Skrevet af: Linda Taylor, 8. juni 2017 kl. 13.35
Hej
Jeg købte et familie pæretræ i august 16 (4 forskellige typer pærertræer på ét stamme)
Nu er de nye skud begyndt at visne. Og der er myrer på nogle af grænene. Det æder nogle lus, tror jeg det er. Hvad kan jeg gøre ved dem og hvordan får jeg træet på rette fod igen??
Det er først her i sen foråret det er begyndt at viske i de nye skud.
Det er plantet med en blanding af have jord og noget jod/gødning/muld til frugttræer. Som anvist af gartneren.
Skrevet af: Ayoe B. P., 8. juni 2017 kl. 14.25
Umiddelbart lyder det som en svampesygdom - men er overhovedet ikke sikker. Der er rigtige eksperter herinde på netop det område. Det lyder godt nok som om det var en måned eller 2 for tidligt, at du har plantet dit træ.
Men det med myrer og bladlus - så malker myrene bladlusene for en sukkersaft. De passer derfor på bladlusene, hvilket overhovedet ikke er en god ting, på et sygt træ som dit. Det er endda muligt, at det har været flyvende bladlus der har overført sygdommen til dit træ - specielt set i lyset af, at det er de yderste og mest saftspændte skud (bladlus-delikatesse) der først har fået sygdommen. :(
Skrevet af: Lars Holt, 8. juni 2017 kl. 15.12
Klip de beskadigede skud af og slå bladlusene ihjel med insektsæbe.
Skrevet af: Henry G., 8. juni 2017 kl. 16.23
Hej Linda jeg tror træet er plantet det helt forkerte sted, det er nemlig ved at tørre ud, det ser man ved at det er de yngste blade der visner først, du kan måske redde dit pæretræ ved at give det en spand vand om dagen, i en rille rundt om træet,(ca. 50 cm fra stammen) det meste af sommeren også i regnvejr. Jeg kan se en kantsten ret tæt på træet, den vil i varme dage, sammen med vejbelægningen, hjælpe med at tørre jorden ud, ca. ½ m ind mod træet. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Linda Taylor, 8. juni 2017 kl. 20.27
Hej Henry.
Jeg tror umiddelbar ikke det er for tæt på vejen, men jo det kunne godt se sådan ud på billedet.
Men jeg vil prøve at vande det hver dag med en stor spand vand og håbe det reder træet.
Tak for svaret.
Mvh Linda
Skrevet af: Linda Taylor, 8. juni 2017 kl. 20.31
Hej Lars
Det er ikke nye skud de sidder på. Så vil helst ikke klippe dem af. Men jeg prøver med noget insektdræbende.
Tak for svaret.
Mvh Linda
Skrevet af: Claus K Madsen, 8. juni 2017 kl. 20.47
De sorte skudspidser ser ud til at være angrebet af pæreskurv, dvs. en svampesygdom. Det kan godt være træet også har bladlus, men det nok et mindre problem.
Prøv at sammenlign med billeder af pæreskurv på nettet. Hvis du er enig vil jeg anbefale at beskære alt det angrebne og fjerne afklippet fra haven.
Skrevet af: Linda Taylor, 8. juni 2017 kl. 22.37
Tak for svar Ayoe.
Der er nok at se til med det lille træ. Håber alle jeres råd får det på rette fod igen.
Mvh Linda
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 9. juni 2017 kl. 8.24
de fleste planter får lus når de har det for tørt - da saften så er mere sukkerholdig - fjern altid visne skud - om det er den ene eller den anden årsag er ligegyldigt
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Dyr i pæretræ