Forum

Hjælp! Myrer overalt på terrassen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Susanne H., 24. august 2015 kl. 15.07

Hej folkens.

Jeg har - sammen med kæresten - overtaget et hus tilbage i januar. De gamle ejere har ikke vedligeholdt have/terrasse de sidste 4-5 år, med undtagelse af at slå græsset.

Det viser sig, at hele terrassen (her er tale om 100+ kvadratmeter hele vejen rundt om huset + i den åbne carport) er inficeret af myrer. De er gudskelov ikke kommet ind i huset, men meget af terrassen er totalt undermineret.

Terrassen har vi ikke råd til at lave om lige nu, men jeg vil rigtig gerne af med de her forbandede myrer, og jeg har kæmpet en kamp med dem siden foråret.

Jeg har vandet dem, givet dem kogende vand i rigelige mængder, forsøgt mig med kanel, hvidløg og diverse andre gør-det-selv-blandinger, jeg har forsøgt med alle typer myregift, både lokkedåser og til udvanding, og jeg har været vedholdende. Alligevel bliver de simpelthen ved med at kome tilbage! Jeg mistænker at jeg ikke har fundet hovedboet, men jeg har ingen idé om, hvor det skulle befinde sig. Jeg har vandet/sprøjtet i samtlige bo jeg kunne finde.

Så hvad pokker gør man? Jeg har brugt det gift til myrer jeg har kunnet købe i silvan, men jeg ved simpelthen ikke om der skal skrappere midler til efterhånden.

Har i nogle tips og tricks eller gode råd til hvad jeg gør nu?

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. august 2015 kl. 19.19

Det er vanskeligt når de har fået lov at etablere store gangsystemer. Selvom det lykkedes dig at slå alle beboerne ihjel så er det meget attraktivt for nye kolonier at flytte ind.

Jeg tror ikke du kommer dem til livs før fliserne har været oppe og gangene ødelagt. Det er et stort arbejde, men ikke så dyrt hvis det er aktuelt at genbruge fliserne.

Censuren tillader ikke at vi snakker om den kemiske bekæmpelse, men som sagt tror jeg heller ikke det giver en varig løsning på problemet.

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. august 2015 kl. 19.45

Myrer trives i de danske haver. Også i vores.
Når det bliver for slemt her, lægger jeg et lille stykke fliseareal om.
Vi har dværghøns, og de får lov til at spise myrer. Til tider fodrer jeg dem på myretuerne - så fortsætter de med myrer.
Ligger myretuen passende, sætter jg en spand over og får tuen til at vokse op i den. Så kan kyllingerne, som ikke må gå frit (aht Kristoffers kat) også få glæde af vitaminerne.
For at ødelægge tuen under fliserne er det muligt, at det kan hjælpe med en vibrator - men ofte vil fliserne ligge i uorden, fordi myrerne har fjernet grus (det har I sikkert fejet væk). Og er fliserne for store, kan de knække af vibrationerne.

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 25. august 2015 kl. 16.36

Når det er så slemt, ville jeg finde professionel hjælp. Nogle af dem reklamerer med, at de bruger "miljøvenlige" midler . jeg ved ikke, om det har noget på sig, men man kan jo spørge, hvad det går ud på :)

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. august 2015 kl. 16.52

Myrer er ret almindelige udenfor døren og indtager deres plads i fødenettene. De kan være irriterende, helt enig, men forbandet er de ikke - det kunne jeg måske kalde de mennesker der tror de kan udrette noget med gift og søger råd om det på et økologisk haveforum!

Som Claus ganske klogt gør opmærksom på, så er der ingen varig løsning at hente i at pøse gift ud over det hele.

Spar sammen til at få lagt fliserne om eller gør det dog selv og få lidt frisk luft ved samme lejlighed...

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 25. august 2015 kl. 22.23

Hej Susanne H

HVIS I går igang med at overveje at omlægge terrasse, øvrige fliseareal og belægning i carport kan det måske være en tanke værd at vælge en anden belægning på de arealer, hvor der er rigeligt med sol - et godt sted for myrer at etablere sig.

En belægning med barkflis er ikke nær så attraktiv for myrer som en fast belægning (fliser) - der siver nemlig rigelige mængder af regnvand igennem barkflis / træflis. Det er ikke optimalt for myreynglen !

Så ved at vælge en anden belægning kan I få andre kvaliteter i de hus-nære omgivelser: Mulighed for frugtbuske tæt ved huset for eksempel (kunne være figen, solbær, hindbær eller blåbær).

Jeg håber, at I finder frem til de forandringer der gør, at I kan bruge udenomsarealerne til noget rart ;-)

Venlig hilsen fra
Lone

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne H., 26. august 2015 kl. 6.46

Åh for pokker, jeg tænkte egentlig nok det var sådan det hang sammen. Vi har aldrig haft terrasse før vi fik det her hus, så myrebekæmpelse er noget helt nyt for os. Jeg ved ikke så meget om det, men jeg er virkelig bekymret for at få dem ind i huset - hvis de først bygger bo i huset har jeg fået det indtryk, at vi så kommer til at kæmpe en evig kamp med dem, og det har vi selvfølgelig ikke lyst til. Jeg har faktisk ikke noget imod en myretue hist og her, men der er så mange at det bekymrer mig. jeg ville nok vurdere, at minimum 50% af terrassen har myrebo under, hvis man kigger på det sand de skubber op ved indgangene.

Skal jeg fortsætte med at vande dem indtil vi kan få terrassaen lagt om? vanding er egentlig det jeg har mest succes med synes jeg. Jeg vil i hvert flad gerne gøre hvad jeg kan for, at de ikke kommer ind i huset.

Tak for tippet om anden belægning, det synes jeg faktisk lyder rigtig godt!

Tom Andersen: Jeg synes, dit svar er temmelig latterligt. Lad være med at implicere at jeg er forbandet, bare fordi jeg tilfældigvis ikke synes det er så fedt at have så mange myrer så tæt på huset. Hvis de først kommer ind i huset, så er det jo - mig bekendt - begrænset hvad man kan gøre.

Jeg synes, du virker modbydelig og fordømmende. Jeg skrev "Jeg ved simpelthen ikke om der skal skrappere midler til". Læg venligst mærke til, at jeg skrev at JEG IKKE VED DET. Jeg ved sgu da ikke, hvad man normalvis gør med myrer i den mængde her, det er jo derfor jeg spørger.

Læg også venligst mærke til, at jeg skrev: "Jeg har vandet dem, givet dem kogende vand i rigelige mængder, forsøgt mig med kanel, hvidløg og diverse andre gør-det-selv-blandinger". Så jeg har faktisk forsøgt med noget der ikke var gift først, fordi jeg ikke synes man skal give gift før det er nødvendigt. Så dit svar kan jeg bruge til absolut nul og nada, fordi det eneste du egentlig gør er at implicere at vi er dovne, bruger al tiden indendørs og i øvrigt er frygtelige mennesker der kaster gift i hovedet på alting. Jeg håber, du fik det lidt bedre af at hakke ned på mig.

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria., 26. august 2015 kl. 8.42

Susanne, glemt bare Tom A. - han er pænt træls i andre tråde og svar.

I øvrigt - nu vi er ved myrer, så se lige denne video (med "skulptur" af myrenes gange):
www.youtube.com/watch?v=DQnd9hmJye0
Ret fascinerende.

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sabine Karstensen, 26. august 2015 kl. 9.21

Vi har også mange myrer under vores fliser på terrassen lige foran huset. De vandrer af og til ind i huset for at lede efter mad, men ligefrem at lave bosteder i huset gør de nu ikke - vi har haft dem i syv år nu.
Vi har pillet 'fodstykket' (eller hvad det nu hedder) af under terrasse døren og givet det en hel masse fugemasse, så der ikke er den mindste sprække - det har hjulpet på at de ikke kommer så meget ind (bortset fra når terrassedøren står åben)

Hvis du virkelig gerne vil have dem væk fra fliserne, så er der ikke anden udvej end at pille alle fliserne op - fylde nyt sand på - vibrere det godt og lægge fliserne tilbage. Så har du måske fred i et par år - hvis du er heldig. Men myrerne kan sagtens finde på at flytte tilbage...

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 26. august 2015 kl. 10.50

Det er lige i denne tid, der kan gøres en forebyggende indsats mod næste års myretuer.
Myredronninger lever ikke evigt, og der skal være en dronning i hver tue.
De nye dronninger flyver på parring i det fri, og skal derefter finde et sted at overvintre og hvor de kan etablere en ny tue til næste forår.
Alt dette foregår lige i denne tid, så kan man gøre det så besværligt for de nye dronninger at etablere sig, er man nået et godt stykke.
Det er altid dronningen, man skal have fat i ved bekæmpelse. Alt andet er kun symptombehandling.

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. august 2015 kl. 14.06

@Tilde P
"De nye dronninger flyver på parring i det fri, og skal derefter finde et sted at overvintre og hvor de kan etablere en ny tue til næste forår.
Alt dette foregår lige i denne tid, så kan man gøre det så besværligt for de nye dronninger at etablere sig, er man nået et godt stykke."
Jeg tror, at mange ville være glade, hvis du var lidt mere konkret. Hvordan kan vi kende dronningerne, og hvor kan de finde på at slå sig ned?
Findes der bedre bekæmpelsesmidler, end høns, eller udskiftning af belægningen?

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 26. august 2015 kl. 14.16

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. august 2015 kl. 14.48

Tak.
Som jeg læser det, skal flyvemyrerne bekæmpes uanset køn. Både de vilde fugle og hønsene kan sættes ind.
Og vi er ved at være ude over sæsonen (hvis der kun er én).

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 26. august 2015 kl. 15.07

Der er altid hanlige individer nok. De er kun nødvendige til én ting én gang, så kan de godt lægge sig til at dø.

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 28. august 2015 kl. 19.33

Myrer i terrassen. Det er så simpelt.

Brug FINT TØRT STRANDSAND. Jo finere desto bedre.

www.byggeri.dk/tip/view_tip.asp?id=218

PS. Myrer har ikke lommer, så de kan ikke håndtere FINT TØRT STRANDSAND.

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. august 2015 kl. 19.58

Og det er IKKE en and - det virker faktisk!
Det kræver dog, at man vil bruge tiden på det hvert år, men
Det er vi mange der gerne vil :-)

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 29. august 2015 kl. 13.50

Når man er desperat , prøver man alt , også det her , kartoffelmel blandet op med sukker , og rørt sammen i vand , så man har en tyk masse ,som placeres der hvor myrerne bevæger sig .
Sukkeret virker som lokkemiddel , og karfoffelmelet som cement som sætter sig i myrernes maver og blokerer så myrerne dør .

Nyt svar til emnet »Hjælp! Myrer overalt på terrassen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hjælp! Myrer overalt på terrassen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider