andre ting, vi kan gøre for at sikre kålhøsten - blandt andet:
- det er muligt at vælge sorter som er mindre sårbare,
- det er muligt at dyrke forskellige planter sammen med kål, så
rovinsekter får flere fødekilder og kålplanterne bliver
vanskeligere for kålsommerfuglene at finde frem til,
- det er muligt at gøre forholdene for insektædende fugle mere
attraktive,
- det er muligt at give rov-insekter (snyltehvepse og rovbiller
f.eks) bedre overvintringsmuligheder
- det er muligt (i køkkenhaveskala ihvertfald) med håndarbejde at
fjerne æghobe og larver fra planterne,
- det er muligt at dække de øverligt liggende dele af kålplanternes
rodsystemerne med sand,
- det er muligt at eksperimentere med mindre læ der, hvor der er
ønske om at dyrke kålplanter (kål er oprindeligt en strandplante,
som klarer barskere vilkår end de vilkår, der ofte findes i en lille
urtehave med optimalt læ for havedyrkere...

Venlige hilsner fra
Lone

@Lone.
Godt indspark!

@Lone

Jeg er sådan set enig. "Men"... det med underernæring har ikke lige med det (de fleste forstår ved mikroplast) at gøre. Det drejer sig derimod om små stumper plast, som dyrene (hovedsageligt fugle, hvaler og fisk) tror er mad og som de derfor bevidst spiser. Det fylder deres maver op, så de rigtige fødevarer ikke kan blive spist og dermed tror dyrene sig mætte, til trods for at de efterhånden dør af netop underernæring. :(

@Ayoe B. P.
?? Hvad er forskellen på microplast og plast når begge dele fylder maven?
Og iøvrigt har der været tilsat plast i adskillige fødevarer til mennesker. F.eks. bearnaisesovs. Men ved ikke om det stadig er tilladt at fylde plast i fødevarer (ud over det som kommer fra embalagen ;)

@Willy

Microplast fylder IKKE maven, da det hovedsageligt ryger ud igen i den anden ende. Det hedder MICRO-plast netop fordi stykkerne er så små, at de til tider kan trænge gennem hud og tarme, og på den måde komme ind i vores og dyrenes kroppe. Det er med andre ord en indirekte påvirkning af vores kroppe, i form af fx. kræftfremkaldende eller hormonforstyrende kemi.

Jeg kender iøvrigt ikke til et eneste eksempel på, at der har været tilsat plast i vores madvarer, så det må du meget gerne finde dokumentation på. Det jeg har dokumentation på, er at det har været og er tilsat i makeup, rengøringsmidler, cremer m.m.

@Ayoe.
Når det hovedsagelig ryger ud igen, kommer det vel også lige forbi maven hvor det ikke kan undgå at fylde.
Jeg kender ikke til mikroplast trænger ud i kroppen. Men kan derfor ikke afvise det. Derimod er det velkendt at større og mindre træ- og metal spåner gør.
Tilsætningen af plast i fødevarer kender jeg kun tilbage i firserne og derfor ved jeg ikke om det er tilladt idag.
Bortset fra det, så er det som Lone skriver med plastoverdækninger et problem hvis mikroplast i grøntsagerne skal undgås. Fibernet er det tydelig drysser og som Lone skriver sker der mekanisk slid på bionettet og partiklerne må nødvendigvis havne på og ved siden af afgrøderne.
Også afdæknings plast jeg ser øko landmænd bruge på jorden er i den sammenhæng også et problem.
Men ernæringsmæssigt er det nok ikke.
Om det er kræftfremkaldende har jeg heller ikke set noget om. "Kun" at man endnu ikke ved noget om det.
Men æstetisk er det ikke længere så pænt med pæne tunneler med opstrammede net i køkkenhaven. Ihvertfald er det som jeg ser dem sne med mikroplast på afgrøderne.
Som Lone peger på er det et område der er meget opmærksomhed på. Også i forbindelse med recirkulering.

@Ayoe
Jeg søgte efter oplysninger og fandt denne. Det omhandler ikke plast som direkte tilsætningsstof. Leder videre en anden dag ;)
"Visse stoffer, der bliver anvendt i fødevarekontaktmaterialer, fx i plast, er samtidig fødevaretilsætningsstoffer godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1333/2008. Stofferne er dermed omfattet af flere regelsæt og kaldes additiver med dobbelt anvendelse eller dual - use additiver."
www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Tils%C3%A6tningsstoffer-aroma-enzymer/Tils%C3%A6tningsstofvejledning%20-%20Til%20offentligg%C3%B8relse%20med%20nummer%20fra%20retsinfo.pdf

Da jeg skrev indlægget var det meningen det skulle handle om tunnelbuer og bionet men det blev til Mikroplast og Økologi istedet. Lidt irriterende må man sige.

@S. Hooshyar
Ok. Forstår det måske.
Men når jeg skrev fiberdug drysser, er det fordi materialer der anvendes bør vurderes.
Bæredygtighed eller økologi handler ikke kun om hvad gødning der anvendes ;)
Bionet drysser ikke helt på samme måde.

Foruden alt det med bæredygtighed er tunneler besværlige.
For være effektive til kål, skal de være høje hvilket gør, at de ikke kan vippes op (men åbnes fra en side) og - vil jeg sige - så ofte æstetisk skæmmer.

Med kål irritere det mig forsat, at jeg ikke kan finde oplysninger om, hvordan de før i tiden (tiden før tunneler og kemi kunne have bugnende kålgårde med struttende sunde kål).

Insektnet jeg har set på, har mindre masker og er gråt. Uden at have målt lysgennemgangen vil jeg mene, at lysgennemgangen hæmmes af dette. Bionet, som jeg bruger, har større masker og lyst/klart.
Det er også muligt at vande gennem bionet.

(Lones indlæg mener jeg også er relevant ;)

Hej S. Hooshyar

Jeg kan da godt forstå at du tænker at det var lettere at holde sig til at diskutere tekniske / praktiske løsninger og finde fem til fordele, ulemper og erfaringer med bionet, insektnet og fibernet.

Men hvis man læser Havenyt's rammer for, hvad der kan diskuteres i Forum / på Havebænken er det ikke helt enkelt at afgrænse det på den måde som du fra starten i tråden her ønskede det.

"I Havenyt.dk’s forum har du mulighed for at udveksle ideer og erfaringer med andre haveinteresserede. Alle indlæg skal være haverelaterede og faglige og må ikke opfordre til at bruge sprøjtemidler eller andet, som kan skade mennesker, dyreliv og miljø, man skal samtidig huske på, at havenyt er et økologisk forum".

Der er - som jeg redegør for i mit indlæg (nr 7) - faktisk videnskabeligt belæg for at være tilbageholdende med at anvende plast-produkter i forbindelse med planteavl, indtil der er samlet mere viden om, hvordan disse produkter nedbrydes, spredes i miljøet og påvirker levende organismer. Mikroplast er uhyre vanskeligt at indsamle og det er hundredevis af år om at blive nedbrudt - så det er ikke nogen nem ting for vores efterkommere at "rydde op" (ihvertfald ikke med metoder, vi kan gøre os nogen forestillinger om i dag).

Udvekslingen af viden om plastprodukter og deres spredning i form af mikroplast og plaststumper i vores haver kunne sagtens være indholdet i et andet emne / en anden tråd her på Forum.
Der findes jo nok massevis af haveredskaber, urtepotter, pressenninger, dynger at efterladt plastoverdækning, navneskilte osv osv i haveskure, på værkstedshylder i hegn og langs markskel. De kunne jo ligesågodt have givet anledning til at dele viden og tanker om metodevalg (præcist som det her i tråden er sket omkring plastbaserede insektnet).

Men jeg håber meget, at din irritation ikke fylder mere, end at du vil overveje andre metoder end at anvende plastprodukter, når du gerne vil dyrke kål uden at "dele" med kålsommerfuglenes larver og kålmøllene. De syv alternativer jeg foreslår er jo ikke en udtømmende liste - det er blot et forsøg på at sætte spotlys på at vælge og at handle til gavn for biodiversiteten og økologien.

Livet er for kort til irritation - men langt nok til at opdyrke en vane med at finde nysgerrigheden frem hver eneste ny dags morgen.

Venlig hilsen
Lone

Jeg også købt bionet. Sidste år blev alle mine kål spist så nu er jeg forberedt. Har købt ferramol til sneglene så nu kan de bare komme an.