Skrevet af: Lene Pedersen, 2. oktober 2015 kl. 17.18
Er der mon en der kan fortælle mig hvad det er for nogle små dyr der befinder sig på planterne i haven, mest roserne og skader de planterne. De er ca. 3 mm og svære at fotografere.
Skrevet af: Tilde P., 2. oktober 2015 kl. 22.16
Har du prøvet at mase nogle af dem for at se om der er noget levende indeni?
Det kunne ligne tomme nymfehylstre. En del insekter skifter hud flere gange under deres opvækst. De kravler simpelt hen ud af det gamle skelet, og vokser så nogle dage indtil det nye skelet er blevet hårdt.
Skrevet af: Lene Pedersen, 3. oktober 2015 kl. 8.09
Desværre er de så hurtige så jeg ikke kan nå at mase dem
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 3. oktober 2015 kl. 8.21
hvide fluer - mellus
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 3. oktober 2015 kl. 8.41
Som Mogens skriver er det muligvis hvide fluer. Hvis du prøver at vende et blad og kigge på undersiden af bladet er der sikkert i hundredvis af dem der, for de opholder sig helst der, hvor der ikke er fare for at blive våde. når det regner. Har du en hjælper med til at vende et blad forsigtigt kan du sikkert nemt få et billede af de små hvide bæster. Hvide fluer er ret harmløse på friland, medens der i drivhuse vokser en svamp der hedder sodskimmel i de hvide fluers ekskrementer, som fuldstændig kan lukke af for bladenes adgang til lys.
Skrevet af: Lene Pedersen, 3. oktober 2015 kl. 19.47
Jeg troede kun mellus befandt sig i drivhuse, så da de kun befinder sig på friland kan jeg jo ånde lettet op. Tak for svaret.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Små hvide dyr