Skrevet af: Jonas Refner, 12. juni 2016 kl. 23.42
Mine tomatplanter som står i drivhus har fået sorte pletter på bladene. Det er startet på de nederste bladsæt og arbejdet sig opad. dem der er hårdest ramt står længst væk fra døren og får ikke så meget luftcirkulation. Jeg tænker det er svamp/mug af en art. En mindre plante har stået opad og er blevet hårdt ramt, stænglen er også helt sort.
Billeder: imgur.com/gallery/K5rcJ/new
Jeg bundvander og gøder normalt.
Skal jeg klippe alle de ramte blade af samt sørge for endnu mere udluftning?
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. juni 2016 kl. 23.48
Ja - væk med alt det angrebne...
Det er skimmel, som kommer i et for fugtigt miljø, og det er meget tidligt på sæsonen at få det :( Så der skal masser af udluftning til.
Og vand tidligt på dagen, så drivhuset kan nå at tørre inden natten.
Du siger, at du vander "normalt" - hvad vil det sige?
Skrevet af: Jonas Refner, 13. juni 2016 kl. 0.03
Jeg vander når de begynder at hænge lidt i toppen hvilket er hver aften her hvor det har været meget varmt, på de overskyede dage har det været hver anden dag. de står i 40 liters potter jeg bundvander og de får lov til at suge alt det de kan på 30-45 minutter, så lukkes vandet ud. per plante er det vel 2,5-5 liters vand per vanding. fra potte bund til top er de mellem 2 og 2.2 m.
Tomaterne fejler indtil videre intet, ingen pletter i top eller bund.
Jeg må begynde at vande om morgenen i stedet ;)
Ville det være bedre at rykke dem udenfor?
Skrevet af: Tom Andersen, 13. juni 2016 kl. 7.30
Har du modne tomater på planterne?
Hvor meget udluftning har du?
Kunne godt tænke mig et oversigtsbillede.
Skrevet af: Peter A., 13. juni 2016 kl. 9.36
1 typisk overvanding +for høj luft fugtighed
2 dyrk dine tomater direkte i jorden i drivhuset og du behøver næsten ikke at vande , da tomater udvikler et enormt rodnet i søgen efter vand .
3 luft ud , lad 2 vinduer stå åbne døgnet rundt.
Skrevet af: Jonas Refner, 13. juni 2016 kl. 11.13
Tak for svarene.
Tomaterne i de nederste klaser er begyndt at få farve.
Jeg måtte desværre nøjes med et drivhustelt i år og jeg ved resultatet bliver derefter. Det er 3 x 2,5 m og "døren" har stået åben døgnet rundt de sidste 3-4 uger på nær de få nætter de har været meget koldt.
Det står på fliser og der er derfor ingen jord at plante direkte i desværre.
mht vanding fik jeg anbefalet at lade dem tørre ud og så bundvande og lade dem suge alt det de kunne på 30 minutter. jeg skal nok være mere nærig med vandet i fremtiden.
Skrevet af: Anja Egeriis, 13. juni 2016 kl. 20.42
Du skal i hvert fald stoppe med at vande om aftenen - jo tidligere, desto bedre :)
Skrevet af: Tom Andersen, 13. juni 2016 kl. 22.27
Jeg ved ikke hvad du mener med at "resultatet bliver derefter" om det at dyrke i et "drivhustelt". Kan dit drivhus sammenlignes med gartnernes tunneldrivhuse? Jeg har selv et hjemmelavet drivhus med form som en pyramide (min søns drøm da han var 12 og var grebet af pyramidernes mystik) og beklædt med plastik. Kønt er det ikke, men det virker fint.
Jeg er ret sikker på, at dit problem er for høj luftfugtighed på grund af utilstrækkelig udluftning og forket vanding og at du godt kan få succes med dit "telt".
PS
Gør hvad du kan for at planterne i jorden :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Sorte pletter på tomatblade